Ergoterapeut Nicolai Behrend Christensen er glad for fleksibel bostøtte

Fleksibel bostøtte skaber tryghed blandt psykisk sårbare

Aarhus Kommune har afprøvet fleksibel bostøtte til sindslidende i eget hjem, og resultaterne er gode. Webcamsamtaler og chat-snakke giver tryghed og kontinuitet.

Af Irene Aya Schou 08/06/2016

Standarden er ét fysisk besøg af en times varighed hjemme hos borgeren om ugen. Men hvorfor ikke dele støtten op i mindre bidder, så det giver mere mening for borgeren?

I Aarhus Kommune har man afprøvet fleksibel bostøtte til psykisk sårbare, der bor i eget hjem. Støtten gives digitalt bl.a. ved hjælp af kortere samtaler via webcam, og erfaringerne er gode, fortæller ergoterapeut Nicolai Behrend Christensen fra Center for Bostøtte i eget hjem i Aarhus Kommune.

- Samtalen bliver mere fokuseret, og man er ikke afhængig af tid og sted, siger han.

Godt til isolerede borgere

Virtuel bostøtte er videosamtaler med/uden billeder eller ’samtaler’ via chatfunktionen. Fordelen ved at dele støtten op i mindre bidder er, at de mange korte samtaler skaber tryghed, fordi problemer og bekymringer ikke når at vokse sig store. Samtidig skaber det større kontinuitet.

- Tidligere måtte vi aflyse møder, hvis borgeren alligevel ikke kunne. Nu kan man planlægge et møde virtuelt over nettet eksempelvis om aftenen, siger Nicolai Behrend Christensen.

Man kan også give støtte, når borgeren er på ferie eller på højskole, eller hvis borgeren ikke har lyst til at lukke nogen ind i sit hjem.

Støtte under udfasning

Virtuel bostøtte startede som et projekt støttet af TrygFonden og havde foruden Aarhus Kommune deltagelse af Viborg, Herning, Randers og Favrskov Kommuner og foreningen SIND. Over 150 borgere og 100 medarbejdere har afprøvet teknologien i løbet af en toårig periode.

Planen er, at de digitale tilbud skal køre videre i Aarhus Kommune, fortæller Nicolai Behrend Christensen, der er tovholder på den århusianske del.

- Medarbejderne skal have oplæring, men den største oplæring er bare at give sig i kast med det og turde sparre med sine kolleger, siger han.

For nogle brugere kan webkommunikation og chat-snak lyde som kold og upersonlig teknologi, men de sindslidende er generelt glade for muligheden. F.eks. kan de ryge under webcam-samtalerne, hvilket normalt ikke er tilladt af hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø.

Virtuel bostøtte kan også give borgeren større tryghed i en periode, hvor bostøtten skal udfases. På den måde kan de gradvist vænne sig til ikke at få besøg.

- Brugen af webcam i en udfasningsperiode gør, at det bliver mindre hårdt at sige: Jeg vil prøve at klare mig selv, siger Nicolai Behrend Christensen.

Frygt for overvågning

Han understreger, at virtuel bostøtte er et supplement til almindelig fysisk bostøtte. Den personlige kontakt er stadig central. Især er det vigtigt, at forholdet mellem borger og medarbejder er veletableret, inden man går digitalt.

- Samtaler via webcam gør det nemmere for borgerne at skjule, hvis de har det skidt. Du kan som medarbejder ikke se og lugte, hvordan der ser ud i borgerens hjem på samme måde, som hvis du var der.

Desuden er det ikke alle sindslidende, der føler sig trygge ved webcamsamtaler, chatfunktioner og apps. Borgere, der f.eks. lider af paranoid-skizofreni, kan frygte at blive overvåget via webcam.

- For nogle borgere kan det være fremmedgørende, at de ikke kan give hånd og sidde tæt på et andet menneske, når de har en svær samtale. For andre betyder den fysiske distancer, at det er lettere at tale om følelsesmæssige ting, siger Nicolai Behrend Christensen.

Sparekrav og utryghed

Blandt medarbejderne har virtuel bostøtte fået en blandet modtagelse.

- Nogle ser det som et sparekrav. Nogle har modstand, fordi de føler sig utrygge ved teknologien. Andre synes det er spændende, fordi det skaber mere fleksibilitet for både medarbejdere og borgere.

For Nicolai Behrend Christensen har erfaringerne med telepsykiatri givet ham større klarhed over, hvad hans (kerne)opgave som bostøtte-medarbejder er.

- Målet er, at borgeren skal lære at klare sig selv via de relationer, vi opbygger. Relationen mellem borger og medarbejder må aldrig blive et mål i sig selv, siger han.

Samtaler over webcam er meget koncentrerede – ofte uden hyggesnak og pauser. Det betyder, at man i princippet kan nå flere samtaler på en dag – også fordi man sparer transporttiden.

Her skal man dog passe på, pointerer Nicolai Behrend Christensen.

- Du bliver slidt af at arbejde på den måde. Derfor har man stadig brug for at komme ud som medarbejder og få frisket hjernen.

Projekt Virtuel Bostøtte vandt i 2015 Velfærdsprisen. Den gives til en offentlig institution eller myndighed, som har implementeret og lanceret en løsning/service, der ved hjælp af teknologi har givet en mærkbar serviceforbedring for borgeren i dennes hverdag, som har bidraget til en samlet effektivisering for den offentlige sektor.

Erfaringer fra Aarhus: Sådan kommer man i gang
  • At arbejde med virtuel bostøtte er en stor forandring for medarbejdere og kræver løbende støtte og opmærksomhed fra ledelsens side, for at forandringen kan lykkes.
  • Ledelsen skal gå foran og skabe mening med ”det nye”. Det kræver også, at lederne kan skabe gode rammer for arbejdet, også for læring og uddannelse.
  • Lederne skal sørge for at tilrettelægge undervisning og træning, så medarbejderne er fortrolige med teknikken og anvendelsen af den. Når medarbejderne har øvet sig med hinanden, anbefales det, at de øver sig sammen med borgerne.
  • Ny teknologi og nye metoder kræver, at alle modnes til at bruge den. Det er derfor meget vigtigt at gå ind til arbejdet med tålmodighed.
  • Det er vigtigt, at der etableres et eller flere lokaler, hvor bostøttemedarbejderen kan foretage sine videoopkald. På den måde bliver hverken medarbejder eller borger forstyrret i løbet af samtalen.
  • For at undgå, at teknikken spænder ben for den virtuelle bostøtte, skal udstyret være i orden. Det gælder både hardwaren og netforbindelsen. Det er nødvendigt at afsætte ekstra tid i opstarten, hvor borgere og medarbejdere skal oplæres i teknikken.
  • Virtuel bostøtte kan fungere på flere forskellige platforme. Det er vigtigt, at den valgte løsning er godkendt af Datatilsynet (af hensyn til personfølsomme oplysninger). Det er også vigtigt, at både borgere og medarbejdere kan finde hjælp - enten i vejledninger eller via support.

LÆS MERE