Annemette Porskjær er sygeplejerske i Vejen Kommune og én af de 100 sygeplejersker, der i december startede på en ny specialuddannelse i borgernær sygepleje, der udbydes over hele landet.

Sygeplejen i kommunerne kræver stadig flere kompetencer. Sygehusene er under et stort pres bl.a. i forhold til ældre medicinske patienter. Der kommer stadig flere kronikere, og alle efterspørger mere borgernære løsninger.

Det stiller store krav til sygeplejerskernes kompetencer både de kliniske, de organisatoriske og de kvalitetsudviklende, og i 2018 så den nye uddannelse dagens lys. Uddannelsen varer ét år, og til den tid håber Annemette Porskjær at være blevet endnu bedre til sit arbejde.

- Jeg har kun været i gang i få måneder, men jeg synes allerede, at vi har fået en dybere indsigt i netop de problematikker, vi står i til daglig. Vi lærer at højne kvaliteten i alt det, vi gør, at bringe borgerens perspektiv med ind i beslutninger og finde de rigtige samarbejdspartnere på tværs af fag og sektorer, siger hun. 

Brug for koordinerende indsats

Som hjemmesygeplejerske arbejder hun indenfor et meget bredt felt, og der er meget, hun skal navigere i. Det stiller krav til, at hun kan fungere som koordinator i meget komplekse forløb. 

- Som hjemmesygeplejersker er vi snarere generalister end specialister, så det handler om at bringe specialisterne i spil, således at borgeren får den bedst mulige behandling. Det drejer sig om at kunne varetage det kliniske lederskab i den komplekse organisation. Borgerne har ofte mange forskellige sygdomme og indkaldes til undersøgelser flere steder. Her hjælper vi dem med at få styr på det hele, siger Annemette Porskjær, der har syv års erfaring, de seneste fire år som udekørende sygeplejerske.

Vejen Kommune har valgt at bruge ressourcer på at sende to sygeplejersker med på første hold i uddannelsen, fordi de især håber at få styrket den koordinerende indsats.

- Den koordinerende rolle er afgørende i en kompleks organisation som en kommune, hvor vi har så meget, vi kan og gerne vil tilbyde. Som borger kan man let ryge ned mellem to stole. Her har vi brug for nogle, der kan koordinere borgerforløb, siger Hanne Osbæck, der er leder af sygeplejen i Vejen.

Håbet er også, at sygeplejerskerne efter forløbet vil være bedre til at indgå i en tværfaglig indsats fx omkring rehabilitering. 

- Selvom alle arbejder rehabiliterende, er der brug for en mere tværgående og sammenhængende indsats fx i forhold til terapeuternes arbejde med den enkelte borger. Sygeplejen kunne kobles på sammen med visitationen, så borgeren bliver endnu mere selvhjulpen og opnår øget livskvalitet, siger hun. 

Borger kom med blomster

Annemette Porskjær tager uddannelsen sammen med sygeplejersker fra bl.a. Kolding, Aabenraa, Esbjerg og Odense Kommuner. Allerede nu oplever hun, at uddannelsen giver hende nye værktøjer bl.a. i forhold til at koordinere indsatsen mellem forskellige faggrupper, og efter at have fået undervisning i polyfarmaci stiller hun sig undrende og kritisk overfor borgernes medicinlister.

- Jeg havde en borger, som ud fra symptomer, sammenlignet med medicinlisten, viste tegn på overmedicinering. Han havde efter en indlæggelse fået noget vanddrivende medicin, som skulle have været seponeret efter kort tid, men ikke var blevet det og derfor havde han nu fået elektrolytforstyrrelser, som er en farlig tilstand. Jeg fik ham indlagt på sygehuset, hvor de fik styr på tilstanden og han kom hjem til opfølgning ved den praktiserende læge, siger Annemette Porskjær og fortsætter:

- Da jeg kom hos ham efterfølgende, havde han købt blomster til mig. Han var meget taknemmelig og beskrev, at han indtil da havde følt sig tabt mellem to stole, fordi han blev fulgt ét sted i forhold til én sygdom og et andet sted i forhold til en anden. Han følte ikke, at man talte sammen: ”Den ene hånd aner jo ikke, hvad den anden laver”, sagde han.

Implementering af tidlig opsporing

Når Annemette Porskjær er lidt længere i sin uddannelse, skal hun bl.a. sidde med i en kommunal styregruppe, som skal udbrede viden omkring tidlig opsporing. I nærmeste fremtid implementeres nemlig værktøjer til at systematisere tidlig opsporing i Vejen Kommune.

Det handler om at få alle faggrupper i spil, for det er de små ændringer i borgernes tilstand, som er afgørende i forhold til at opspore begyndende sygdom. Fremover skal hun også sidde i en kvalitetsgruppe, der skal udvikle og revidere de sygeplejefaglige retningslinjer. 

Det er vigtigt med medarbejdere, der har en forståelse for de organisatoriske rammer og kan bidrage til at udvikle området, siger leder af sygeplejen i Vejen Kommune, Hanne Osbæck.

- Vi skal tænke organisatorisk foruden de sundhedsfaglige indsatser og bruge de nye kompetencer, der kommer ind i vores organisation, for der er hele tiden brug for at gentænke vores struktur og de funktioner, vi varetager, siger hun. 

Flere skal tage uddannelsen

Planen er at flere af de udekørende sygeplejersker med tiden skal gennemføre uddannelsen. Det handler også om rekruttering og om trivsel hos sygeplejerskerne, fastslår Hanne Osbæck.

- Vi tror på, at der skal noget til, hvis man skal flytte sig i den opgaveportefølje, man sidder med. Så efterspørger man jo at blive klædt på til at tage de opgaver, siger hun. 

Annemette Porskjær kan godt anbefale uddannelsen og er ikke i tvivl om, at det er umagen værd.

- Vi har rigtig meget litteratur, der skal læses til hvert tema, så det er da lidt krævende. Men når jeg fortæller om studiet til mine kolleger, kan de virkelig godt se meningen med det.