Lærere skal blive bevidste om, at de har ansvaret for elevernes sproglige udvikling også i f.eks. matematik ved hele tiden at sætte ord på fagbegreber og på den måde forære ord til eleverne.

Sådan siger Mubeen Bano Hussain, der er skolekonsulent for tosprogsområdet i Hillerød Kommune og tovholder på et nyt projekt, der skal styrke tosprogedes faglighed.

Alt for mange tosprogede elever forlader folkeskolen uden de nødvendige faglige forudsætninger til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Det gælder også i Hillerød Kommune og på kommunens største distriktsskole, Grønnevang Skole. Her går 42 procent af alle kommunens tosprogede elever, og deres karakterer ligger markant under – ikke bare kommunens danske elever - men også andre tosprogede elever i kommunen.

Det skal der laves om på. Derfor igangsatte Hillerød Kommune sidste år et treårigt projekt bl.a. støttet af A.P. Møller Fonden.

Matematiklærer er også sproglærer

Projektet, der har fået titlen 'Projekt Læringsløft', skal øge de faglige resultater i dansk og matematik hos Grønnevang Skoles tosprogede elever gennem fokus på deres sproglige udvikling.

- En matematiklærer skal ikke kun lære børn, at to plus to er fire. De skal også lære dem om de begreber, der hører til, at to plus to er fire. Hvis børnene bruger f.eks. cubes i undervisningen, er læreren ansvarlig for, at også de tosprogede elever ved, hvad cubes er, siger Mubeen Bano Hussain.

'Projekt Læringsløft' er bl.a. inspireret af erfaringerne fra Projekt Uddannelsesløft i Aalborg og bygger på viden om, at børns sprog udvikler sig sammen med den faglige læring.

Tidligere kunne beskeden fra matematiklæreren til en støttelærer være: ”Kan du ikke tage Muhammed ud og terpe nogle begreber med ham?”

Dansk som andetsprog

I dag ved man, at sprog er en naturlig del af elevens faglige læring i et fag, og at opgaven med at undervise tosprogede ikke kun ligger hos få specialuddannede lærere.

Derfor skal lærerne lære at se sig selv udefra.

- Kig på din undervisning. Hvor mange af de ord i din undervisningslektion kan være fremmede eller tvetydige? Læreren skal forære de ord til eleverne, så de bliver i stand til at løse opgaverne, siger Mubeen Bano Hussain, der selv er uddannet lærer. 

Hun understreger, at læreren skal have indsigt i dansk som andetsprog og kende til begrebet mellemsprog eller intersprog - det midlertidige sproglige system, som tosprogede børn benytter i tilegnelsesprocessen. Man kan også kalde det et sprog på vej fra modersmålet og til målsproget dansk.

- Hvis læreren ikke er opmærksom på mellemsprog, får eleven ikke den hjælp til at finde de rette ord, som de har behov for og bliver hægtet af undervisningen, siger Mubeen Bano Hussain, der tidligere har arbejdet i undervisningsministeriet.

- Vi ved fra forskning, at man skal høre et ord 60 gange i forskellige sammenhænge, før ordet bliver automatiseret, og man kan bruge det aktivt i samtaler og opgaveløsning. Danske børn har mange miljøer, hvor de hører ord og begreber. Det har tosprogede ikke, siger hun.

Aktionslæringsforløb

Forløbet tilrettelægges af kommunen i samarbejde med professionshøjskolen UCC, og det skal løbe frem til sommeren 2018.

Konkret skal 28 lærere og tre ledere på Grønnevang Skole efteruddannes gennem blandt andet aktionslæringsforløb, som betyder, at efteruddannelsen sker i daglig undervisning gennem bl.a. medarbejderobservationer.

Mubeen Bano Hussain, der har taget initiativ til projektet, har stor tiltro til aktionslæringsforløb som metode.

- I stedet for at sende lærere på kursus, sker tingene i deres praksis - i en ganske almindelig klassesituation, hvor lærerne bliver bevidste om deres egen undervisning, fordi metoden giver dem mulighed for at reflektere over, hvorfor de gør, som de gør, siger hun.

Læreren har inden timen, hvor de skal observeres, forberedt, hvad han eller hun vil have særlig fokus på. En konsulent samt en eller flere lærerkolleger overværer timen og giver feedback. Observatørerne må ikke komme med hverken kritik eller anbefalinger – kun fortælle, hvad de har set.

Hjælper alle elever

På baggrund af observationerne bliver underviseren interviewet af konsulenten: Hvad bemærkede du? Var du selv bevidst om det? Også de andre, der har observeret undervisningen, kan komme med anbefalinger og gode råd til at forbedre undervisning.

- På baggrund af didaktiske overvejelser efter første aktion bliver der lavet en ny problemstilling til en ny aktion, eller man beholder den samme problemstilling, siger Mubeen Bano Hussain og understreger, at hver lærer i projektet allerede har gennemført to aktionslæringsforløb – og nu kun mangler et enkelt.

Projektet er målrettet elever i 2.-3. klasse samt 7.-8. klasse, og erfaringerne fra projektet skal videreformidles til lærere i resten af kommunen og på sigt også til andre kommuner.

Mubeen Bano Hussain er sikker på, at projektet vil få en effekt på alle elevers læring – og ikke kun de tosprogede.

Elever mærker effekt

Da projektet kun er et år gammelt, er der endnu ingen målbare resultater. Men noget tyder på, at eleverne godt kan mærke en forskel.

En foreløbig evaluering fra udskolingseleverne viser, at 70 procent af eleverne oplever, at der ”tit arbejdes tydeligt med sprog, begreber, ord og fagsprog i matematikundervisningen.” I dansk oplever 50 procent, at der tit arbejdes tydeligt med sprog.

- Og det, jeg hører fra lærerne er, at de bliver meget bevidste om, at de ikke må tale hen over hovedet på eleverne, at de skal lægge vægt på forforståelse og førfaglige- og fagfaglige ord, inden de starter et emne i deres undervisning, siger Mubeen Bano Hussain og understreger, at 'Projekt Læringsløft' ikke kan stå alene.

300 lærere i Hillerød Kommune har gennem de sidste fem år været på basiskursus i tosprogethed og interkulturalitet. Desuden er der på alle skoler uddannet særlige Dansk som andetsprogsvejledere.