Hvordan holder vi de raske borgere raske? Hvordan forebygger vi indlæggelser og genindlæggelser for især ældre medicinske borgere og borgere med kroniske sygdomme?

Det var nogle af de spørgsmål, der optog deltagere fra fem kommuners ældre- og sundhedsområder, da de skulle give inspiration og input til Fremfærd Sundhed og Ældre, der er et samarbejde mellem KL og de faglige organisationer på ældre- og sundhedsområdet.

Nær forebyggelse og behandling i kommunerne er et af fire fokusområder, som Fremfærd Sundhed og Ældre udvikler nye indsatser ud fra, og indsatserne skal komme kommuner, medarbejdere og borgere til gode. Derfor havde man inviteret SOSU-medarbejdere, sygeplejersker, terapeuter og ledere på tværs af plejecentre, hjemmepleje og visitation til at drøfte nogle af de udfordringer, som de oplever i det daglige.

Medarbejdere og ledere fra forskellige dele af Ældre og Sundhedsområdet i Tårnby, Gentofte, Svendborg, Egedal og Hvidovre lånte deres erfaring, viden og idérigdom ud for en eftermiddag. De fem kommuner var delt ud i grupper, som hver især arbejdede og reflekterede over spørgsmål til deres egen praksis.

Særligt to emner kredsede grupperne om:

Kompetencer til tidlig opsporing

Flere af grupperne nævnte et behov for at udvikle kompetencer til tidlig opsporing hos de medarbejdere, der kommer i borgernes hjem og ser dem til daglig. Herunder også fastholdelse og kontinuitet i personalegruppen, så medarbejderne kan se, når noget ikke er, som det plejer i borgerens hjem eller i borgerens helbredstilstand.

Samarbejde mellem faggrupper, samarbejde mellem enheder og rum til faglig sparring kan også spille en rolle for kompetenceudviklingen påpegede nogle.  Og af og til handler det om at være bevidst om, hvor man internt i kommunen kan trække på de kompetencer, der er brug for.

- Det kan f.eks. være, at vi opdager, at vi i denne uge har fem med blærebetændelse, og hvad mon det så er et tidligt tegn på?, lød det fra en af grupperne.

Sektorovergange og den komplekse borger

Borgeren med komplekse problemstillinger, borgeren der med kort varsel bliver udskrevet fra hospitalet til eget hjem uden at kunne klare sig selv og borgeren, der bliver genindlagt efter kort tid hjemme, var på bordet i alle grupper og med flere forskellige vinkler. De typer af problemstillinger og samarbejdet mellem kommune og sygehus og kommune og praktiserende læger og internt mellem myndighed, hjemmepleje og sygepleje er krævende.

- Her har vi talt om at sætte fokus på, hvad der er brug for, når borgeren kommer hjem. Der er rigtig mange, der skal ind over, men kender vi hinanden og hinandens opgaver godt nok? lød det fra en af grupperne.

Flere nævnte samarbejdsmodeller, relationel koordinering eller bare at være skarpere på videndeling f.eks. på tværs af myndighed og udfører som mulige fokuspunkter for løsninger.

- Er vores interne overgange i kommunen gode nok? Eller mangler vi en rød tråd for samarbejde og opsamling med borgeren i centrum, lød det fra en af grupperne.

I Fremfærd Sundhed og Ældre har projektledelsen fået en stribe input til arbejde videre med, hvordan man kan udvikle indsatser, der styrker kommunernes forebyggelsesarbejde.

- Vi har hørt jeres drøftelser, og vi går nu i tænkeboks for at beslutte, hvordan vi kan sætte noget i gang i Fremfærd Sundhed og Ældre, sagde projektleder Sophie Leth-Møller fra KL, der sammen med projektlederne Mie Andersen fra FOA og Mette Marie Kyed fra Sundhedskartellet skal drive det videre arbejde.

Når indsatsen er blevet besluttet, vil en række kommuner blive inviteret til at deltage.