Lønstatistik til lønforhandlinger i kommunerne

Lønstatistik til lønforhandlinger i kommunerne

Kommunal lønstatistik gør det let at udarbejde statistikker til de lokale lønforhandlinger. Statistikken er tilgængelig fra den 14. september på FLD's hjemmeside.

Af Personaleweb 14/09/2012
KL,
KTO,
Sundhedskartellet

Statistikken viser det gennemsnitlige lønniveau og lønudviklingen for hver personalegruppe i de enkelte kommuner og på landsplan. Gennemsnitslønnen og lønudviklingen opgøres både for hver enkelt løndel og for lønbegreberne nettoløn, bruttoløn og samlet løn.

Læs også: Lønforhandling: Få en rundtur bag scenen

Statistikken viser blandt andet forskellen i gennemsnitslønninger mellem mænd og kvinder. Den viser fx også, hvor meget lokalløn udgør i gennemsnit.

Med ganske få klik er statistikken klar til brug, og man kan enten printe statistikken eller overføre tallene til videre bearbejdning i regneark.

Der er udarbejdet en kvikguide om, hvordan statistikken udarbejdes, en forklaring af lønbegreber samt en guide til at forstå lønstatistikken, som kort og overskueligt forklarer, hvordan lønstatistikken kan udarbejdes og forstås.

Aftaler om lønstatistik til lønforhandlinger

Ved OK-11 aftalte KL og KTO samt KL og SHK en række ændringer i de respektive aftaler om statistikgrundlag for de lokale lønforhandlinger. På begge forhandlingsområder aftalte parterne blandt andet, at lønstatistikken fremover skal være offentligt tilgængelig på FLD's hjemmeside.

Kontakt vedrørende lønstatistikken

Silas Anhøj Soelberg, KL, ssb@kl.dk, 3370 3551

Vibeke Pedersen, KTO, vp@kto.dk, 3347 0626

Dorthe Julie Kofoed, Sundhedskartellet, DortheJulieKofoed@dsr.dk, 4695 407