Vold er i nogle brancher en del af det at arbejde med mennesker. Alle arbejdspladser kan gøre noget for at mindske risikoen for vold og for at tage hånd om situationen, når den er sket.

Krisens fire faser

Der er mange måder at reagere på efter en voldsepisode. Men der er alligevel nogle fællestræk ved måden, vi reagerer på, når vi har været udsat for en krise. Og vold på arbejdspladsen kan betegnes som en krise. Derfor er det en god ide at forstå, hvilke faser menensker typisk går igennem, og hvordan man kan hjælpe sig selv og hinanden gennem dem. Man taler generelt om fire faser i en krise: Chok, reaktion, bearbejdning og nyorientering.

1. Chokfasen

Chokfasen er typisk kortvarig, men den kan vare op til et par dage. Den er kendetegnet ved, at man mister tidsfornemmelsen, man har svært ved at få overblik og tage fornuftige beslutninger.

Sådan hjælper du: Når skaden lige er sket, skal den voldsramte ikke være alene. Hjælp ved at spørge, hvad han eller hun har brug for både praktisk og følelsesmæssigt. Tal om, hvad der er sket og forsøg ikke at aflede opmærksomheden.  Tal i korte sætninger og husk at give små gode råd. Hvis I skilles, så efterlad dit telefonnummer.

2. Reaktionsfasen

Reaktionsfasen varer typisk i fire til otte uger. Her kan man både opleve sorg, vrede, skyld og frustration, eller at have en kortere lunte end sædvanligt. Man kan også have hukommelsessvigt og svag koncentrationsevne. I denne fase vil man ofte have et lavt energiniveau, og spændinger i kroppen kan føre til hovedpine. Nogle reagerer også ved at trøstespise eller ved at miste appetitten.

Sådan hjælper du: Her er der typisk behov for at vide, at kollegaerne er der, når det er nødvendigt. Hvis personen har sygefravær, er det en god ide at ringe med jævne mellemrum, eller aflægge besøg. Tal åbent om episoden, men på et konkret og realistisk plan: Det er ikke til at ændre. Sket er sket. Sorg og gråd kan være en del af personens reaktion, og det er ikke pinligt. Du skal acceptere, at din kollega ikke opfører sig, som personen plejer. 

3. Bearbejdningsfasen

Denne fase kan vare fra få dage til måneder. Fasen er kendetegnet ved, at man har accepteret, hvad der er sket, og de konsekvenser episoden har forårsaget. De fysiske reaktioner er aftaget eller helt væk, og man begynder igen at få interesse for venner, kollegaer og familie.

Sådan hjælper du: Vær opmuntrende, når den voldsramte igen begynder at vise interesse for arbejde og kollegaer. Tal stadig om, hvad der skete.

4. Nyorienteringsfasen

I denne periode begynder personen at orientere sig mod nye ting, kan give slip og tænke på andet end voldsepisoden. Det er et godt tegn. Man begynder igen at acceptere nye udfordringer og nye begrænsninger.

Sådan hjælper du: Tal om fremtiden, men undgå at give gode råd. Gode råd kan være en måde at overtage ansvar, og det skal den voldsramte selv til at tage. Hjælp eventuelt med at få gang i det forebyggende arbejde mod vold på arbejdspladsen.

LÆS OGSÅ: 6 gode råd til at forebygge vold og trusler på arbejdspladsen.