børn

Folkeskoler under lup: Sådan har vi skabt dialog, tillid og en god samarbejdskultur

Hvad skal der til for at fremme en tillidsbaseret dialog- og feedbackkultur i skolen? Det har Danmarks Lærerforening, BUPL, KL og Skolelederforeningen sat fokus på i nyt Fremfærd-projekt. Læs om hovedkonklusionerne i rapporten.

Af Irene Aya Schou 18/09/2018

Hvad er det, der skaber det gode tillidsfulde samarbejde og giver medarbejderne en følelse af at blive involveret og have medindflydelse på skolens udvikling? Hvad giver arbejdsglæde og lyst til at komme på arbejde hver dag?

Er det snakken over kaffemaskinen, samarbejdet i MED, de fælles værdier som humor og omsorg i kollegaskabet, den fagligt engagerede skoleleder, der deltager på teammøder og siger godmorgen ude i klasserne?

Er det indretningen af et fælles forberedelsesrum til lærere og pædagoger, den nye planche over beslutningsprocesser, som ledelsen har hængt op i personalestuen, eller de gode snakke på udviklingsmøderne, som er opstået efter, at ledelsen har eksperimenteret med nye dialogformer?

Skal man tro forsker Line Arnmark, chefkonsulent ved Københavns Professionshøjskole, er alt det overnævnte eksempler på gode samarbejdspraksisser – hentet direkte fra virkeligheden – der understøtter såvel læring og trivsel som arbejdsmiljø på skolerne.

Teams er kilde til arbejdsglæde

Line Arnmark har det seneste år undersøgt, hvad der kendetegner skoler med en god samarbejdskultur, og hvad der generelt fremmer en tillidsbaseret dialog- og feedbackkultur.

Det sker i et Fremfærd-projekt ved Danmarks Lærerforening, BUPL, KL og Skolelederforeningen med titlen ”Styrket inddragelse af de fagprofessionelles viden i skolens udvikling.”

På baggrund af interviews med godt 100 lærere, pædagoger, skoleledere og forvaltningschefer fra 13 skoler landet over, har hun identificeret ni temaer, der har særlig betydning for at udvikle en god samarbejdskultur internt på skolerne. Blandt de ni temaer er et aktivt værdigrundlag, gode dialog- og beslutningsprocesser, faglig ledelse og godt teamsamarbejde.

- Teamet opleves generelt som skolens vigtigste organisatoriske enhed i forhold til at løse kerneopgaven og en stor kilde til arbejdsglæde. Der er generelt stor opmærksomhed på at distribuere så stort et råderum som overhovedet muligt til teamet. Her er skemalagt tid til teamsamarbejde én af nøglerne, siger Line Arnmark.

De 13 skoler er udvalgt som såkaldte ”eksemplariske skoler”, der alle er kendt for at have et godt samarbejdsmiljø. På skolerne har Line Arnmark undersøgt organisering, mødestruktur og beslutningsprocesser og samlet et bredt udsnit af eksempler på metoder, praksisser og professionelle dialoger, der understøtter motivation og medejerskab.

Stærk kasketbevidsthed

Et andet af de ni teamet handler om samarbejdet i MED/TRIO – et samarbejde, der giver de tillidsvalgte en vigtig rolle som ’budbringere’ mellem skolens pædagogiske personale og ledelsen.

- Det er vigtigt med en stærk 'kasketbevidsthed'. Hvem er det, jeg repræsenterer? Hvad er min opgave? Her har man som TR og AMR en særlig forpligtigelse til at kommunikere og arbejde med feedback frem og tilbage i organisationen, siger Line Arnmark.

Ledere skal kunne facilitere processer

Dialogkulturen er ét af de temaer, der ifølge forskeren spiller en helt særlig rolle. På alle skoler værdisættes samtale og dialog højt og begrebet ”dialog” er sammen med ”tillid” et af de mest gennemgående ord i de 13 skoleinterviews.

- På de 13 skoler var der en meget høj grad af vi-fortælling om, hvordan medarbejdere og ledere sammen arbejder i forhold til at skabe en god skole. Mange af skolerne har desuden fokus på den gode dialog og på, hvordan man understøtter samtaler metodisk f.eks. på møder. Det er vigtigt at have nogle i organisationen, der kan facilitere processer, og skal man kaste penge efter kompetenceudvikling af lederne, er det måske, at flere skal have en proceslederuddannelse, siger Line Arnmark.

LÆS OGSÅ: Nyt Fremfærd-projekt på skoleområdet vil styrke inddragelsen af de professionelles viden

Fire skoler eksperimenterer

Som en del af projektet har fire skoler (ikke de samme, som deltog i første del af projektet) valgt at gå ind i en undersøgende proces og afprøve nogle af de ni temaer for at se, om de giver værdi for dem.

På én skole har Line Arnmark faciliteret ledelsesteamet i forhold til at forbedre mødekvaliteten, så medarbejderne oplever bedre og mere konstruktive møder.

På en anden skole har man arbejdet med at lette adgangen til ledelsen og skabe uformelle rum til, at medarbejderne kan komme i dialog med ledere og andre nøglepersoner f.eks. gennem ugentlige sofamøder.

På en tredje skole har Line Arnmark arbejdet med ledelsesteam og tillidsrepræsentanter om at skabe et visuelt overblik over alle skolens udviklingstiltag og en masterplan for, hvordan skolen laver gode inddragende beslutningsprocesser.

