’Jeg snerrer ad folk, jeg bliver kort for hovedet. Jeg får stive bevægelser og en anspændt kropsholdning. Jeg føler kaos, forvirring, desperation, afmagt og vrede’.

Sådan beskriver 30-årige Kristian sin tilstand umiddelbart inden, han ryger ud i et udbrud af vrede – og tidligere også vold. Kristian har haft angst, paranoide tanker og hashpsykoser og har været indlagt på en psykiatrisk afdeling 20 gange. Han bor i dag på et socialpsykiatrisk botilbud.

Beskrivelserne har han skrevet ned i et skema, der hedder Min tryghedsplan, som er en del af rammen Low Arousal SOPRA. Det er en tilgang, en ramme og nogle konkrete redskaber, som medarbejdere og ledere kan bruge i voldsforebyggelsen på blandt andet bosteder, der huser borgere med psykisk sårbarhed, misbrug, udviklingshæmning eller autisme og som alle har vold som udtryksform.

- Low Arousal er en metode til konflikthåndtering, hvor medarbejderne lærer at deeskalere konflikter, når de står over for en borger i affekt. Det, vi har tilført her, er først og fremmest direkte borgerinddragelse. Og hvor det ikke er muligt, så en tilgang, hvor medarbejderne sætter sig i borgerens sted, siger Trine Uhrskov, der er psykolog i konsulentvirksomheden SOPRA og som har udviklet ramme og redskaber for Socialstyrelsen.

I samarbejde med assisterende rehabiliteringsleder på Bo- og aktivitetstilbuddet Grevenlund i Odense Kommune holdt hun en workshop om brug af og erfaringer med tilgangen på Branche Fællesskab Arbejdsmiljøs konference Stress, Ledelse og Roller i arbejdsmiljøet. Den 4. og 5. april.

LÆS OGSÅ: Nyt projekt vil styrke videnskulturen på bosteder

Low Arousal kombineret med borgerinddragelse

Tilgangen LA SOPRA  inddrager elementer fra Low Arousal og er også inspireret af dokumentationsmetoden Feedback Informed Treatment (FIT) og handler ikke bare om at håndtere vold og trusler, men består af tre niveauer.

1. Et forebyggende niveau, hvor medarbejdere i deres dagligdag og almindelige socialpædagogiske arbejde inddrager borgerens perspektiv og er opmærksom på borgerens adfærd og signaler.
2. Et håndteringsniveau, hvor man spørger borgeren: Hvad skal medarbejderne gøre i en situation med affektudbrud Hvad skal medarbejderne ikke gøre?
3. Og endelig et læringsniveau, der handler om at lære af de episoder med affektudbrud, som sker. Hvad kan vi lære af det? Hvad kan vi gøre anderledes og, hvad gør vi for at situationen ikke gentager sig igen og igen.

Tilgangen tilgodeser, at borgerens perspektiv inddrages. Det sker direkte i et værktøjssæt, hvor borgere selv er med til at udvikle og udfylde planer. Er der tale om borgere eller situationer, hvor det ikke er muligt, så kan det også ske inddirekte ved, at medarbejderen tager borgerens perspektiv på sig i udvikling af planer, men det optimale er, at der arbejdes med begge perspektiver.

-  Borgerinddragelsen er ikke, at vi skal være mikrofonholdere for borgerne. Vi har en faglighed, som vi selvfølgelig skal bruge. Vi skal forstå borgeren perspektiv, men vi har også brug for at arbejde ud fra de fagprofessionelles perspektiv, siger Trine Uhrskov som forklaring på, hvorfor tilgangen indeholder både et medarbejderværktøj og et borgerværktøj.

LÆS OGSÅ: Se video om støtte fra SPARK til forebyggelse af vold og trusler

Tilgangen er ved at blive afprøvet

I udviklingen af LA SOPRA har tre bosteder i Roskilde, Aarhus og Sæby afprøvet tilgang og værktøjer. Pilotprojektet er endnu ikke fædigevalueret.

