På Uglegårdsskolen i Solrød Strand har de højt begavede elever fået ’Et godt tilbud’. To lærere, der selv har høj begavelse inde på livet, har lavet et tilbud til de bedst begavede fem procent af elevgruppen.

Forløbet på Uglegårdsskolen begyndte i september 2021. Godt 40 elever fra 0.-9. klasse ud af 1.200 elever på skolen er i et forløb.

Hvad er et højtbegavet barn

- Et højtbegavet barn har en krøllet hjerne, som kører lidt anderledes end gennemsnittets, forklarer den ene af lærerteamet, Pernille Wulff. Hendes kollega Maria Sass supplerer: 

- Det kan være et barn, som er WISC-testet med en IQ over 130. Det er et barn, som har en markant stejlere læringskurve, har accelereret indlæring, som lærer hurtigere end sine jævnaldrende, siger hun.

Følelserne kan ikke følge med

Den høje begavelse kan også betyde, at barnet er følelsesmæssigt asynkront i sin udvikling, fordi følelserne ikke kan følge med den intellektuelle udvikling, forklarer Pernille Wulff.

- I en ret ung alder kan de sagtens overskue, hvad miljøkatastrofer og klimaforandringer betyder, men de har ikke følelserne til at håndtere det, så de kan blive rigtig ængstelige og utrygge, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: På denne skole er det ikke et problem at være klog

Undervisning med stejl læringskurve

Tilbuddet til de højt begavede børn består blandt andet af:

• Tirsdagsundervisning med særligt udfordrende undervisning med andre højtbegavede
• Sparring med elevens lærere om sværere opgaver
• Henvisning til ekstra-undervisning hos eksterne

Hver tirsdag samler lærerne nogle af skolens højtbegavede elever på tværs af klasser og årgangene.

- Vi underviser selv de højtbegavede børn på tirsdagsholdet, hvor vi inviterer dem på undervisning sammen med nogen, der har en lige så stejl læringskurve. Her føler børnene sig helt almindelige og får nogen at spejle sig i, forklarer lærerne og understreger, at børnene får meget ud af indsatsen.

- Det er så rørende, for de føler sig mødt og forstået. De spørger, hvornår vi skal på tirsdagsholdet, når man er gårdvagt i frikvarteret. De siger, at det er så fedt, for der kan jeg være mig selv og føle mig normal og okay, forklarer Maria Sass.

- Børnene stifter venskaber på kryds og tværs. Pludselig har de nogen at hænge ud med i frikvartererne, der tænker, ligesom de gør, fortæller Pernille Wulff.

Et kram for at klare dagen

Det er vigtigt for Pernille Wulff og Maria Sass at hvert enkelte barn i forløbet føler sig mødt, forstået og anerkendt - også når det ikke er tirsdag. Derfor sparrer lærerteamet med elevens lærere om sværere opgaver.

Lærerparret hjælper også med processen, hvis en elev skal rykke en klasse op og taler med forældre og kolleger om den asynkrone udvikling, så de bedre kan forstå barnet. De indstiller også nogle af børnene til undervisning på det lokale gymnasium.

Af og til er der også bare brug for en snak eller en gåtur, når noget er svært. Nogle af de meget asynkrone børn elsker at få et kram for at kunne overskue dagen, forklarer Maria Sass.

Da jeg begyndte at læse op på høj begavelse, dukkede en hel masse tidligere elever op i min erindring, som jeg fik en knude i maven over ikke at have mødt. Det var en forfærdelig erkendelse.

Maria Sass, lærer

Kolleger tog godt imod 

Langt de fleste kolleger på Uglegårdsskolen har taget godt imod tilbuddet om rådgivning og sparring.

For det kan være en udfordring at planlægge sin undervisning anderledes, så lærerne har brug for sparring, første gang de skal planlægge et forløb.

- Vi har både en humanistisk og en naturvidenskabelig baggrund, så vi kan hjælpe med det faglige over en kop kaffe i personalerummet, forklarer lærerteamet.