Fair proces

Én af de ting, der har været i fokus på alle fire skoler, er, hvordan man tydeliggør beslutningsgange og skaber beslutninger, som medarbejderne oplever som legitime. Og netop dét – med at skabe en fair proces og transparente beslutninger – er måske, når alt kommer til alt, én af de allervigtigste pointer i rapporten.

- Man må ikke undervurdere betydningen af en stærk samarbejdskultur og gode samskabende processer. Det demotiverer og skaber afstand, hvis medarbejderne ikke kan gennemskue, hvordan beslutninger bliver truffet. Omvendt skaber det en stærkt optagethed af kerneopgaven, hvis medarbejderne oplever, at de kommer til orde og har medindflydelse, siger hun. 

Citater fra rapporten:

Et aktivt værdigrundlag (også i kollegaskabet)

”Når opgaven retter sig tydeligt mod kerneopgaven, så mindskes konfliktniveauet i organisationen. Det bliver lettere at finde fælles mening” (lærer)

”Et eksempel på generøsiteten er fx da en lærerkollega tilbød at tage mine timer, da jeg skulle ud og rejse, selvom de lå midt i hans ferie. Så får man jo lyst til at gengælde generøsiteten og det skaber positiv spiral” (pædagog)

En retningssættende og prioriterende ledelse

 ”Vi har i ledelsen stort fokus på at binde opgaver sammen, så det ikke bliver projekt-øer uden sammenhæng – vi prøver hele tiden at reducere kompleksiteten” (leder)

Samarbejdet i MED/TRIO

”MED har fokus på hele arbejdspladsens trivsel og samarbejde. Vi sender et signal ud om, at vi vil hinanden. Vi tager initiativ til fælles indsatser for alle faggrupper. MED er garant for at samarbejdet på tværs lykkes. MED er ikke en kampplads – vi går efter enighed” (lærer/TR)

Teamsamarbejdet

”Det er vigtigt at have tid og rum til at dele vores cowboy-tricks. Det er en positiv udvikling, at vi qua reformen har mere fælles forberedelse og deler de lækre forløb, vi udvikler” (pædagog, SSP og koordinator af ressourcecentret)

Samarbejdet mellem pædagoger/pædagogmedhjælpere og lærere om kerneopgaven

”Lærer-pædagogsamarbejdet skaber værdi, fordi der er arbejdet intensivt med ligeværdet. Samarbejdet er nu super godt” (skoleleder)

Skolens beslutningsprocesser

”Ledelsen kommer aldrig til personalemøder med svar. Det pædagogiske personale skal ind over og det giver både indflydelse, men også medansvar. Det oplever jeg som meget motiverende” (lærer)

”Farvel til pseudodemokrati. Det skal være tydeligt, hvornår noget er til forhandling og hvornår noget er besluttet. Tydeligt hvornår processer er åbne og lukkede” (skoleleder)

Dialogkultur og redskaber til understøttelse af dialog

”Det kræver et fleksibelt og samarbejdsorienteret mindset, men vi er nu nået derhen, hvor uenighed er blevet noget, vi ser som en ressource. Men det har også taget tid” (lærer)

Faglig ledelse

”Ledelsen laver hver morgen en walk-through, hvor vi hilser på børn og voksne, laver god stemning og fornemmer læringsmiljøet. Derudover gennemfører vi også egentlig aftalt observation og feedback” (skoleleder)

Evalueringskultur og fokus på kapacitetsopbygning

”Vi føler os meget veluddannede og 'passet på' i forhold til de opgaver, som kommer. Når man beder om kursus får man som oftest et ”Ja, hvem tager du med, og hvordan udbreder vi jeres viden, når I kommer tilbage” (lærer)

Rapport om styrket inddragelse i skolens udvikling
De ni temaer er: 

De ni temaer, der virker positivt ind på skolens interne arbejdskultur:

  • Et aktivt værdigrundlag
  • En retningssættende og prioriterende ledelse
  • Samarbejdet i MED/TRIO
  • Teamsamarbejdet
  • Samarbejdet mellem pædagoger/pædagogmedhjælpere og lærere om kerneopgaven
  • Skolens beslutningsprocesser
  • Dialogkultur og redskaber til understøttelse af dialog
  • Faglig ledelse
  • Evalueringskultur og fokus på kapacitetsopbygning

Hver af de ni temaer præsenteres i rapporten ”Styrket inddragelse af de professionelles viden i skolens udvikling”, der kan downloades ovenover. 

Rapportens 111 sider vrimler med gode praksiseksempler på, hvordan de 13 skoler konkret har arbejdet for at skabe gode inddragende beslutningsprocesser, fælles værdier en god dialog- eller evalueringskultur. 

Derudover beskriver rapporten tre temaer, der omhandler forholdet mellem skoleledelser og skoleforvaltninger og som opleves som væsentlige for, at skolens ledelse kan skabe en tillidsbaseret og inddragende samarbejdskultur på den lokale skole.

De tre temaer er:

  • Rammestyring og det decentrale råderum
  • Lærende samtaler i ledelsesstrengen
  • Samarbejde med skolens omverden
Fakta om skoleprojektet:

Danmarks Lærerforening, BUPL og KL har med sparring fra Skolelederforeningen gennemført projektet ”Styrket inddragelse af de professionelles viden i skolens udvikling”.

Projektet består af to faser. I første fase er 100 lærere, pædagoger, skoleledere og forvaltningschefer fra 13 skoler i 13 kommuner blevet interviewet. På baggrund af disse interviews er der blevet identificeret en række temaer, der har særlig betydning for at udvikle en god samarbejdskultur på skolerne. I anden fase har fire andre skoler arbejdet med at afprøve nogle af disse temaer.