- Mit hjem føles som en hovedbanegård. Jeg føler mig psykisk og fysisk belaset af hjemmeplejen.

Sådan siger en mand, hvis hustru får omfattende personlig pleje. Selv er han alment svækket men formår alligevel at klare indkøb og madlavning. Manden er stresset og vred og overfuser hjemmeplejen. Det er medarbejderne ikke vant til og kontakter det nye brobyggerteam i Gladsaxe Hjemmepleje, hvor ergoterapeut Vanja Nørgaard arbejder.

- Jeg aftaler et besøg hos ægteparret, og her er det vigtigt at være lydhør og vise emotionel forståelse for deres situation og spørge ind til, hvad der skal til for, at manden kan komme i trivsel. På baggrund af samtalen og mit kendskab til kommunen, overvejer jeg forskellige løsningsmuligheder, siger Vanja Nørgaard, der er én af de tre nye brobyggere, som er blevet ansat i hjemmeplejen i Gladsaxe Kommune. 

Voksende behov for støtte til de pårørende

Den nye stillingsbetegnelse, 'brobyggere i ensomhed og pårørende-samarbejde', har eksisteret i ét år og blev en realitet, fordi man i hjemmeplejen har observeret, hvordan pårørende i stigende grad påvirkes af og inddrages i plejen af deres nærmeste -  ofte uden at forventningerne er afstemt på forhånd.

- Vi ser et voksende behov for at støtte og styrke de mange pårørende, som allerede hjælper og gerne vil blive ved med at gøre det. Pårørende har krav på at blive inddraget på den rigtige måde både i forhold til deres egne ressourcer og den pårørendes behov, siger Susanne Dyremose, der er souschef i hjemmeplejen i Gladsaxe Kommune. 

Borger og pårørende bliver hørt, og samtalen er en genvej til hurtigt at skabe et resultat

Udsagn fra en datter

Forventninger og roller er uafklarede

Susanne Dyremose har som leder i hjemmeplejen oplevet, hvordan medarbejdere i stigende grad har fortalt om hændelser, hvor de har følt sig presset eller direkte overfuset af pårørende.

- Når vi mødtes i dialoger med de pårørende, stod vi tilbage med følelsen af, at vi med en god forventningsafstemning tidligere i forløbet kunne have været en bedre støtte for de pårørende og været mere proaktive i at involvere dem, siger Susanne Dyremose. 

En vigtig funktion for de nye brobyggere er derfor at sikre, at de pårørendes ønsker og forventning til rollefordeling mellem dem og de medarbejdere, der kommer i hjemmet, er tydelige.

Den pårørende står ikke på kørelisten

Behovet for brobyggere skyldes også, at hjemmeplejen med kørelister og servicelovsindsatser utilsigtet kommer til at fremme en kultur, hvor fokus er på de konkrete opgaver, understreger souschef Susanne Dyremose.

- De pårørende står ikke på kørelisten. Derfor kan samarbejdet opleves som en forstyrrelse - måske endda en afbrydelse af arbejdet, siger hun. 

Som brobygger ansættes man direkte ind i hjemmeplejen som del af konsulentteamet. Det betyder, at man skal arbejde på tværs af fem hjemmeplejeafdelinger, et rehabiliterende team og hjemmesygeplejen.

- Vi kommer som kollegaer ud i hjemmeplejeafdelinger og er med på tværfaglige møder og borgerrettede møder og tager selvfølgelig også på egne besøg i borgernes hjem, hvor vi kan have tværfaglige samarbejdspartnere med, siger Vanja Nørgaard.

Brobyggere skal kende kommunens tilbud

For at kunne gøre brug af de mange tilbud i kommunen som eksempelvis fagkonsulenter, psykolog og rådgivere, skal man som brobygger have et indgående kendskab til organisationen og kunne indgå i et tæt samarbejde med hospitaler, praktiserende læger, akutteam, visitation, midlertidige pladser og forebyggelsescenter. 

- Vi oplever, at brobyggerne især er vigtige aktører i overgangene mellem kommunens midlertidige pladser, det rehabiliterende team og hjemmeplejen, siger Susanne Dyremose. 

Det er en stor hjælp for mig og for de pårørende. Brobyggeren kan formidle og skabe sammenhæng, hvilket styrker opgaveløsningen.

Udsagn fra en social og sundhedshjælper

Fremmer ny kultur i hjemmeplejen

Målet er også, at brobyggerne skal være med til at skabe en ny kultur i organisationen - en kultur med fokus på den personcentrerede omsorg.

To af brobyggerne er uddannet ergoterapeuter og har særlige kvalifikationer i at arbejde aktiverende og rehabiliterende. Den tredje er uddannet i neuropædagogik. Alle mestrer de at skabe tillidsfulde relationer via god kommunikation, forklarer Susanne Dyremose.   

- De bliver rollemodeller i at få sat fokus på den mentale sundhed og de psykologiske behov, siger hun.

I samarbejdet med brobyggerne opstår kreative løsningsmuligheder for støtte til svage borgere og deres pårørende

Udsagn fra en visitator

Skaber socialt netværk blandt ensomme ældre

Brobyggerne har også en funktion i forhold til at forebygge ensomhed blandt ældre, fortæller Anne Kristensen, leder af hjemmeplejen i Gladsaxe Kommune.

- Medarbejderne kontakter brobyggerne, når de bliver opmærksom på en borger med et svagt socialt netværk. Brobyggerne er vidensbanker i forhold til de muligheder, der er i kommunen. De har bl.a. hjulpet en gruppe borgere i ældreboliger med at opbygge et netværk, siger hun.

Anne Kristensen understreger, at Gladsaxe har gode erfaringer med konsulenter, der arbejder på tværs af organisationen, men som samtidig er tæt på praksis.

- Som medarbejder i hjemmeplejen kan du ikke vide alt, men du skal vide, hvor du kan få hjælp, siger hun.

Foruden brobyggere har Gladsaxe Hjemmepleje egne konsulenten i tidlig opsporing inden for fald, ernæring og inkontinens, supervisor til at styrke medarbejdernes kompetenceudvikling samt ressourcepersoner i IT, forflytning og voldsforebyggelse.