Borgere og medarbejdere på fælleskursus i rehabilitering: Vi skal have fælles sprog

Vil man have kvalitet i det rehabiliterende arbejde, er det ikke nok at klæde de fagprofessionelle på. Også borgerne skal kompetenceudvikles, lyder det fra Sønderborg Kommune.

I Sønderborg Kommune har en gruppe pædagogiske medarbejdere på handicapområdet udviklet et fælleskursus for medarbejdere og borgere. Målet er at inddrage borgerne i kommunens rehabiliteringsstrategi.

- Hvis rehabilitering skal lykkes på handicapområdet, skal borgerne lære at bestemme selv og træffe valg. Vi skal tage udgangspunkt i borgernes håb og drømme. Det troede, vi også, at vi gjorde. Men det var meget baseret på synsninger: Hvad synes pædagogen, at borgeren vil, siger handicapchef i Sønderborg Kommune, Helle Schultz.

Når borgere og medarbejdere kommer på kursus sammen, åbenbares masser af hidtil uforløst potentiale hos begge parter.

- Ingen vidste, hvor meget guld der lå gemt. Det har været fantastisk at se, hvordan der bliver realiseret potentiale hos borgere og medarbejdere, både hver for sig og sammen, siger Eva Sole Jepsen, der er seniorprojektleder i Type2dialog og har faciliteret processen med at skabe en ny kursusmodel.

Fælles sprog

Sønderborg Kommune har igennem længere tid haft fokus på borgerinddragelse, samskabelse og empowerment på handicapområdet, men har manglet en konkret metode til at arbejde med nogle af de håndgribelige begreber, der ligger i den rehabiliterende tankegang bl.a. håb, drømme, ansvar, meningsfuldhed og selvstændighed.

- Det gode ved metoden er, medarbejdere og borgere mødes på lige fod og får et fælles sprog. Det giver en helt anden energi. Samtidig arbejder vi med kroppen og følelser f.eks. gennem dilemmakort og det at stå på en grøn og en rød filtmåtte, fortæller Cristina Nørholt, der er ergoterapeut og projektansvarlig i Sønderborg Kommune.

Kurset er målrettet borgere og medarbejdere tilknyttet botilbud, væresteder og værksteder, og én af metoderne er at spørge ind til, hvad deltagerne gerne vil med deres liv.

Hvad vil du med dit liv?

Det sker gennem spørgsmål som:

Hvad har du allerede, og hvad skal være det næste, du vil i fremtiden?
Hvad har du lyst til, og hvad har du brug for?
Hvad kan du være med til at bestemme og have indflydelse på?

- Vi kan se, at når borgerne deltager virkelig aktivt, vokser de i den grad. Når dagen er omme, og de er gået hjem med deres lister over, hvad de gerne vil blive bedre til, er det med en følelse af ligeværdighed, stolthed og glæde, siger Eva Sole Jepsen, der er uddannet sygeplejerske og har en master i sundhedspædagogik.

På listen står bl.a.: ”Jeg vil gerne blive bedre til at læse og skrive.” ”Jeg vil gerne blive bedre til at bede om hjælp”, og ”Jeg vil gerne blive bedre til at tage skæg af med skraber.”

Værktøjskasse

Handicapchef Helle Schultz er overrasket over, hvor konkrete ønskerne er.

- Man kunne godt have forestillet sig, at de alle ville være astronauter men det er slet ikke det, der kommer frem. Det er meget konkrete og jordnære ønsker, siger hun.

Gevinsten ved kurset er ifølge Eva Sole Jepsen, at borgerne bliver bedre i stand til at træffe valg, mens medarbejderne får større forståelse for betydningen af borgerens egen motivation.

- Det er så afgørende at finde borgerens motivation – og processen her er langt mere effektiv, end hvis borgerne blot bliver spurgt af en medarbejder, hvad de vil have som mål, siger Eva Sole Jepsen.

Kurset består i en tre timers workshop. Til workshoppen hører en værktøjskasse og guidelines til, hvordan man bruger undervisningsmaterialet, så de pædagogiske medarbejdere på den enkelte afdeling selv kan udvælge og tilpasse materialet, så det matcher deres borgere.

Samtlige borgere på kursus

Det er en fordel, siger projektansvarlig Cristina Nørholt.

- Det materiale, vi har fået lavet, er puttet i en lille kuffert, så det er nemt at gå til. Den bliver leveret rundt, og så kan man selv skrue op og ned for aktivitetsniveauet. Vi har også forslag til øvelser, som man kan lave undervejs på kursusdagen, hvis man kan mærke, at borgerne ikke længere kan koncentrere sig, siger hun.

For Eva Sole Jepsen fra Type2dialog er det fælles kursuskoncept for borgere og medarbejdere på handicapområdet udtryk for velfærd, når det bliver løftet til mere end socialpædagogisk støtte.

