Samarbejdsøvelse

Trivselsprojekt: Sådan har vi skabt langtidsholdbare medarbejdere

Et nyt trivselsprojekt har fået pædagoger fra tre børnehuse i Faxe Kommune til at sætte fokus på trivsel og mindfulness. Det har bl.a. nedbragt sygefraværet.

Af Mille Redanz 10/04/2017

Børnehusene Mælkevejen, Heimdal og Karise i Faxe Kommune har gennem et nyt trivselsprojekt fået vendt en presset hverdag til en bedre og mere stabil hverdag.   

Med professionel hjælp fra en mindfulness coach og et fælles ønske om mere ro har børnehusene sat fokus på nøgleord som velvære, nærvær og balance. Det har resulteret i mange, gode værktøjer, som personalet kan trække på, hvis stressen melder sig.

Og det har været rigtigt givende for den samlede personalestab, erfarer børnehusenes leder Maiken Højgaard Toftholm.

-Det handler om, at få skabt noget ro i hverdagen og et fundament, som vi alle sammen kan tale ud fra. Vi er jo alle sammen forskellige og har mange forskellige behov og ønsker, når vi arbejder. Derfor var det for os vigtigt, at få en basispakke med nogle fælles værktøjer, som vi i fællesskab kunne tale om vores udfordringer ud fra, fortæller hun.

Projektet blev søsat i 2015 efter, at Faxe Kommune besluttede at indføre fælles områdeledelse for de tre børnehuse. Omstruktureringen i ledelsen gav anledning til at arbejde med en fælles retning for områdeinstitutionen. En retning, hvor fokus skulle være på personale, børn og forældre.

-Det, som vi gerne ville have fokus på, var nærværet i relationen mellem hinanden, som ansatte, med barnet, familien og omgivelserne. Det var også vigtigt for os at skabe balance i hverdagen ud fra en tilgang om at ”keep it simple”, så kvaliteten i vores relationer kunne øges. Hele vores udgangspunkt bygger på en tro på, at hvis vi begynder med os selv som medarbejdere, så vil måden vi arbejder på og møder børnene og familierne også have en positiv indvirkning på barnets udvikling, fortæller Maiken Højgaard Toftholm.

Baggrunden for projektet var, at især en af institutionerne havde et højt sygefravær. Det var derfor vigtigt for Maiken Højgaard Toftholm at sætte ind der, hvor det var nødvendigt og give medarbejderne nogle helt konkrete værktøjer at arbejde med, og som kunne opleves som en støtte og hjælp i hverdagen.

For at finansiere trivselsprojektet begyndte Maiken Højgaard Toftholm at søge penge og midler fra Faxe Kommunes Forsknings – og Udviklingspulje, som støttede med 180.000 kr. Pengene blev brugt til at ansætte coachen Stig Seberg, der har specialiseret sig i stress og bæredygtighed på arbejdspladser. Gennem simple værktøjer og mindfulness skulle han være med til at skabe den ro og stabilitet, som pædagogerne efterspurgte.

I det år, som projektet har kørt i, er sygefraværet faldet fra 16% til 6%, og som en sidegevinst er de indbyrdes institutioners samarbejde også styrket væsentligt. Det har haft en stor betydning for den samlede personalestab og institutionernes arbejdsmiljø, mener Maiken Højgaard Toftholm.

Vi har i fællesskab fået skabt nogle rigtig gode og langtidsholdbare medarbejdere. De løbende evalueringsmøder, som har været en del af projektets proces, viser også at pædagogerne oplever færre konflikter og mere ro.

Maiken Højgaard Toftholm

Konkret har personalet fra de tre børnehuse primært arbejdet med tre værktøjsredskaber, der sammen skulle hjælpe medarbejderne med at løfte det psykiske arbejdsmiljø.

Værktøj 1: The circle of influence

For at skabe mere grounding i en hektisk hverdag inddrager de tre institutioner ofte ’The circle of the influence’, som et fast element i deres fælles personalemøder eller pædagogiske dage. ’The circle of influence’ er en cirkel, der deles op i tre farver: Grøn, gul og rød.

Det grønne felt i cirklen illustrerer alt det, der ligger inden for pædagogernes indflydelsesramme. Gul repræsenterer alle de beslutninger, som medarbejderne har svært ved at ændre, mens det røde felt står for alt det, der ikke kan ændres ved.

