Hvad er værdien i kerneopgavebegrebet?

For mig er det vigtigste, at kerneopgaven er en måde at få ledelse og medarbejdere til at kunne samarbejde om udførelsen af de centrale opgaver på en måde, så medarbejderne kan finde mening med arbejdet og få et godt arbejdsmiljø og så ledelsen kan opnå, at opgaven bliver udført bedst muligt.

Så kerneopgaven skaber mening i arbejdet for den enkelte?

Ja, på en måde. En del af det, der skaber mening i arbejdet for den enkelte medarbejder, er at vide, hvad man bidrager med og til. Når du sidder efter en arbejdsdag og vurderer, om det har været en god dag, så holder du typisk din indsats op imod én eller anden betragtning om, hvad du synes, de mest centrale opgaven er, altså kerneopgaven.

Er der ikke mange dagligdagsopgaver, der falder uden for kerneopgaven f.eks. den tid, pædagoger bruger på at lede efter Philips eller Annas gummistøvler?

Kerneopgaven skal defineres overordnet og kan selvfølgelig ikke beskrive alle mulige bittesmå opgaver, men den kan bruges som udgangspunkt for en diskussion om, hvordan de forskellige arbejdsopgaver, vi løser i hverdagen, bidrager til kerneopgaven, og hvad der forhindrer os i at udføre kerneopgaven. Det seneste forskningsprojekt, jeg gennemførte, viser, at 70-80 procent af de indsatser, arbejdspladserne sætter i gang, handler om at bane vejen for kerneopgaven. Hvis man f.eks. går og leder efter gummistøvler hele dagen, har man selvfølgelig et problem. På den anden side skal man ikke overse værdien i den læring, der foregår i garderoben. For hvad betyder det for Philip, hvis han tit har svært ved finde sine gummistøvler? Så kommer han måske sidst ud på legepladsen og skal altid være hund i legen, fordi alle de gode roller er taget. Så hvis det falder uden for kerneopgaven at lære Philip og de andre børn at blive bedre til at organisere og forvalte deres liv, så har man måske fået defineret sin kerneopgave for snævert.   

Har medarbejderne indflydelse på definitionen af kerneopgaven?

Kerneopgaven skal ikke være et begreb, der primært lever og defineres på chefgangen. Så kan vi lige så godt blive ved ord som mission og vision. Men det er klart, at kerneopgaven i en politisk styret organisation som en kommune ikke bare er noget, man griber ud af den blå luft. Der bliver sat styrende mål for, hvad den centrale opgave er. Lokalt ligger begrebets værdi først og fremmest i at diskutere, hvordan man udfører kerneopgaven ingen for de rammer, der er stukket ud. Her er det vigtigt, at der bliver arrangeret processer, hvor medarbejderne taler om de arbejdsopgaver og ydelser, de leverer i løbet af dagen. Men det kan også være værdifuldt at diskutere og definere kerneopgaven lokalt for at sætte en diskussion i gang om, hvordan forskellige medarbejdere, faggrupper og afdelinger forstår arbejdspladsens kerneopgave, og hvordan de bidrager til den.

Løser kerneopgavebegrebet alle konflikter?

Nej, bestemt ikke, men det er et godt afsæt for et samarbejde. Kerneopgaven kan være en måde at kanalisere diskussionerne på, så man får belyst, hvordan de forskellige fagligheder bidrager. F.eks. kan lærere, pædagoger og ledelse på en skole have vidt forskellige perspektiver på, hvad god opgaveløsning er. På den måde kan arbejdet med kerneopgaven få konflikter og interessemodsætninger frem i lyset, så man kan arbejde konstruktivt med dem.

Hvad er sammenhængen mellem kerneopgave og trivsel?

Det bliver nogle gange beskrevet, som om vi går på arbejde for at trives, og at trivsel er en forudsætning for, at man kan udføre kerneopgaven. Men bevægelsen går ligeså meget den anden vej. Hvis vi kan udføre arbejdet på en måde, der giver mening for os selv og borgerne og tilfredsstiller de krav, vi har til god opgaveløsning, så bliver vi også mere tilfredse. Arbejdsmiljø kan aldrig forstås løsrevet fra den måde, vi organiserer og leder arbejdet på, hvilket igen hænger sammen med kerneopgaven. Hvis man kun har trivselsforståelsen i paletten, så kommer arbejdsmiljøindsatser nemt til at handle om frugtkurve og ikke om det vigtigste på arbejdspladsen nemlig arbejdets udførelse.

Lever begrebet ude i virkeligheden?

Vores klare fornemmelse er, at det har et stort liv derude. Samtidig er der dog institutioner, der stadig er uklare på, hvad deres kerneopgave er. Nogle er ligefrem blevet trætte af begrebet, fordi det er blevet brugt for instrumentelt, sådan at hvis vi bare får defineret kerneopgaven én gang for alle, så kører alt på skinner. Sådan er det ikke. Det er en løbende proces. Værdier ligger ikke i at få en fin definition i glas og ramme. Værdien ligger i at bruge kerneopgaven som afsæt for at kunne samarbejde bedre og organisere sig klogere på arbejdspladsen og skabe forbindelse mellem konkrete arbejdsopgaver og det, medarbejdere og ledere er der for at udføre.

Gør kerneopgaven helt op med ydelser?

Nej, det gør det ikke. Ydelsestankegang hænger sammen med retfærdig fordeling, og i min optik er det hensigtsmæssigt at have en tænkning omkring ydelser. Ellers risikerer man at havne i en situation, hvor nogle føler sig forfordelt. Men det er vigtigt, at ydelsesbegrebet bliver mere fleksibelt, så både borgere og fagpersoner kan komme med skøn for, hvad der er nødvendigt. Her tjener kerneopgaven det formål, at den vurderer effekten ud fra den langsigtede værdi, der skabes for borgerne og ikke ud fra, hvor mange ydelser, der produceres.

Bidrager kerneopgaven til samskabelse?

Forståelsen og definitionen af kerneopgaven har stor betydning for muligheden for samskabelse. Hvis du f.eks. som lærer mener, at din hovedopgave er at undervise, så kan der være meget langt til samskabelse. Men hvis det handler om læring i bredere forstand, så er der er pludselig plads til at inddrage forældre, pædagoger, elever og rengøringspersonale på en helt anden måde.