Et andet sted, som har benyttet tilgangen og dele af værktøjet er Grevenlund, som er en særforanstaltning for udviklingshæmmede i Odense Kommune. Den har 16 beboere og 20 borgere i aktivitetstilbud.

Cirka halvdelen af borgerne er der, fordi de har en dom, og en del har behov for store mængder støtte. Nogle af borgerne har eller har haft vold som udtryksform.  

- Borgerne på Grevenlund er ikke onde, men de udfører ind imellem onde handlinger, når de bliver pressede. Vi accepterer ikke vold, men vold sker, og vi har også magtanvendelser og voldsindberetninger hos os, fortæller Jan Hoffmann Pedersen.

Grevenlund bruger pt den del af LA SOPRA, som er fokuseret på, at personalet tager borgerens perspektiv på sig mere, end at de skaber planer i direkte samarbejde med borgern. På Grevenlund har de særligt fokus på læring, når der sker episoder. Gennem spørgsmål til medarbejderne guider redskabet medarbejderne i at tage udgangspunkt i borgeren og reflektere over årsager til de reaktioner, de oplever hos borgerne.

- Vi bruger et skema, som træner os i at se, hvad skete der i situationen? Hvad skete der før situationen? Hvordan oplevede borgeren det? Hvordan håndterede vi det?, siger Jan Hoffmann Pedersen.

Grevenlunds cirka 50 medarbejdere og fire teams bruger i dag systematisk værktøjet på hvert eneste teammøde. Det er en nødvendighed til at starte med, men med tiden, betyder skemaerne mindre, og tilgangen bliver en del af kulturen, en del af tankegangen og en del af den fælles faglighed hos medarbejderne.

- Det her, det virker Det giver mening, det kan jeg mærke. Vi benyttede flere tværfaglige værktøjer og forståelser, men vi manglede noget grundlæggende. Noget, der ligger under det, hele fortæller Jan Hoffmann Pedersen.

Medarbejderne fik et godt skub af Trine Uhrskov, da tilgangen skulle tages i brug, men så begyndte hverdagen at indfinde sig, og man fandt tilbage til de måder, man plejede at gøre tingene på.

- Det viste sig, at jeg skulle ind og skubbe på. Vi skulle have Low Arousal ind i midten af vores arbejde og vores teammøder. Vi gennemgår nu hver enkelt borger på teammøderne helt systematisk. Hvad ser vi hos hver borger lige nu? Er der noget, der belaster dem? Er det konkrete ting, som f.eks. hvor de skal holde jul, så kan vi gå ud og løse det sammen med borgeren, fortæller Jan Hoffmann Pedersen.

Medarbejderne har nu taget tilgangen til sig i en grad, så selv tilkaldevagter bare går ind i den. .

- Medarbejderne er blevet meget mere analyserende, og selv Socialtilsynet bemærker den omsorg, som medarbejderne giver borgerne efter en eventuel magtanvendelse.  Medarbejderne har en bevidsthed om, hvor skamfuldt og belastende, det kan opleves af borgerne, når de har reageret med vold. Vores indberetninger har ændret sig ved, at vi tager borgerperspektivet med. Medarbejderne reflekterer og håndterer tingene bedre, og de trives bedre i et miljø, der kan være belastende, siger Jan Hoffmann Pedersen.

Han påpeger, at det gør en stor forskel i belastende og udfordrende situationer, at personalet er forberedt, og det kan forståelsen for borgerens tanker og reaktionsmønstre være med til.

- Det er ekstremt belastende at stå i noget, som man ikke forstår, og så bare skulle blive ved. Medarbejderne kan nu arbejde fagligt med borgernes reaktioner. Vi tager ikke skylden for det borgerne gør, men vi tager ansvar for deres adfærd, siger han. 

Læs mere om forebyggelse af vold på BFA's hjemmeside

Foto: Thomas Søndergaard