Og det kan godt være nødvendigt at tegne det meget skarpt op, fortæller Maiken Højgaard Toftholm. Hun oplever tit, at man i hverdagen kommer til at fokusere for meget på de ting, der ikke kan ændres ved. Cirklen hjælper med at rette fokus på de ting og beslutninger, som det er muligt at få indflydelse på. På den måde sorteres der ud i de mange bekymringer, som dukker op i en presset hverdag, erfarer Maiken Højgaard Toftholm.

-Vi kommer jo ingen vegne ved at sidde og ærgre os over eksempelvis de nedskæringer, der sker på børneområdet. Vores job er jo at løse opgaven med børnene, så godt vi kan, og det er netop det, som cirklen sætter i perspektiv. Så på den måde er den virkelig god til at sætte fokus på vores kerneopgave, og hvordan vi løser den bedst, fortæller hun.

Dorte Birch Hansen, der til dagligt arbejder som pædagog og tillidsrepræsentant i børnehuset Mælkevejen, har selv gjort brug af cirklen i hendes arbejde med børnene og de andre pædagoger. Hun har erfaret, at værktøjet har været med til at sætte hendes arbejdsfordeling i et nyt perspektiv, hvor det positive fremhæves frem for det negative.

Den illustrerer rigtig fint, hvad vi har at gøre godt med, og at vi selv kan administrere det, som ligger inden for ’The circle of influence’. Det skaber også en følelse af, at vi som pædagoger får en indflydelse på vores arbejde og hverdag. Så det har også været med til at sætte fokus på, hvor stor vores handlefrihed egentlig er, og hvor mange positive ting der er i arbejdet.

 Dorte Birch Hansen

Dorte Birch Hansen kan også se andre fordele ved cirklen som værktøj. Eksempelvis bruger hun den selv som en indgang til bedre kommunikation med sine kolleger. Hun mener, at den giver et godt fælles udgangspunkt for alle medarbejderne til at tale om nogle af problemer og bekymringer, som de kan risikere at støde på i deres arbejde.

Værktøj 2: Spejlneuroner

Forældreinddragelse har også været et centralt element i trivselsprojektet. Ifølge Maiken Højgaard Toftholm er et godt samarbejde med forældrene et vigtigt fundament for det videre relationsarbejde med børnene, og for at de som pædagoger kan løse deres kerneopgave.

Derfor har de i samarbejde med deres coach valgt at arbejde med teorien bag ’spejlneuroner’. Det er en metode inden for det pædagogiske og psykologiske arbejdsfelt, der retter sig mod konflikthåndtering og relationsarbejde.

For Maiken Højgaard Toftholm og de andre pædagoger i børnehusene handler spejling i høj grad om at udtrykke ro og overskud i en konfliktfyldt situation. Ved at bevare det kølige overblik håber de, at roen vil smitte af på konfliktens modpart, så de i fællesskab når frem til en god dialog.

Maiken Højgaard Toftholm bruger ofte metoden i hendes samtaler med forældrene. Hvis samtalen udvikler sig til en konflikt, eller at der opstår uenighed, forsøger de at bevare roen i stedet for at bevæge sig op ad konflikttrappen. Deres erfaringer viser, at der sjældent opstår en god dialog ved at blive hidsig og begynde at diskutere.

Det kan Dorte Birch Hansen godt nikke genkendende til. Hun bruger dog mest værktøjet i helt almindelige hverdagssituationer, når hun møder forældrene i børnehuset.

-Jeg bruger ofte spejlneuroner som metode, når jeg for eksempel møder forældrene om morgenen ved garderoben. Her kan vi så begynde at tale om nogle oplevelser med barnet og dets trivsel. Og mens vi taler om barnet, så prøver jeg at forholde mig så løsningsorienteret som muligt. Så når begge parter til en fælles spejling, hvor vi alle er løsningsorienteret i forhold til barnet, fortæller hun.

For Dorte Birch Hansen handler det især om at være det gode eksempel ved at udvise overskud, aflæse forældrene og forsøge at forstå, hvad det er, de finder svært eller problematisk.