Så Maria Sass og Pernille Wulff bruger mange ressourcer på at vejlede deres kolleger om undervisningsdifferentiering. Et af rådene til kollegerne er at vende den vante tænkning om differentiering på hovedet:

- Vi anbefaler at starte oppefra i stedet for nedefra. Det kan være svært at finde noget, som de her krøllede hjerner har brug for, hvis man starter nedefra i undervisningsdifferentieringen i Blooms taksonomi, forklarer Pernille Wulff.

Hvis læreren i stedet fokuserer på de højtbegavede elevers styrker, ressourcer og interesser, så kan de sammensætte opgaver, hvor eleven kan folde sig mere ud. De opgaver kan så skaleres ned til de øvrige elever.

Mange fordomme om høj begavelse

- Vi har været heldige med en skoleleder, som var opmærksom på, at der manglede et tilbud til højtbegavede børn. Der er stadig mange fordomme om at være højtbegavet. Hvis man skal se børnene med åbent sind, skal ledelsen bakke op om at rydde fordommene af vejen, siger Pernille Wulff.

Maria Sass fremhæver, at tilbuddet også gør en forskel for forældrene, som har en stor bekymring for deres børn.

Brug de højtbegavede børns egne strategier

Andre lærere, som gerne vil arbejde med højtbegavede børn, kan starte med at skaffe sig viden om, hvad det vil sige at være højtbegavet, opfordrer Pernille Wulff.

Lærer Pernille Wulff

- Man skal være nysgerrig på de børn, der stikker lidt ud. Dem, hvor der er et eller andet. Tal med dem om, hvordan det er at gå i skole. Om de keder sig eller har det sjovt. Prøv at ændre nogle småting, og sørg for, at der er meget af det, der fungerer, foreslår hun.

Det er især vigtigt at mindske antallet af gentagelser, som eleven oplever. For gentagelser er dræbende for de højtbegavede elevers motivation.

Hun opfordrer sine lærerkolleger til at tage børnene med på råd.

- Tit peger børnene selv på løsninger. Nogle vil for eksempel gerne spille skak, når de er færdig med at lave matematikopgaver. De har tit en strategi, så vær åben og nysgerrig, udfordrer hun.

Bagsiden af den højtbegavede medalje

Maria Sass og Pernille Wulff opfordrer skoler, som gerne vil starte en indsats for højtbegavede børn, til at være nysgerrige, i forhold til de børn, der kun viser bagsiden af medaljen.

- Der er en forside og en bagside af høj begavelse. Forsiden er alle de positive karakteristika med nysgerrighed, højt abstraktionsniveau, og lyst til læring.

- Hvis børnene ikke er blevet mødt i 0. klasse eller tidligt nok, er bagsiden af medaljen frustration, kravafvisende adfærd, aggression og at de agerer politimand overfor kammerater, fordi de ikke forstår spillereglerne, forklarer lærerne.

Det kan være meget forskelligt, hvornår højtbegavede børn kommer i mistrivsel, men jo længere de ikke mødes korrekt, jo større risiko for mistrivsel.

Lærerteamet oplever, at meget få højtbegavede elever siger nej tak til 'Et godt tilbud'. Men når de gør, skal grunden ofte findes på bagsiden af medaljen. 

- De, som melder fra, er udskolingselever, som bliver opdaget så sent, at de er i alvorlig mistrivsel eller har udviklet strategier til at skjule deres høje begavelse. De har ikke lyst til at være anderledes, slutter lærerne.

Alle skoler skal screene for høj begavelse

Men i fremtiden skal flere højtbegavede børn findes i tide og have hjælp.

Alle landets skoler skal screene de små klasser for høj begavelse fra skoleåret 2024/25. Det er del af aftalen om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen. I januar 2023 blev arbejdsgruppen, som skal udvikle værktøj til screening af højtbegavede børn nedsat.