- Vil man have kvalitet i det rehabiliterende arbejde, er det ikke nok at klæde de fagprofessionelle på. Det er jo borgerne, det handler om, og derfor skal de også involveres og kompetenceudvikles, siger hun.

Sønderborg Kommune har besluttet, at alle borgere og medarbejdere på handicapområdet skal igennem kurset, fortæller handicapchef Helle Schultz.

- Det er nødvendigt på dette område at klæde borgerne på til at træffe valg og give ansvaret tilbage til borgerne. Et ansvar, som systemet har taget på sig i ren omsorg. Borgerne vil gerne træffe valg, og de kan godt, siger hun.

Om kursuskoncept i Sønderborg

En håndfuld pædagogiske medarbejdere på handicapområdet har i samarbejde med konsulenthuset Type2dialog udviklet fælleskurser for medarbejdere og borgere. Formålet er at inddrage borgerne i kommunens ambitiøse rehabiliteringsstrategi – og de første erfaringer har været meget positive. Når borgere og medarbejdere kommer på kursus sammen, åbenbares masser af hidtil uforløst potentiale hos begge parter – og sammen får de helt konkret begreb om rehabilitering.

Arbejdsgruppen skabte: Design af forløb og værktøjskasse, som indeholder:

Beskrivelse af baggrunden for hvorfor det både er et kursus for borgere og medarbejdere
Guidelines til, hvordan man bruger undervisningsmaterialerne og de forskellige øvelser
Redskaber herudover laminerede kort til spil, skabelon til invitationer, detailplan, kursusbevis, powerpoint-præsentationer, lokaleliste og forslag til opstilling af borde, navneskilte, pyntning af lokale m.m.
Nu kan alle deres kolleger gå ud og undervise – i konceptet står, hvilke film de skal se og hvad forplejningen skal være.

Pædagog fortæller om sin erfaring med det nye koncept

Maja bor på i et botilbud i Sønderborg kommune med døgndækning. Sammen med sin kontaktpædagog har hun deltaget i et undervisningsforløb. Pædagogen fortæller her om sin oplevelse:

Maja har brug for meget struktur i sin hverdag og reagerer ved at råbe og blive usikker, hvis hun føler, strukturen omkring hende ikke er tydelig nok.

Som hendes kontaktpædagog var jeg blevet inviteret til at deltage i undervisningsforløbet på værkstedet, så jeg kunne støtte hende i forståelsen af de opgaver, som de skulle lave. Da hun lever et liv med meget struktur, var jeg spændt på, hvordan hun ville reagere på en undervisningsdag, som handler om håb og drømme og indflydelse på eget liv.

Underviseren fortæller, at dagen i dag skal handle om deres håb og drømme, og Maja rækker hånden i vejret med det samme og spørger, hvad det er for håb og drømme, som hun snakker om. Underviseren forklarer, at det handler om, at de skal have en viden om, hvad de bestemmer selv, og hvor de kunne tænke sig at bestemme mere.

Vi går i gang med de øvelser, som er til undervisningen – alle eksemplerne passer rigtig godt på den borgergruppe, som Maja repræsenterer, og det var let at forklare borgerne, hvis de ikke lige var med.

Maja kan let sætte ord på de ting, som hun bestemmer – ud fra de tanker, hun får.

Maja skal have eksempler på, hvad hun bestemmer sammen med andre.

Maja ved ikke, hvad hun ikke selv bestemmer – før jeg siger, at det er ting, som andre har bestemt, at du skal eller ikke skal. Så kommer der hurtigt nogle bud på dette også.

Da dagen er slut, skal de vælge et mål, som de gerne vil arbejde videre med. Her vælger hun, at hun gerne vil blive bedre til ikke at blive så sur, når noget håndarbejde driller hende. Hun vil nemlig gerne være rigtig dygtig til håndarbejde, men hvis hun bliver for sur, får hun ikke nye og sværere opgaver.

Den faglige bekymring lå i, at borgeren grundet sit handicap lever et liv med en ret tydelig ramme og mange aftaler, der skal give hende en tryg og overskuelig hverdag. Som fagprofessionel tænkte jeg, at hvis alt er muligt, hvad ville hun så vælge, og hvilke dilemmaer ville det give hende.

Jeg har efterfølgende spurgt hende, om der var ting i forhold til botilbuddet, hun kunne tænke sig at ændre. Borgeren svarer først, at hun er glad for tingene, som de er, og ved ikke lige, hvad det skulle være. Jeg siger, at det er ok, men at hun kan tænke over det og sige til, hvis der kommer noget. Lidt efter siger hun, at hun godt kunne tænke sig at komme i karbad hver dag. Det kan Maja allerede, men hun kommer ikke rigtig i karbad, da hun har brug for personalets hjælp til at hjælpe hende med at strukturere dagen, så hun kan se hvornår der er tid til det.

NB: Maja er et opdigtet navn.