Nogle demenstilfælde kan være meget komplekse og udfordrende, og det kan derfor være godt for plejepersonalet at få hjælp udefra. Det kan for eksempel være, hvis en borger med demens pludselig bliver udadreagerende, vandrende eller lignende, og her kan plejepersonalet i Randers Kommune ringe til demenskoordinatorerne, som vurderer hver enkelt tilfælde. Hvis de mener, at demenskorpset kan hjælpe, bliver det tilkaldt. Korpset består af seks medarbejdere, hvoraf den ene er pædagog, mens fem arbejder som SOSU-hjælpere og –assistenter til hverdag. Fælles for de seks medarbejdere er, at de har stor erfaring og viden i forhold til borgere med demens.

- Personalet i korpset er særligt udvalgt. De har nogle gode personlige og faglige kompetencer, og så brænder de for at arbejde med borgere med demens, fortæller Hanne Pedersen, der er demenskoordinator i Randers Kommune.

En af de seks medarbejdere er social- og sundhedshjælperen Linda Busk Bach, som tager ud til plejecentre og private hjem for at hjælpe med de udfordringer, der kan være.

Hjem til mor og far

Linda Busk Bach har netop været ude ved en borger med demens, som var begyndt at gå fra centeret, fordi han ville hjem til sin mor og far. Hun kunne se, at han havde mange smerter, hvilket stemte overens med hans ønske om at komme hjem.

- Når man har ondt, vil man jo altid søge trøst hos sine forældre, forklarer Linda Busk Bach.

Hun sørgede derfor for, at han blev smertedækket, men samtidig observerede hun, at manden ikke var med i spisesituationer og derfor ikke var en del af fællesskabet. Han ville ikke selv deltage, men da personalet begyndte at gøre mere for at få ham med, lykkedes det. Da manden både blev smertedækket og begyndte at være en del af fællesskabet, vandrede han ikke længere.

- Det er klart, at personalet spørger, hvad manden ønsker, men hvis demensen er forværret, skal man måske spørge på en anden måde, end man plejer, siger Linda, og fortæller, at hun var ude hos en anden borger, der ikke ville have morgenmad. Plejepersonalet spurgte ham hver dag, hvilket de plejede at gøre, men han sagde konsekvent nej.

- ”Plejer” skal væk i de her sammenhænge. Det nytter ikke at sige, at ”det plejer at fungere”, for ”plejer” fungerer ikke længere, når der er sket en ændring hos borgeren. Derfor må vi finde på noget andet, forklarer Linda Busk Bach.

LÆS OGSÅ: En god snak blandt kolleger

Undren og observation

Når Linda Busk Bach skal ud til en borger med demens, starter hun altid med at være fluen på væggen. Her observerer hun borgeren, men også hvad plejepersonalet siger og gør i løbet af dagen. Samme dag kommer hun med nogle nye tiltag, som hun så næste morgen kan se om fungerer. Ofte deltager demenskorpset også i plejen sammen med personalet, og i alt deltager demenskorpset i både dag-, aften-, og nattevagter for at følge borgeren i alle procedurerne gennem hele døgnet. Efter dette kan Linda lave en endelig vurdering for at se, om der er noget, som kan ændres. Det gør hun blandt andet ud fra hendes egen erfaring, men også ud fra den viden, som hun har tilegnet sig fra kurser. Demenskorpset får nemlig løbende undervisning i relevante emner, for eksempel Marte Meo-metoden.

- I mange tilfælde er det jo små ting, der skal ændres, og som vil gøre en kæmpe forskel. Det gælder om at tænke lidt ud af boksen, men også at tænke på borgerens livshistorie. Har han for eksempel haft et job, hvor han har skruet meget, kan man jo give ham en kasse med møtrikker, fortæller Linda.

LÆS OGSÅ: Fem tiltag i arbejdet med demente

Stort behov for korpset

Korpset opstod i november 2014, fordi demenskoordinatorerne kunne se, at der blev flere og flere komplekse og udfordrende sager, og de ville derfor gerne hjælpe personalet. Der blev derfor søgt om midler fra ældremilliarden til oprettelse af korpset, og fra 2016 gør Randers Kommune det til et fast tilbud.

I Randers oplever man, at der er et stort behov for demenskorpset. I august måned brugte tre medarbejdere fra korpset eksempelvis 50 timer. Årsagen kan ifølge Linda Busk Bach være, at der kommer flere og flere tilfælde af demens, og at plejepersonalet er blevet bedre til at spotte sygdommen. Og når demenskorpset rykker ud, så opleves der stort set altid en bedring, fordi tiltagene hjælper.

- Det kan helt sikkert anbefales andre kommuner, og vi håber bestemt, at korpset er kommet for at blive, afslutter Hanne Pedersen.