Ledelse og tillidsfolk sætter kursen sammen

Ledelse og tillidsfolk sætter kursen sammen

Ledelsen og tillidsrepræsentanterne i Gentofte Kommune har en vision. Tillidsfolkene skal ind i den del af ledelsesrummet, hvor man lægger strategien.

Af Mia Dalby Larsen 02/07/2014

Hvilken service vil vi give borgerne? Hvordan skal vi bruge velfærdsteknologi? Hvor kan vi gøre tingene lettere og billigere?

Det kunne være nogle af de spørgsmål, der i fremtiden kommer på dagsordenen på arbejdsmøder mellem ledelsen og tillidsfolkene i Gentofte Kommune.

Her har man nemlig besluttet, at tillidsrepræsentanterne ikke kun skal inddrages i Hoved-MED, når beslutningerne er truffet. De skal være med til at påvirke dem.

- Vi tænker, at vi i videre omfang end i dag vil bringe tillidsrepræsentanterne i spil til at være med til at skabe fremtidens kommune og fremtidens samarbejde med borgerne om at udvikle ny service. I den del af lederrollen, som er opfinderrummet og innovationsrummet, vil vi gerne invitere tillidsrepræsentanterne ind, siger kommunaldirektør Michael Graatang.

På medarbejdersiden er formand for Gentofte Kommunalforening Vibeke Bredsdorff Sørensen begejstret.

- At få den invitation til at komme ind i maskinrummet er fantastisk. Man har gjort det i bestyrelser i det private erhvervsliv længe, men man har jo ikke tradition for det i den kommunale verden, siger Vibeke Bredsdorff Sørensen.

LÆS OGSÅ: Fem forskellige former for medindflydelse

Reel indflydelse

Ind til videre er det en vision og formet som et projekt med en nedsat styregruppe, men kommunaldirektør Michael Graatang ser det langt mere som en proces, der strækker sig langt ud i fremtiden.

- Vi skal øve os og tage små skridt ad gangen, men det er den rigtige vej at gå. Det nye i forhold til MED-systemet er jo, at de kan være med og påvirke og blive lyttet til, inden der bliver skrevet papirer. Det er det, man kan kalde reel indflydelse frem for formel indflydelse,  siger han.

Og fortsætter:

- Hvis man skal sige det meget enkelt, så er det jo bare moderne ledelse.  Vi har også ofte sammenfaldende interesser. Vi har opdaget, at forskellene måske ikke er så store, når det kommer til stykket, siger Michael Graatang, der betegner tillidsrepræsentanterne i Gentofte Kommune som professionelle, veluddannede og dygtige.

Vibeke Bredsdorff Sørensen og tillidsrepræsentanterne er klar til at deltage. De opfatter, at invitationen fra ledelsen er reel, og de er ikke i tvivl om, at det er en invitation, de skal sige ja til.

Ikke længere krigere 

Men de nye samarbejdsformer betyder også, at tillidsrepræsentantens rolle er under hastig forandring.

- Det er jo ikke en gratis invitation.  Den forpligter, og vi skal som tillidsrepræsentanter også huske, hvilket rum vi er i, siger hun og tilføjer:

- Det er da sjovere at være med helt inde i maskinrummet og drøfte tingene, mens de er på tegnebrættet. Og det er rigtig vigtigt, at vi er der. Men det betyder også, at vores rolle generelt bliver nødt til at forandre sig. Vi er ikke længere krigere, vi er forhandlere, og på den måde har vores rolle ændret sig markant fra dengang, vi stod på barrikaderne. Jeg tror, det er en udvikling generelt, som kommer til at gå rigtig stærkt inden for de næste fem år. Der bliver stillet nye krav til os fra ledelsen. Men også fra medlemmerne, siger hun.

Og netop forholdet mellem tillidsrepræsentanter og de øvrige medarbejdere og mellem tillidsrepræsentanter i Hoved-MED og på de øvrige niveauer i kommunen er et punkt, hvor formandens opmærksomhed skal være rettet, når hun går i rum med ledelsen.

For spørgsmålene fra de øvrige medarbejdere kan stå i kø. Hvad laver de egentlig derinde?

- Det er vigtigt, at vi italesætter det over for medlemmerne på den rigtige måde og tidligt i processen, så vi får fjernet eventuelle historier og myter. Det er supervigtigt at understrege, at det her også er vores projekt, det er ikke kun et ledelsesprojekt.

Model stiller også krav til ledelsen

Men samarbejdsmodellen kræver ikke blot noget af tillidsrepræsentanterne. Den kræver også noget af lederne.

- Det her vedrører jo ikke kun direktionen og Hoved-MED, men også ledere og tillidsrepræsentanter ude på skoler og plejehjem, så vi kalder faktisk projektet Fremtidens tillidsrepræsenter OG ledere, fordi det jo er et samspil mellem begge parter.  Der skal være en forståelse af, at det også der kan berige processerne og innovationen at tage nogle flere med ind, som har fingrene nede i dejen, siger Michael Graatang og fortsætter:

- Vi tror, de kan bidrage med noget godt, og så tror vi også, at når man gør det  på den måde, så bliver implementeringsfasen nemmere, når medarbejderne selv har været med.

Når tillidsrepræsentanter og ledelse sætter sig sammen i fremtiden, så er det dog ikke alt, de drøfter. Begge er enige om, at projektet ikke rører ved ledelsesretten.

- Nej, den er der ikke nogen tanker om at lave om på. Begge parter er bedst tjent med, at den ligger hos arbejdsgiveren, siger Michael Graatang, der f.eks. nævner personsager og meget konkrete enkeltsager som områder, der fortsat bliver håndteret, som de altid er blevet.

 

 

Erfaringer fra Gentofte Kommune med godt samarbejde

Både fællestidsrepræsentanten og kommunaldirektøren understreger, at projektet er kommet i gang på baggrund af et samarbejde, der fungerer godt i forvejen. Det er et samarbejde, der har udviklet sig over nogle år med flere forskellige tiltag.

Vibeke Bredsdorff Sørensen nævner, at små konkrete ting kan gøre en forskel:

- På et tidspunkt byttede vi pladser i Hoved-MED. Før sad jeg ved siden af kommunaldirektøren, og så sad medarbejderne på den ene side, og lederne på den anden. En dag byttede vi rundt, så vi kom til at sidde hver anden. Jeg tror, det kan gøre en forskel, når man pludselig gør noget andet, end det man plejer, fortæller hun.

Samarbejdet har tidligere betydet, at tillidsrepræsentanterne har været inddraget i, hvordan besparelser på henholdsvis 120 mio. og 70. mio kr. skulle føres ud i livet.