Ressourcedetektoren, Medbyggeren og Oversætteren. Det er eksempler på tre nye roller, som den moderne velfærdsmedarbejder kommer til at påtage sig, lyder det i rapporten ’Medarbejder med vilje’, der er skrevet af Mandag Morgen i samarbejde med repræsentanter fra en lang række velfærdsorganisationer.

Rapporten er skrevet til alle, der arbejder med velfærd, og baggrunden for arbejdet er, at velfærden og medarbejdernes rolle i blandt andet kommuner og regioner er under forandring. Der er sket et skift fra at se velfærd, som noget, der bliver leveret til borgeren til at være noget, som skabes sammen med borgerne og med alle mulige andre som f.eks. organisationer, pårørende og frivillige, skriver gruppen bag rapporten.

Det ændrede fokus stiller nye krav og forventninger til den kompetente medarbejder og til hendes forhold til borgere, kollegaer, ledere og til de organisationer og enkeltpersoner uden for de offentlige arbejdspladser. Det gælder ikke kun de faggrupper, der har direkte borgerkontakt, men også de faggrupper, som mere usynligt er med til at løse arbejdspladsernes kerneopgave. Det er baggrunden for de tre medarbejderroller, som arbejdsgrupperne bag rapporten definerer og beskriver gennem en række portrætter og historier fra virkelige velfærdsarbejdspladser, hvor rollerne allerede er i fuld udvikling. 

Forfatterne bag rapporten understreger, at rollerne ikke skal opfattes som en tjekliste for den kompetente medarbejder, men som et redskab til at afdække og diskutere, hvilke kompetencer der er brug for at blive udviklet på den enkelte arbejdsplads. 

LÆS OGSÅ: Fem bud på nye lederroller

Type 1: Ressourcedetektoren

En ressourcedetektor er på konstant jagt efter ressourcer hos borgeren selv, i borgerens netværk, i organisationen eller i samfundet. Ofte søger detektoren, hvor andre ikke ville have tænkt på at kigge. Borgerens egne ressourcer er det første sted, hun leder, og ofte er opgaven at gøre det klart for borgeren, at han har ressourcer, som han ikke selv var bevidst om.

Et eksempel på en ressourcedetektor finder arbejdsgruppen bag rapporten i Elin Andersen, der er borgerkonsulent i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.

- Min primære opgave er at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe borgerne til at leve det liv, de gerne vil, så godt som muligt, siger hun i et portræt i rapporten. 

Når hun er på besøg hos borgeren, arbejder hun ud fra sætningen ’al magt til borgeren’ for at minde sig selv om, at borgeren er ekspert i eget liv.

Ressourcerne finder hun hos borgerne selv og hos deres pårørende, der ind i mellem skal have et lille skub, og så finder hun dem hos kollegaer f.eks. hjælperen, sygeplejersken eller ergoterapeuten, der kan vurdere løsningerne med deres faglighed. 

Type 2: Medbyggeren

En medbygger er en medarbejder, der har kan se bredt og langt. Medbyggeren har fokus på, at løsninger ikke findes et sted, hos en person eller i en organisation. Medbyggeren er en netværker, der kan få ting til at ske, og som har udsædvanligt gode evner til at samarbejde og at få samarbejder til at fungere, og hun tager kontakt til de mennesker, der kan hjælpe med det. Medbyggeren udfordrer sin egen organisation og lader sig ikke slå ud af et ’Sådan plejer vi at gøre’.

Læs også: Sådan giver I en ny medarbejder en god modtagelse

Et eksempel på en medbygger finder arbejdsgruppen i Lone Korsgaard, der er sikkerhedsplanskonsulent i Børn- og Ungeafsnittet  i Roskilde Kommune. Hun arbejder med udsatte familier, og hendes tilgang er at finde andre end bare far og mor, der kan sikre, at et barn kommer til at trives.  Hun tegner familiens netværk for dem og beder dem trække på det, ligesom hun selv trækker på et netværk af professionelle i arbejdet med familien.

Om den måde at arbejde på siger hun i rapporten:

-  Jeg stiller rigtig mange spørgsmål. Jo flere spørgsmål jeg stiller, jo mere bliver jeg klar over, hvad det er, de er utrygge ved. Så kan vi finde løsningen sammen, det er kernen både når det gælder forældrene og det professionelle netværk. 

Type 3: Oversætteren

En oversætter er dygtig til at kommunikere og til at forklare en ny strategi, så det giver mening for netop dem, den har betydning for. Han kommunikerer klart og ærligt. Oversætteren hjælper gerne kollegaerne eller en forvirret borger. Han forstår kulturen i sin organisation, og han oversætter budskaber, ideer, behov og indhold både ud ad organisationen og indad. 

Et eksempel på en oversætter finder rapporten  i Jens Lindorff, der er byggesagsbehandler i Byggesag i Odense Kommune. Hvis han sender et afslag på en byggetilladelsesansøgning, så ringer han også til virksomheden for at høre, om der kunne være andre mulige løsninger på det, virksomheden har behov for.

-  Det er utroligt vigtigt, at vi tidligt i sagsforløbet finder ud af, præcis hvad virksomheden ønsker at gøre, hvad den er for en slags virksomhed, og hvilke behov den har. Det er først, når vi har de ting på plads, at vi kan vejlede om, hvilke muligheder virksomheden har inden for de gældende kommuneplaner og lovgivning, siger han i rapporten. 

Gruppen bag rapporten ’Medarbejder med vilje’ har også behandlet lederens nye roller i velfærden. Læs mere i artiklen her.