- Vi har det så godt. Vi er så glade for at være her.

Udenfor falder sneen, men indenfor i demensdaghjemmet Tingstedet i Herfølge stråler 75-årige Aase Christiansen som en lille sol, mens hun sidder med kaffe i koppen om et rundt bord og fortæller om livet på dagcentret og de søde ansatte, der tager sig godt af hende.

Hun har en demensdiagnose. To gange om ugen besøger hun Tingstedet for at være sammen med ligesindede. Det giver samtidig hendes ægtemand et frirum.

- Min mand har smurt min frokost. En stykke med dyrlægens natmad. Det elsker jeg. Han henter mig klokken 3. Så skal jeg sove til middag, siger Aase, der har været frisør i Jylland, inden hun flyttede til Køge.

Hun drikker ud og rejser sig fra stolen. Nu er det bankotid. Sammen med andre af dagcentrets brugere skal Aase spiller banko i et tilstødende lokale. De øvrige går i gang med et quiz-spil: Hvor højt er Rundetårn?, lyder det fra det runde bord.

Lang venteliste

Tingstedet i Herfølge er ét af tre demensdaghjem i Køge Kommune, der tilbyder aktiviteter til mennesker med en demenslidende. Dagcentret har åbent alle ugens hverdage fra klokken 10 til 15. Mens de demensramte drikker kaffe, går ture, laver gymnastik og spiller banko, får de pårørende et tiltrængt pusterum. 

I Køge Kommune arbejdes der med mange projekter, der skal gøre livet lettere for den demenslidende og deres pårørende. Behovet for aflastning er stort, lyder det fra Dorte Rathmann, teamleder for de tre demensdaghjem i Køge Kommune. 

- Vi har alt for lang venteliste til en dagcenterplads, men får heldigvis 10 ekstra pladser i år til demente borgere. Behovet er stort. Antallet af borgere med demens ventes at blive fordoblet i løbet af de næste 10 år, og de skal jo ikke alle sammen bo på plejehjem. De skal bo hjemme. De er jo ikke gamle. De har ægtefælle og børn i lokalsamfundet, siger Dorte Rathmann og fortæller om alle de spændende ting, de laver på dagcenter Tingstedet ud fra billeder på en stor opslagstavle.

Lokalmiljøet klædes på

Køge blev sidste år udnævnt til demensvenlig kommune. Det har skærpet kommunens fokus på de pårørendes rolle og vigtigheden af, at de dementramte stadig kan bo hjemme og færdes trygt i nærmiljøet.

- Derfor laver vi en helt masse lokalt, så forretninger, foreninger og andre ved, hvad det vil sige at have en demensdiagnose, og hvordan de kan hjælpe, hvis der f.eks. kommer en forvirret herre ind i butikken og leder febrilsk i pungen, eller de møder en dame om vinteren uden frakke på, siger Dorte Rathmann.

Ligesom i andre kommuner stiger antallet af borgere med en demensdiagnose. Langt de fleste med en hukommelsessygdom bor i eget hjem sammen med pårørende, der knokler for at få hverdagen til at hænge sammen. Uden dem ville presset for en plejehjemsplads være endnu større.

- Derfor skal vi passe godt på de pårørende. Det er en kæmpe belastning at skulle holde øje med en person døgnet rundt, hvilket man ofte er nødsaget til, siger Susanne Worsøe, der er driftsleder for kommunens plejehjem og har stået for Køge Kommunes udviklingsplan på demensområdet.

Frirum til pårørende

Som pårørende kan selv få times 'frihed' være guld værd. Derfor har Køge Kommune søgt og fået penge fra Sundhedsstyrelsen til et forsøg med aflastning af pårørende i eget hjem.

Klippekorts-ordningen, der trådte i kraft 1. januar i år, giver mulighed for mindst 32 timers aflastning i eget hjem, når det passer den pårørende. Forsøget sker i et samarbejde med visitator, hjemmepleje, demensdaghjem og demensteam.

- Hvis vi ønsker, at borgere med demens skal blive længere i eget hjem, så kræver det aflastning af de pårørende. Det kan f.eks. være hjælp, så den pårørende kan forlade hjemmet et par timer og deltage i sociale aktiviteter. Jeg hører pårørende, der siger: 'Jeg kan ikke engang gå til gymnastik en time om ugen,' siger Susanne Worsøe.

Mandeklub og stoleyoga

Også andre initiativer i Køge Kommune skal gøre livet lettere for de demensramte i eget hjem og deres pårørende.

