
Integration af flygtninge stiller krav om nye kompetencer
Ingen integration uden lyttende medarbejdere, der formår at åbne dørene til erhvervslivet. Det har de taget konsekvensen af i Jobcenter Vejle.
- Vi lykkes ikke uden mangfoldighed i medarbejdergruppen. Derfor har vi hyret nogle andre profiler over det sidste stykke tid.
Sådan lyder det fra Birgit Thorup, der er arbejdsmarkedschef i Vejle Kommune og har ansvaret for Jobcenter Vejles 350 medarbejdere.
I Vejle tror man på, at integration sker på arbejdspladsen. Kommunen har udviklet en model for at få flygtninge i job, og den model stiller store krav til jobcenterets medarbejdere.
- De skal have et blik for virksomhederne og deres behov. De skal kunne træde ind på en arbejdsplads og fornemme, hvad der rører sig og samtidig være i dialog med borgeren, siger Birgit Thorup.
LÆS OGSÅ: Vejle-model sender flygtninge i job
Salgsmedarbejdere ansættes
Det kræver stærke kommunikative evner at kunne forstå virksomhedernes behov, og kommunen har da også de senere år valgt at ansætte medarbejdere med en baggrund i salg, HR eller kommunikation. De supplerer medarbejdere med eksempelvis en socialrådgiver-, lærer- eller pædagoguddannelse.
- Mangfoldighed gør, at vi kan åbne flere døre. I sidste ende er det virksomhederne, der beslutter, hvem de ansætter. Vi kan synes, at vi har nok så mange egnede kandidater, men hvis ikke virksomhederne synes, at de matcher det behov, som de har, så bliver det ikke til noget. Her skal vi være gode til at afsøge deres behov og spejle det ind i de borgere, som vi arbejder med, siger Birgit Thorup.
Af jobcentrets 350 medarbejdere arbejder godt 40 primært med integration. Der er boligplaceringsmedarbejdere, tolke, beskæftigelsesrådgivere, vejledere og virksomhedskonsulenter, som er organiseret i en samlet enhed.
Socialrådgivere er All Inclusive
Irene Lauritzen er tillidsrepræsentant for de godt 120 socialrådgivere i Jobcenter Vejle og arbejder til daglig i integrationsenheden. Hun har været med til at udvikle branchepakkerne og er glad for den store mangfoldighed i medarbejderskaren.
- Vi supplerer hinanden. Virksomhedskonsulentener har f.eks. oparbejdet et stærkt erhvervsnetværk og er gode til at være opsøgende. Som socialrådgivere har vi myndighedsarbejdet og kan tage de dybe snakke, hvis vi skal finde ud af, hvorfor Muhammed ikke trives i praktikken. Det har virksomhedskonsulenten ikke tid til, siger hun.
Selvom der er tale om en vis arbejdsdeling, er socialrådgiverne ved at blive opdraget til at være "All Inclusive", forklarer Irene Lauritzen.
- Hvis en borger har brug for, at vi ringer hver morgen for at få dem afsted på arbejde, kan vi godt gøre det. Og vi kan også godt finde en virksomhedspraktik. Det vigtigste er, at borgeren og virksomheden føler sig hjulpet, og at der ikke opstår flaskehalse, siger hun.
Siden 2014 er der kommet over 500 flygtninge til Vejle Kommune. Det er virksomhedskonsulentens opgave at introducere den enkelte flygtning for det såkaldte branchepakkeforløb. Kommunen har identificeret seks brancher, hvor jobåbningerne er størst.
Dansk arbejdspladskultur
Når den nytilkomne flygtning har besluttet sig for, hvilken branche han eller hun helst vil prøve kræfter med, tager konsulenten kontakt til virksomheden med henblik på, at borgeren kan komme i snusepraktik. Her er det afgørende at få afstemt forventningerne, ikke bare fagligt men også socialt.
- Mange flygtninge har svært ved at holde arbejdstempoet og komme til tiden. Det er ikke fordi, de er dovne. Det er bare et gigantisk kulturchok, at sådan gør man i Danmark. Her har vores konsulenter en stor rolle i forhold til at forklare begge parter om dansk kultur, siger formanden for Arbejdsmarkedsudvalget i Vejle Kommune, Christoffer Aagaard Melson (V).
Også pausekulturen er anderledes. Hvad snakker man om? Hvad joker man af? Her bliver det ikke nemmere, at mange flygtninge lider af krigstraumer eller savnet af ægtefælle og børn, der stadig er i hjemlandet.
- På en virksomhed måtte de sige til en flygtning. ’Vi forstår godt, at du savner din familie. Men nu har vi har hørt på det i 14 dage. Vi gider ikke kun at snakke om det, når vi har pauser’, siger Birgit Thorup.
Brede erfaringer ud
Planen er på sigt at brede de erfaringer ud, man gør sig på integrationsområdet, til andre områder, forklarer arbejdsmarkedschefen.
- Den måde at arbejde på kan også bruges i forhold til vores mere udsatte borgere eller borgere i fleksjob. Når vi ved, at borgerne har nogle specifikke skånehensyn, kan vi ikke gå rundt alle steder. Vi skal lede efter de virksomheder, der kan tage de hensyn, siger hun.
For arbejdsmarkedschef Birgit Thorup fortsætter jagten på jobåbninger - uanset hvor svært det til tider er.
- Det med at stå uden for er ret ekskluderende. Derfor er det vigtigt at holde fast i tanken om et arbejdsfællesskab, der kan rumme alle. Det skal vi signalere fra start, siger hun.
Blandt medarbejderne er der tillid til, at Vejle-modellen er den rigtige strategi for at få flygtninge i arbejde.
- Branchepakke-konceptet er et rigtig godt koncept. Det giver mening at arbejde på den måde, for det handler om at få lært det danske arbejdsmarked at kende. Det er der, jobbene er, siger tillidsrepræsentant Irene Lauritzen.