Lærerjobbet kan være ensomt, og du skal som lærer selv åbne døren til klasselokalet og invitere andre ind, hvis du vil have faglig sparring. Sådan er det normalt.

Men i ”Projekt Læringsløft” er døren pivåben. Medarbejderobservationer er en del af metoden. Og det er godt, mener to lærere fra Hillerød, der sammen med 26 andre lærere og tre ledere fra Grønnevang Skole er med i Projekt Læringsløft, der har til formål at løfte tosprogedes faglighed gennem sproglig udvikling.

- Det kan virke grænseoverskridende på nogen, at andre skal overvære deres undervisning, men det er vigtigt at pointere, at man ikke observerer på den enkelte lærer men på selve undervisningssituationen, og hvordan den bliver modtaget af eleverne, siger Carina Elisabeth Christiansen.

Hun er matematiklærer på 8. årgang på Grønnevang Skole i Hillerød. Derudover er hun vejleder i dansk som andetsprog og sidder med i styregruppen i Projekt Læringsløft.

Fælles erfaringsgrundlag

Hun mener, at medarbejderobservationer og faglig sparring er en forudsætning for lærernes udvikling, der igen er en forudsætning for, at eleverne kan løfte sig rent fagligt.

- Vi kan godt tale sammen på lærerværelset om forskellige problematikker, og det kan godt være, at vi tror, at vi har en fælles forståelse for noget, men det bygger ikke på en fælles erfaring, som den vi oplever i Projekt Læringsløft, siger Carina Elisabeth Christiansen.

Projektet, der er støttet af A.P. Møller Fonden, løber frem til sommeren 2018. Undervejs skal lærerne igennem seks aktionslæringsforløb.

Et forløb starter med, at læreren overvejer, hvad han eller hun vil have særlig fokus på. Derefter bliver lærerens undervisning overværet af en konsulent samt en eller flere lærerkolleger, der kommer med feedback.

For indskolingslærer på Grønnevang Skole, Maide Keskin Gulen, er det lige så grænseoverskridende at overvære en andens undervisning som selv at blive observeret.

- Som observatør ønsker man ikke at være belærende, men jeg synes, at vi har formået at skabe et forum, hvor vi har tillid til hinanden og kan sige ting på en god og konstruktiv måde, siger Maide Keslin Gulen, der også er vejleder i dansk som andetsprog og sidder med i styregruppen for Projekt Læringsløft.

Sprogligt aktive elever

Maide Keskin Gulen valgte under sit første aktionslæringsforløb at sætte fokus på personkarakteristik. Læringsmålet for dansktimen var, at eleverne, der dengang gik i 3. klasse, skulle kunne skelne mellem ydre og indre personkarakteristikker.

- Mine overvejelser gik på: Hvordan når jeg alle børnene med min undervisning? Det betyder noget, hvem der sidder ved siden af hinanden og hvilke opgaver, eleverne får. Det betyder også noget, hvilken forforståelse og baggrundsviden de har af begreberne, siger hun.

For at gøre eleverne sprogligt aktive, valgte Maide Keskin Gulen, at én af hendes øvelser under aktionslæringen skulle være en øvelse, der hedder ”Mødet på Midten”. Eleverne inddeles i grupper. Alle får et hjørne af papiret. Her noterer de, hvad de i forvejen ved om personkarakteristik.

- Børnene forberedes på, hvad de skal i gang med. De samtaler med de andre i gruppen og bruger på den måde sproget aktivt, så det ikke bare er mig, der prædiker som lærer, siger Maide Keskin Gulen.

Hun er ikke i tvivl om, at aktionslæringsforløb giver mere bevidste lærere og bedre læring – ikke kun for tosprogede elever, men for alle i klasserummet.

- Gennem lærernes videndelen og refleksion kommer der en fælles forståelse af, hvordan vi løfter eleverne på Grønnevang Skole, siger hun.

Værdien ved fagsprog

For nogle lærere er det helt nyt at bruge sproget aktivt og sætte sproglige mål.

- For dem giver det en markant forandring i hverdagen, fordi de skal tilrettelægge undervisningen anderledes og vende sig fra den klassiske undervisningstilgang med at stå ved tavlen og tale og til en undervisningsform, hvor eleverne er mere på. Det tager tid, siger Maide Keskin Gulen.

Men der er ingen vej udenom, for ethvert fag har sit helt eget sprogregister. Man kommer f.eks. nemt til kort, hvis man i et forløb om statistik i matematik ikke kender begreber som gennemsnit, øvre og nedre kvartil og boksplot, understreger Carina Elisabeth Christiansen.

- Sproget er vigtigt i alle fag, og ligeså vigtigt det er at diskutere, hvad sprogudviklede undervisning er i dansk, ligeså vigtigt er det i matematik eller kristendomskundskab, siger hun.