Værktøj 3: Vejrtrækningsøvelser

I de tre børnehuse har de også arbejdet meget med, hvordan stressreaktioner kan håndteres, hvis de opstår. Her har coachen Stig Seberg introduceret dem for forskellige vejrtrækningsøvelser, der kan genskabe jordforbindelsen i en presset situation.

Det mener både Maiken Højgaard Toftholm og Dorte Birch Hansen har været et utroligt godt indspark i projektet.

-Vejrtrækningsøvelserne er rigtige gode, når man pludseligt mærker, at man bliver stresset. For ved at trække vejret dybt kan man lige få jordkontakt igen. Det har vi virkelig brugt meget. For eksempel hvis vi har et barn, der er meget ked af det, så er det vigtigt, at vi ikke lader os rive med, men i steder prøver at holde forbindelsen til jorden og trække vejret dybt, siger Maiken Højgaard Toftholm

Dorte Birch Hansen har også lagt mærke til, hvordan er par dybe vejrtrækninger om dagen har haft overraskende stor effekt på hendes humør og det overskud, hun nu også bringer med sig hjem i det private.

Det er rigtig rart lige at kunne få en fornemmelse for sig selv og få en lille smule ro på. Jeg bruger det for eksempel tit, når jeg sidder i bilen på vej hjem til lige at få en ro i kroppen og lægge arbejdsdagen på hylden. Så bliver jeg mentalt klar til, at det nu skal handle om privatlivet og ikke om arbejdet.

 Dorte Birch Hansen

Dorte Birch Hansen har bemærket en væsentlig forskel, efter at hun er begyndt at bruge værktøjerne. En forskel som også manifesterer sig i den ellers brede personalestab.

-Selvom vi er en meget bred personalegruppe med mange forskellige personligheder, så er der ikke tvivl om, at projektet har fungeret som et boost for os alle, og at det har en effekt på vores arbejdsliv, fortæller hun og tilføjer.

- Det har været et rigtig godt projekt som har været enormt givende, fordi vi alle har haft mulighed for at deltage i kurserne og stifte kendskab til værktøjerne, siger hun.

Opsamling

The Circle of influence: Cirklen er delt i tre farver: Gul, grøn og rød. Hver farve illustrerer graden af medarbejderens indflydelse på sager og beslutninger. Cirklens formål er at rette fokus på de beslutninger, som medarbejderne reelt kan ændre ved, så hverdagen ikke drukner i bekymringer om alle de ting, som der ikke står til at blive ændret.

Spejlneuroner: Teorien bag spejlneuroner introduceres i den tyske molekylærbiolog Joachim Bauers bog "Hvorfor føler jeg det du føler". Han definerer hjernens spejlneuroner som sociale vejvisere, der hjælper mennesket med at aflæse hinanden og føle empati. Inden for pædagogik bruges metoden til relationsarbejde eller konflikthåndtering. Her sætter metoden fokus på, hvordan pædagogen bringer sine egne følelser ind i en konflikt. 

Vejrtrækningsøvelser: Gennem dybe vejrtrækninger kan man opnå mere ro og bedre jordfæste i stressede situationer. 

Det har de også arbejdet med
  • Børneyoga: En række af medarbejderne fra de tre børnehuse også har været på kursus i børneyoga. Målet var at få principperne bag mindfulness etableret i stuerne, så børnene også kunne få mere ro i hverdagen.
  • Mindre børnegrupper: Pædagogerne har forsøgt at inddele børnene i mindre grupper for at skabe mere ro, når der leges i stuerne. Det har også givet pædagogerne nogle bedre forudsætninger for at være mere nærværende, når de er sammen med børnene.
  • Forældreaften: Børnehusene sluttede projektet af med et arrangement for forældrene, så de også kunne få et indblik i de værktøjer og processer, som pædagogerne har arbejdet med det foregående år.
Vidste du, at I kan få støtte fra SPARK?
spark

Har I udfordringer med forandringer på arbejdspladsen eller omfanget af jeres arbejdsbyrde ?

Vidste du, at lokale arbejdspladser kan søge om et forløb med sparring og støtte fra en af SPARKs konsulenter. til at arbejde med det psykiske arbejdsmiljø?

Se mere om, hvad SPARK giver støtte til, og hvordan I søger her.