De tekniske forvaltninger har traditionelt stået for at tømme affald, sikre veje og rent drikkevand, håndtere kommunale ejendomme, byggeri, kommuneplan, miljøbeskyttelse og mange andre opgaver.

I løbet af de seneste år har kommunernes tekniske chefer imidlertid oplevet en række forandringer, der har betydning for deres opgaver.

Krav om nye og bredere kompetencer

Øget samskabelse, ændrede forventninger fra borgere, virksomheder og politikere, der stiller krav om hurtig sagsbehandling, globale klima- og miljømæssige - alt sammen ændringer, der stiller krav til de tekniske chefer om nye og bredere kompetencer. 

Det er baggrunden for publikationen "De tekniske chefer - Nye tider, nye udfordringer", der ser nærmere på, hvad de nye tider og opgaver stiller af krav og udfordringer til landets godt 500 tekniske chefer i kommunens teknik og miljøforvaltninger. 

- De tekniske chefer står i spidsen for et område, hvor der er sket store forandringer de senere år. Ændrede forventninger fra borgere, virksomheder og politikere, klima- og miljømæssige ændringer samt økonomiske og ressourcemæssige udfordringer har stor betydning for ledelsesrummet. Derfor er det relevant at undersøge, hvad udviklingen betyder for dem rent ledelsesmæssigt, siger chefkonsulent i Komponent, Rasmus Onslev Kremmer, der har deltaget i projektet for KL.

Krydspres mellem myndighedsrolle og facilitering

KL står sammen med Ingeniørforeningen (IDA) og Forbundet Arkitekter og Designere (FAOS) bag undersøgelsen, der bl.a. bygger på spørgeskemaundersøgelse og interview med 25 tekniske chefer.

Undersøgelsen viser, at borgere, politikere, virksomheder og foreninger er rykket 'tættere på', så de tekniske forvaltninger i højere grad indtager en rolle som samarbejdspartner og facilitator.

- Det stiller de tekniske chefer i et krydspres mellem den klassiske myndighedsrolle og den nye mere borgerrettede rolle, hvor fokus er på sagsbehandlingstider og service, siger Thomas Eggert, der er chefforhandler i IDA, som organiserer mange af landets tekniske chefer.

Lokalt fokus på kompetenceudvikling

Samtidig giver den teknologiske udvikling nye muligheder internt i forvaltningen og udadtil i forhold til borgere og virksomheder. De tekniske chefer skal derfor både kunne se, hvor der er potentialer i forhold til denne udvikling og klæde medarbejderne på til at håndtere nye arbejdsgange.

For Ebbe Joensen, juridisk konsulent i Forbundet Arkitekter og Designere (FAOS) er det afgørende, at der lokalt er fokus på kompetenceuddannelse af kommunale ledere og chefer.

- På det tekniske område er det fortsat centralt, at man som chef har en indgående fagteknisk forståelse, men man skal også i dag mestre den teknologisk udvikling og digitalisering samt håndtere forandringsledelsen og et strategisk udsyn mv. Det er derfor vigtigt, at man lokalt i de kommende år har fokus på relevante kompetencemæssig udvikling og krav, som rapporten afdækker og får disse drøftet og inddraget i den løbende opkvalificeringsindsats, siger han.

Kommunikation og økonomistyring

I Ingeniørforeningen (IDA) og Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD) understreger man, at de tekniske chefer allerede i dag har rigtig mange kompetencer. Alligevel går udviklingen så stærkt, at der er brug for løbende opkvalificering bl.a. i kommunikation, forandringsledelse og økonomistyring. 

Ikke mindst den medierende rolle i forhold til det politiske system stiller krav om, at de tekniske chefer kan udtale sig til pressen.

- De skal have næse for det politiske, og de skal kunne kommunikere det rigtige til både politikere, borgere, medier og medarbejdere. De fleste medlemmer har diverse diplomuddannelser, så det, vi efterspørger, er ikke længere forløb men målrettede forløb, der skal løfte dem lige der, hvor de har behov for det, siger Christina Jespersen, der er chefkonsulent i IDA.