Trivselmeter
Trivselmeter var et værktøj for alle offentlige arbejdspladser til at måle trivsel via en spørgeskemaundersøgelse, udskrive rapporter og udarbejde handlingsplaner.
Trivselmeter er den 22. april 2013 lukket ned. I vil med fordel fortsat kunne lade jer inspirere af bruttokataloget af spørgsmål og standardspørgeskemaet fra Trivselmeter, som parterne blev enige om i forbindelse med udviklingen af Trivselmeter, samt de tilhørende vejledninger til at afholde trivselsmålinger.
Kom i gang med trivselsmålinger
Trivselsmålinger starter med retningslinjer. Ifølge 'Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne' og 'Aftale om trivsel og sundhed' skal det øverste MED-udvalg udarbejde retningslinjer for indhold og opfølgning på målingerne.
Kortlægninger af trivsel og kortlægningen i en APV, som afdækker enten eller både og det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, har forskellige formål, og de kan derfor ikke erstatte hinanden.
Standardskema hjælper med at afdække trivslen
Standardskemaet giver med 41 spørgsmål et generelt billede af trivslen på arbejdspladsen og kan derfor bruges til at gennemføre en trivselsmåling.
Standardskemaet er imidlertid ikke nok, hvis man også ønsker en kortlægning til en APV, som afdækker det psykiske arbejdsmiljø. Ved at supplere standardskemaet med spørgsmål fra bruttokataloget er det muligt at få de nødvendige spørgsmål til kortlægningen i APV'en.
Måling bør følges af dialog og handling
En trivselsmåling giver kun et øjebliksbillede, og den sikrer som sådan ikke trivsel. En trivselsmåling er et værktøj, der giver et solidt grundlag for en efterfølgende dialog om trivsel på arbejdspladsen.
Målingen skal følges op med dialog og handling, der inddrager alle på arbejdspladsen. Det er for eksempel vigtigt at drøfte, om resultatet af målingen svarer til den måde, virkeligheden opfattes på.
Anonymitet kan for nogle give mere tryghed i forhold at kunne være oprigtig i sine svar, men om undersøgelsen skal være anonym afhænger af, hvordan man vil bruge resultaterne af undersøgelsen bagefter.