600 ledere og medarbejdere i Hjørring Kommunes Ældreområde har i de sidste tre år arbejdet med kollegial sparring som et redskab til at forebygge fysisk og psykisk vold igennem projektet 'Spar på Volden'. Den kollegiale sparring har medvirket til, at der er kommet øget fokus på fagligheden, fortæller Lene Nielsen, der er uddannelseskonsulent i Hjørring Kommune.

Kollegial sparring er en kommunikationsmetode, hvor kollegaerne indbyrdes reflekterer og sparrer med hinanden om vanskelige og svære episoder i dagligdagen. Ved kollegial sparring bliver der sat ord på den ”tavse viden” og medarbejdernes faglighed. Den tavse viden er de ting, vi ved, men som vi ikke siger højt. Det kan være vores erfaringer og måder, vi gør ting på.

I kommunens ældreområde arbejder de med syv forskellige sparringsmetoder, der er med til at fastholde fokus på de faglige problemstillinger. Sparringsmetoderne medvirker til, at arbejdet med de konkrete borgersituationer bliver mere analytisk og giver personalet redskaber til at tale om de svære situationer.

- Det er ikke dig som person, det er galt med, når en borger bliver gal, men der ligger noget fagligt til grund for, at vedkommende reagerer, som vedkommende gør. Måske har vedkommende ondt eller er ked af det af en eller anden årsag, siger Lene Nielsen.

Igennem projektet har personalet oplevet, at det i langt højere grad er blevet legitimt at spørge sine kollegaer til råds og turde udvikle sig gennem sparring med kollegaerne. Evalueringen af projektet viser, at medarbejdernes oplevelse af de faglige udfordringer har ændret dig. Før følte de sig alene med de faglige udfordringer og tog det personligt, når en borger reagerede negativt. Nu tør de give udtryk for faglig usikkerhed og bede kollegaerne om hjælp til problemerne.

LÆS OGSÅ: Sådan får kollegaerne gavn af dit kursus

Kollegial sparring er en fast del af hverdagen

Sparringen er nu lagt ind som faste punkter før informationsformidling fra afdelingslederne på ugentlige møder. På den måde er det sikret, at sparringsmetoderne bliver en fast del af arbejdsgangen og ikke bliver glemt i en travl hverdag.

Der er med projektet sket en kulturændring på arbejdspladsen. Det gælder både i forhold til borgerne, og i forhold til personalet imellem. Det er nemlig på alle niveauer på arbejdspladsen, at metoderne bruges.

Lene Nilsen fortæller, at kollegaernes måde at kommunikere indbyrdes på har ændret sig. Der er i langt højre grad fokus på fagligheden. Ligesom at personalet hjælper hinanden med at reflektere over, hvad de oplever i deres dagligdag både af gode og problematiske situationer.

- Vi får kigget på situationen med faglige briller og får tænk den faglige tanke ind i situationen. Og hvis man ikke kan gennemskue det, så kan man gå hen til sin kollega og sige, ’Prøv at høre her, kan du ikke hjælpe mig på vej i den her situation, kan man se det på en anden måde?’, uddyber Lene Nielsen.

Den kollegiale sparring er kommet så meget ind under huden på mange, at det ikke kun er medarbejderne imellem, at metoden bruges. Den anerkendende tilgang bruges også med borgerne. Via projektet ’Spar på Volden’, har personalet opnået et mere ressourceorienteret syn på borgerne og kan se de muligheder, der er for at aktivere borgernes ressourcer. 

LÆS OGSÅ: Kommune: Alle skal kende deres kerneopgave

Kulturændringen har givet forbedret trivsel

Kulturændringen, som sparringen har givet, har også medvirket til forbedring at trivslen. Omgangstonen er blevet bedre, og medarbejderne er blevet mere åbne og har fået en større forståelse for hinanden viser evalueringen af projektet. Generelt spørges der ind til problemstillingerne på en ny måde og mange har fået øjnene op for, at hvis man taler anderledes til hinanden, så kan man ændre samarbejdet og for eksempel undgå, at der opstår konflikter.

Projektet har på mange måder skabt nyt, da der ikke tidligere har været tradition for systematisk at udvikle fagligheden medarbejderne imellem.

I skemaet ses bud på hvordan personalet kommunikerede før og efter projektet:

Kommunikationen før projektetKommunikationen efter projektet

Kollegaen forstår ikke problematikken, fordi hun ikke selv oplever den: ’Sådan er det aldrig, når jeg er henne hos hr. Jensen’Kollegaen forstår ikke problematikken, men forsøger at forstå problemet fra den anden kollegas synvinkel: ’Fortæl lidt mere om hvad der skete’

Kollegaen er bedrevidende: ’Du skal bare gøre sådan og sådan’Kollegaen er undersøgende: ’Hvad gjorde du i situationen?’

Kollegaen finder fejl: 'Det var også dumt, at du tog fat på hr. Jensen på den måde’Kollegaen er understøttende: 'Hvad lykkedes for dig i situationen?’

Kollegaen vil pådutte den anden sin egen holdning: ’hvorfor gør du det ikke på den her måde?’Kollegaen er undersøgende i forhold til den anden kollegas bevæggrunde: ’Hvad vil du gerne opnå, med at gøre det på den og den måde?’

LÆS OGSÅ: Sådan leder du fagprofessionelle medarbejdere