- Gennem mentorrollen får mentorerne blandt andet bragt fagligheder i spil på en ny og strategisk måde. Det sætter de stor pris på. Det giver dem energi og mentorerne giver udtryk for, at det at få et nyt jobindhold er spændende. Vi synes jo, at det er dejligt at blive anerkendt, set og brugt strategisk, forklarer Tine Holm, konsulent i Aarhus Kommune.

I mentorordningen i Aarhus Kommune bruges de erfarne medarbejdere på 55+ på en ny måde. Mentorordningen er udtryk for, at det ikke bare er tom retorik, når man siger, at erfarne medarbejdere er vigtige.

Det er altså en ’win-win situation’

Tine Holm, konsulent i Aarhus Kommune

En mentorordning bruges til stort set alle former for vidensdeling og udvikling. Det er i høj grad op til mentor, mentee og organisationen at finde ud af, hvordan mentorskabet skal bruges.

At blive mentor giver også anledning til at reflektere over sin egen praksis. Det giver stof til eftertanke og også nye perspektiver til måden at løse egne arbejdsopgaver på.

- Det er altså en ’win-win situation’, forklarer Tine Holm. En ordning hvor både mentor og mentee får noget ud af det. Samtidig giver det en personlig og faglig stolthed.

På kryds og tværs i kommunen

I Aarhus har de lagt vægt på, at mentorordningen er tværgående i hele kommunen. Medarbejdere og ledere fra alle afdelingerne er blevet mentorer.

Det tværfaglige perspektiv er spændende, men det er også er en udfordring at lade medarbejdere og kompetencer flyde frit imellem afdelinger, da der jo også er de faste opgaver som skal løses.

Det tværgående mentorprojekt handler om at give noget, uden med det samme at få noget igen i kroner og ører. Afdelingerne der har mentorer får i stedet styrket medarbejdernes arbejdsglæde med hvad det har af positive effekter på løsning af opgaverne siger Tine Holm.

Mentorordningen omsætter viden og erfaring

Et mentorskab kan bruges til både faglige og personlig sparring omkring temaer, der er vigtige i forhold til at udføre ens arbejde. Mentoring kan for eksempelvis være med til at understøtte organisationsforandringer, eller være en hjælp hvis et nyt projekt skal op og stå.

Med en mentor kan mentee også få mulighed for at sparre, støtte og snakke med en erfaren leder eller medarbejder fx ved starten af en sygemelding, der ikke har en direkte tilknytning til arbejdspladsen.

Aarhus Kommune afprøver netop mentorskabet i forhold til sygefravær, som er målrettet ansatte i Aarhus Kommune som enten er langtidssygemeldte eller i risiko for at blive det. Ordningen har fx sine fordele i forhold til medarbejdere, der er langtidssygmeldte. Jo længere tid sygemeldingen varer, desto sværere kan det være at komme tilbage igen. Her kan en mentor hjælpe med, når pågældende kommer tilbage på arbejdet, så risikoen for en ny langtidssygemelding kan reduceres.

Som mentor skal man være gjort af et særligt stof. Man skal have lyst til at give noget af sig selv, bruge sin viden, dele ud af sin erfaring, hjælpe og sparre med andre.

Tine Holm, konsulent i Aarhus Kommune

Tine Holm lægger vægt på, at det både ved den faglige og personlige sparring, ofte kan være en fordel at have en mentor, der ikke kender arbejdspladsen. Ikke fordi mentoren skal gå ind imellem lederen og medarbejderen, men fordi personen herved kan stille spørgsmålstegn ved ting, der af mentee bliver taget for givet.

En mentor skal være gjort af særligt stof

Alle kan blive mentorer, men lysten til at bringe sig selv i spil skal være der.

- Som mentor skal man være gjort af et særligt stof. Man skal have lyst til at give noget af sig selv, bruge sin viden, dele ud af sin erfaring, hjælpe og sparre med andre. Man skal evne at lytte og observere, stille uddybende og udforskende spørgsmål og have mod til at turde afsløre egne svagheder og lærerige fejl. Som mentor skal man fx også nogle gange hjælpe mentee til at lære sig selv bedre at kende i forskellige arbejdssituationer, være støttende ift. at udvikle og gennemføre handleplaner for faglige og personlige mål. Kort sagt en ressource, som kan understøtte en personlig og faglig udvikling af mentee.