Plantespirer

Afdelingsleder: Sådan bliver væresteder til udviklingsrum

Brugerstyrede aktiviteter er med til at udvikle brugerne på væresteder, samtidigt med at man giver plads til deres ressourcer. Det er erfaringen, efter man i tre kommuner har gennemført projektet ”Styrket indsats på væresteder”.

Af William Meyer 21/03/2017

I Haderslev er en styrket samskabelse blevet til en fast del af driften, efter de sammen med to andre kommuner har gennemført projektet ”Styrket indsats på væresteder” – et projekt der har styrket indsatsen på en række områder, blandt andet brugerstyrede aktiviteter. Altså aktiviteter hvor det er værestedets brugere, som står for planlægningen og afholdelsen.

LÆS OGSÅ: Tværfaglighed: Her flytter sagsbehandlingen ud på værestederne

Den form for aktiviteter giver god mening ifølge afdelingsleder for Socialpsykiatri og Misbrug, Niels Poulsen. Brugerne på værestederne har mange ressourcer, som man kan gøre god brug af på værestederne, mener han.

- De kan for eksempel byde ind med det netværk, de har på værestederne. Og så er de meget ansvarlige, når de får et ansvar, fortæller han.

Samtidigt med at man gennem de former for samskabelse giver plads til brugernes ressourcer og ideer, oplever Niels Poulsen, at brugerne udvikler sig, når de får et ansvar til at skabe noget.

- En af de vigtigste kræfter i vores liv er troen på, at vi kan ændre noget i vores eget liv. Det er selvfølgelig svært at dokumentere det, men mit indtryk er, at ansvaret har den effekt, at brugerne tager mere ejerskab over deres liv. Dermed bliver værestedet til et udviklingsrum for brugerne, mener han.

Brugere håndterer budgettet

Den betragtning går igen hos Marika Sabroe, direktør i fonden "De Sociale Innovations Entreprenører". Hun har gennemført kompetenceudvikling i forbindelse med projektet.

- At få ansvar for at skabe aktiviteter kan give selvtillid og selvværd, fordi man oplever, at noget lykkes for en. Det giver mod på at prøve mere grænseoverskridende ting - på sigt forhåbentligt at tage uddannelse eller arbejde, fortæller hun.

Et eksempel på brugerskabte aktiviteter er de såkaldte aktivitetsdage, som Marika Sabroe har været med til at arrangere. Aktivitetsdagene går ud på, at bestemte brugere skaber holdbaserede aktiviteter for de andre brugere.

I et tilfælde valgte brugerne at lave en aktivitetsdag med bueskydning, bordcurling og en ludoturnering.

- Der så jeg, hvordan brugerne virkelig trådte i karakter. For eksempel ringede de selv til borgmesteren og inviterede ham til at overrække pokaler til vinderne. Og da ludoturneringen var ved at gå over tid, tog hende der havde ansvaret for turneringen lederskab og sørgede for at få den afsluttet, fortæller hun.

Niels Poulsen fortæller desuden, at brugerne på tværs af væresteder i Haderslev fik en stor pose penge til at arrangerer aktiviteter, som de i høj grad selv skulle håndtere. Og det har man ikke fortrudt.

- Brugerne var uhyggeligt ordentlige omkring pengene. De sørgede virkelig for at spare og bruge pengene omhyggeligt, fortæller Niels Poulsen.

Ved at give brugerne de muligheder, giver man dem også et ansvar. Og det ansvar kan være gavnligt for brugernes udvikling, siger Niels Poulsen.

- Vi bør tro på, at folk kan gøre noget for dem selv. På den måde viser vi respekt for dem, mener han

Det er dog vigtigt at fortælle brugerne, hvordan muligheder og ansvar hænger sammen, understreger Marika Sabroe.

-  I Haderslev var der for eksempel en bruger, der ville have selvbestemmelse på alle punkter. Men da han fandt ud af, at han så også skulle tage ansvar på alle punkter, ville han bare gerne orienteres, erindrer hun.

Medarbejdernes rolle

Brugerne får altså i høj grad selv ansvaret for at skabe aktiviteter, og i den forbindelse får medarbejderne på værestederne en særlig rolle, forklarer Marika Sabroe.

- De skal sørge for, at der er plads og rum til, at aktiviteterne kan gennemføres 

I forbindelse med arrangeringen af aktivitetsdagen var borgerne for eksempel på kursus i, hvordan man kunne gennemføre sådan et arrangement, først uden medarbejderne. Medarbejderne kom sidst på dagen for at høre, hvad de havde fundet ud af.

- Derved sikrer man, at der er opbakning til aktiviteten fra medarbejdernes side, forklarer Marika Sabroe.

Til daligt har medarbejderne en særlig rolle som ”valgarkitekter”, siger hun. Det går blandt andet ud på, at personalet tænker over, hvorfor de gør som de gør og indretter sig som de gør. For eksempel i forbindelse med de aktiviteter, som de selv sætter i gang:

- Det er vigtigt, at medarbejderne altid reflekterer over, hvorfor man laver en given aktivitet, og hvad man vil have ud af den. Det kan for eksempel være, at man gerne vil have sat fokus på kost eller sundhed, fortæller hun.

Styrket indsats på væresteder

Projektet styrker indsatsen på en række områder, bl.a. : fremskudt sagsbehandling og misbrugsrådgivning, styrkelse af det opsøgende og kontaktskabende arbejde (SKP) og udvikling af brugerstyrede aktiviteter.