’Hvis der bliver taget fat om jer bagfra, så kan I ved at rotere kroppen og træde et skridt til siden i én glidende bevægelse komme fri af situationen. Prøv at øve det med hinanden’.

Grete Bergland, instruktør i nænsom konflikthåndtering, har netop demonstreret en afværgemanøvre på gulvet foran kursisterne. De er alle medarbejdere på botilbuddet Kellersvej i Gladsaxe Kommune, der er en samling specialiserede tilbud for mennesker med autisme og udviklingshæmning.

Øvelserne i nænsom konflikthåndtering er en del af et fire dage langt uddannelsesforløb til Vejledere i Voldsforebyggelse, der også byder på undervisning i kommunikation, konfliktforståelse og -håndtering.

Uddannelsesforløbet er oprindelig udviklet af Træning og Pleje, TOP, og giver deltagerne viden, indsigt og færdigheder, der gør dem i stand til at vejlede og støtte deres kolleger i at forebygge vold og trusler.

Håndtere udadreagerende borgere

I perioden fra 2005 til 2012 er der uddannet mere end 50 Vejleder i Voldsforebyggelse, VV’ere, på kommunens fire seniorcentre, hjemmeplejen og Træningscenter Gladsaxe. Nu er turen kommet til en anden medarbejdergruppe, der er særligt udsatte for vold og trusler på deres arbejdsplads, nemlig medarbejderne på Kellersvej, der huser en række botilbud for mennesker med autisme og udviklingshæmning.

To af deltagerne på kurset er Mogens Juul og Mille Byrlov Tørnqvist. De arbejder begge på botilbuddet Kellersvej 6, hvor der bor mennesker med forskellige grader af autisme. Fælles for dem er, at beboerne kan være stærkt udadreagerende. Det er et vilkår, som medarbejderne skal lære at håndtere. Og her er undervisningen i nænsom konflikthåndtering en naturlig del af voldsforebyggelsen.

– Jeg sad engang i en stol, hvor en borger pludseligt kom over mod mig og lagde an til at ville tage fat om min hals. Han var fysisk større end mig. Derfor gled jeg rent instinktivt ned ad sædet og smuttede under hans arme til den ene side. Så stod jeg bag ved ham og lagde hånden på skulderen af ham og sagde ’nå, skal vi ikke have den kop kaffe!?’  Instinktivt fik jeg vendt og afværget en situation, der nemt kunne have udviklet sig til en voldelig konfrontation, fortæller Mogens Juul og Mille Byrlov Tørnqvist supplerer:

– Når jeg er sammen med en borger, der er hyper sensitiv, så skal jeg tænke meget over, hvordan jeg positionerer mig i lokalet, så jeg ikke ender i en situation, som kan være svær at undvige. Derfor handler nænsom konflikthåndtering også om min placering i forhold til beboeren, fortæller hun.

Støtte op om kollegerne

Forebyggelse af vold og trusler handler i høj grad om arbejdsmiljø. At medarbejderne skal være fagligt rustet til at håndtere de situationer, de møder i deres hverdag. Ved at være realistiske og forberedte på dette, kan arbejdspladserne være med til at bringe antallet af den slags situationer ned, skabe større trivsel, godt psykisk arbejdsmiljø og færre skader, samt at have blik for borgerens egne ressourcer.

– VV’erne er med til at skabe åbenhed om de situationer, der opstår. Det værste man kan gøre er at lade som ingenting. VV’ernes rolle er at støtte op om deres kolleger og tage hånd om situationerne, både i forhold til kollegaen og borgeren, samt at skærpe opmærksomheden på de faktorer, der kan forebygge, at situationerne udvikler sig voldeligt, både fysisk og psykisk, fortæller Betina Kruse fra Strategi, Kommunikation og HR og en af initiativtagerne til VV-uddannelsen. Netop det, at forstå borgerens udgangspunkt og de voldelige handlinger, er et centralt tema i uddannelsen af Vejledere i Voldsforebyggelse.

– Det, vi opfatter som vold, kan være løsningen for borgeren. Borgerne optræder jo ikke voldeligt, fordi de synes det er fedt, men måske netop fordi det er en løsning for dem, så der ikke bliver mere kaos, end der er i forvejen. Det har vi meget fokus på i VV-uddannelsen, siger Betina Kruse.

Skabe en positiv spiral

For Mille Brylov Tørnqvist og Mogens Juul på Kellersvej 6 er fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor beboerne og medarbejderne trives. En alt for stor personaleudskiftning og for mange sygemeldinger har tidligere skabt et dårligt arbejdsmiljø på bostedet med for mange grænseoverskridende situationer. Det førte blandt andet til et påbud fra arbejdstilsynet. Nu handler det om at holde fast i en god udvikling.

– Vi kæmper lidt med en gammel fortælling om gamle forhold på vores arbejdsplads. Det har givet os udfordringer med at få nye, kvalificerede medarbejdere. Vi bliver nødt til at have en stærk bevidsthed om, hvor langt vi kan gå med den enkelte beboer, før filmen knækker og de får en stærkt udadreagerende adfærd. Det er en grænse, som man kun lærer at kende, når man har en fast omgang med beboerne, fortæller Mogens Juul, der også er arbejdsmiljørepræsentant. Mille Brylov Tørnqvist supplerer.

– For at føle sig trygge har beboerne brug for en meget fast struktur i deres hverdag, og det harmonerer ikke med skiftende personale. Man skal have et rigtig godt kendskab til beboerne, fordi det kan være bittesmå ting, der får dem til at reagere voldsomt. Det kan være små ting som for eksempel at sætte kaffekoppen forkert på bordet, fortæller hun.

Dialogen er vigtig, også på tværs

Mogens Juul håber, at korpset af VV’ere kan åbne for en ny måde at dele oplevelserne og lære af  hinanden på tværs af arbejdspladserne.

– Det har givet os en fælles ramme til at snakke om tingene på tværs af arbejdspladserne herude. Jeg tror også, at vi kan få prikket lidt til dem vi i branchen kalder Tarzan-mændene. Dem der går med det for dem selv, men som kunne have godt af at dele deres oplevelser med andre, siger Mogens Juul. Og det er netop vigtigt at dele oplevelser, viden og erfaringer, understreger Betina Kruse.

– Vi oplever alle situationerne forskelligt. Selv om den enkelte situation ikke umiddelbart er noget særligt for den medarbejder, der oplevede det, så er det vigtigt, at VV’erne får samlet op på situationen alligevel. Den kan nemlig godt være vigtig i forhold til at tage et medansvar for den næste kollega, der skal ind til den pågældende beboer. Derfor ligger der meget forebyggelse i at tale sammen om situationerne, siger hun.