Kommunens demensteam tilbyder hver dag aktiviteter som 'bevidst nærvær', stoleyoga, biblioteksbesøg, gåture, pårørendegrupper og foredrag.

- Programmet er meget alsidigt og tilbydes alle, der bor hjemme og har en demensdiagnose. Vi går bl.a. på 'Danseriet' hver fredag. Hver anden gang danser vi vals, tango og cha-cha-cha, og hver anden fredag er det siddende dans, hvor vi danser med en dansesnor, fortæller Camilla Pelsen, der er ergoterapeut og med i Køge Kommunes demensteam.

Vagn Petersen er pårørende til en demensramt. Han deltager i en mandegruppe faciliteret af demensteamet og nyder samværet.

- I år er vi blevet rigtig mange mænd. De er kommet ud af busken. Det er ved at gå op for mange mænd, at de også har behov for at tale om tingene. Nogle mænd har aldrig prøvet at have modgang, siger han.

Ergoterapeut Camilla Pelsen elsker sit arbejde. Det er bekræftende at se, at borgerne får det bedre. Mange har den opfattelse, at har man først fået en demenslidelse, kan man lige så godt lægge sig hen i sofaen. Der er alligevel ikke noget at gøre. Men det passer ikke, mener hun. 

- Fysisk og kognitiv træning og samværet med de andre er med til at trække tempoet ud af sygdommen. Vi oplever, at borgere får en bedre score, når de går til kontrol på hukommelsesenhederne. Nogle bliver ligefrem tilbudt, at de kan skære medicinen fra, fordi de har fået det så godt, siger hun. 

Fitness giver bedre hjerne

Demensteamet i Køge Kommune har også indgået et samarbejde med den lokale idrætsforening i Lille Skensved om brug af foreningens træningsfaciliteter til demensvenlig træning.

To gange om ugen mødes demensramte og deres pårørende i fitnesslokalet i Rishøj Idrætscenter. Under kyndig vejledning af de ”demensvenlige fitnessinstruktører” bliver der løftet vægte og trampet i pedaler.

- Da Stefan startede her, kunne han næsten ikke bevæge musklerne. Nu træder han bedre i pedalerne end nogensinde før. Træningen har også gjort, at Inge der selv kan komme ud af sengen, siger Ulla Ajslev, der er demenskoordinator med henvisning til 60-årige Stefan Einarsson og 72-årige Inge Jørgensen, der jævnligt kommer i træningscentret.

Mange af de demenslidende har ikke tidligere dyrket nævneværdig motion, men det er vigtigt, at de kommer i gang med at bruge kroppen, for mange hukommelsessygdomme rammer ikke kun hjernen men også bevægapparatet, understreger hun.

- Forskning viser, at træning forebygger sygdomsudvikling, virker aflastende og forebygger stress hos de pårørende, der også er velkomne til at deltage i træningen. Livet er udvikling og bevægelse. Motion virker som medicin, siger Ulla Ajslev, mens tonerne af ”Mormors kolonihavehus” drøner ud af højttalerne.  

Inge Jørgensen er godt i gang på kondicyklen, mens hendes personlige træner, ægtefællen Anders Jørgensen bakker op fra sidelinjen. Hun fik demensdiagnosen i 2014 - en sygdom der gør, at hun går meget dårligt. Anders Jørgensen er taknemmelig for kommunens mange tilbud.

 - Inge er på dagcenter tre dage om ugen og til træning de to andre dage. Vi får hjemmehjælp hver morgen til at komme i bad. Ellers bliver det lige stressende nok. Der er mange udfordringer. Som ægtefælle er man på 24/7, siger han og fortæller, at parret kan fejle guldbryllup om blot en måned.

I Køge Kommune er man ikke i tvivl om, at de mange tilbud til dementramte og deres pårørende er en investering i fremtiden. I øjeblikket er der planer om at bygge et nyt stort demenshus i den nordlige del af Køge.

- Drømmen er, at det hus kan rumme både demensteam, demensdaghjem og plejeboliger. Det vil give os mulighed for at arbejde endnu mere på tværs og f.eks. give en borger, der kommer to gange om ugen i dagcentret, en weekendplads engang imellem i det samme hus. Det er også drømmen, at vi kan tilbyde aflastning over en hel uge, så de pårørende ved: I den uge kan jeg holde ferie, siger Dorte Rathmann, teamleder for demensdagcentrene.