Skoleglad dreng

Forbedret samarbejde mellem døgntilbud og skole hjælper anbragte børn

Det kan lade sig gøre at give anbragte børn en bedre skolegang ved at arbejde med metoden Positiv Afgivelse, hvor man fokuserer på de positive historier, viser evaluering af projekt ”Styrket Indsats”.

Af Irene Aya Schou 07/11/2017

En større del af de anbragte unge kan lide at gå i skole. De har mindre fravær og føler sig mere set og hørt.

Det er blandt resultaterne af et projekt, hvor 14 døgntilbud i to år har arbejdet med metoden ”Positiv Afgivelse”, hvor de har fokuseret på 'de gode historier' og skjulte løsninger for at hjælpe anbragte børn og unge til en bedre skolegang.

Skole og institution taler sammen

Nu er projekt ”Styrket Indsats” slut, og indsatsen har virket -  bl.a. fordi skole og institution taler bedre sammen og har klare forventninger til barnet, viser evalueringen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.

”Det er ikke længere to forskellige verdener. De taler faktisk sammen, og de taler om og deler de gode historier”, står der i rapporten 'Styrket Indsats over for anbragte børn – evaluering af metoden Positiv Afgivelse på 14 døgntilbud.'

Som metode er Positiv Afgivelse kendetegnet ved at fokusere på de positive historier/praksisser, og hvad organisationen kan lære af dem.

I stedet for at samles om en negativ dagsorden, har to døgntilbud eksempelvis besluttet sig for at fremme den positive fortælling omkring barnet ved hver uge at dele minimum én positiv historie med skolen. Det har haft en stor effekt.

Ændret mindset

Rapporten konkluderer også, at både de anbragte unge og medarbejderne på døgntilbuddene har ændret fokus til det mere positive – hvad er den unges styrker? Hvad virker for barnet?

”Dette er en ændring af medarbejdernes mindset, der har indflydelse på, hvordan de arbejder, og som kommer børnene til gode i det lange løb,” skriver forskerne i rapporten.

Projekt 'Styrket Indsats' tager sit udgangspunkt i eksisterende erfaringer og viden blandt både medarbejdere og anbragte børn og unge. Ideen er at systematisere denne viden om, hvad der virker, og udmønte den i konkrete aktiviteter.

Dette vil ofte føre til ændringer i medarbejdernes hverdag. Her er det vigtigt at sætte klare rammer for indsatsen, så medarbejderen ved, hvad det indebærer, og at ledelsesopbakningen er på plads.

Start op i det små

Rapporten anbefaler desuden, at man på døgninstitutionen starter op med få udvalgte aktiviteter og giver disse aktiviteter tid til at etablere sig i hverdagen.

Evalueringen bygger på løbende surveys blandt medarbejdere og unge over 13 år, fokusgruppeinterviews med ledelse og medarbejdere og individuelle interviews med de unge.

Seniorkonsulent hos VIVE, Helle Hansen, der har været med til at udarbejde rapporten, er glad for resultaterne. 

”Selvom projektet stadig er ret nyt, og de målbare effekter foreløbig er relativt små, så tyder meget på, at det har skabt en positiv forandring for en gruppe børn og unge, der ellers ofte har en svær skolegang,” siger hun.

Hent evalueringen fra VIVE her.

Fakta om Styrket indsats
  • ”Styrket indsats” vil sikre, at flere anbragte børn på sociale døgntilbud gennemfører folkeskolens afgangseksamen og med succes overgår til en ungdomsuddannelse
  • Som det er i dag har 40 procent af alle anbragte børn i alderen 16-17 år ikke taget folkeskolens afgangsprøve, og kun 30 procent har taget en ungdomsuddannelse som 25-årig.
  • 14 døgntilbud, både kommunale og private, over hele landet er med. Projektet følges og kvalificeres af bl.a. FADD, LOS, Børns Vilkår og KL.
  • Projektet arbejder ud fra forandringsmetoden Positiv Afvigelse. Det betyder, at der sætter fokus på styrkerne frem for at hænge fast i manglerne
  • Projektmidlerne inkl. egenfinansiering løber op i 12 mio. kr. Egmont Fonden har bidraget med 5,5 mio. kr. Projektet følges af forskere fra University College Sjælland og VIA University College.
  • SFI, som ligeledes følger projektet, skal evaluere det i 2017, 2019 og igen i 2021. Bl.a. skal de måle på, om flere børn og unge har fået en uddannelse.