- Rigtig mange vælger at kigge på projektet med en form for skepsis og tage afsæt i, at pædagoger er bekymrede og ikke har lyst til forandring. Men det er ikke den virkelighed, vi møder. Vi ser dygtige og engagerede ledere og medarbejdere, der rent faktisk ser dette som en gave.

Sådan siger Thomas Larsen Späth, der er tilknyttet Sangens Hus - et nationalt samarbejdsforum for sang - og projektleder for projekt Sangglad, der frem til 2020 vil give 12000 børnehavebørn mulighed for at synge langt mere i hverdagen.

For selvom 100 børnehaver de kommende fire år vil blive certificeret som sangbørnehaver, betyder det ikke, at det pædagogiske personale skal valfarte på kursus i skønsang og guitarspil.

- Vi sætter ingen i forlegenhed. Det handler ikke om at kunne spænde over halvandet oktav eller kunne synge en ren dur skala, men om at bruge sangen som pædagogisk værktøj. For alle har en stemme, siger Thomas Larsen Späth.

Sang mellem snotnæser og madpakker

Lige nu samarbejder projektets sangkonsulenter med syv pionér-børnehaver rundt om i landet om at udvikle og formulere de overordnede mål, som en børnehave skal leve op til for at blive certificeret sangbørnehave.

I Sangens Hus har man stor respekt for det pædagogiske arbejde. Arbejdet med at integrere sang i børnehaverne skal derfor ske på personalets og børnenes præmisser.

- Det betyder, at vi har valgt at bruge dem og deres daglige praksis som undervisningslokale. Dér – altså lige netop der på gulvet, på legepladsen, i puderummet, på ture - mellem madpakker, snottede næser, hudafskrabninger, vrøvlehistorier og tårer af hjemve. Det er jo her, vi gerne skulle se noget nyt blomstre op, siger Thomas Larsen Späth.

Kulturen skal ændres

Samarbejdet med sangkonsulenterne stiller også skarpt på, hvordan man får lavet en forpligtende struktur ude på den enkelte institution, så sangen bliver en del af hverdagen, og der opstår en fælles faglighed omkring sangen, fortæller Thomas Larsen Späth.

- Rigtig mange efteruddannelsesmuligheder retter sig mod den enkelte pædagog. Her retter vi fokus på hele kulturen i institutionen. Hvordan kan vi gøre noget anderledes? Hvordan kan ledelsen forpligte sig over for forældrene og bestyrelsen? Hvordan kan sang indarbejdes i årshjulet? siger han.

Det er fint, hvis en pædagog kan spille klaver, trommer eller guitar, men det er absolut ikke et must.

- Det er en stor udfordring både at spille og synge og samtidig være pædagog og tørre en næse og trøste én, der er blevet ked af det. Vi kan se, hvordan skuldrene ryger ned, når vi snakker om, at det ikke er det, de skal, siger Thomas Larsen Späth.

Sang som overgangsmarkør

Sang er den direkte vej til glæde, nærvær og fællesskab for alle uanset alder, mener Thomas Larsen Späth. Desuden styrker sangen sprog, motorik og historiefortællingen og bringer generationer sammen.

- Sang kan desuden bruges som en slags kontekst og overgangsmarkør. Man kan bruge sangen til at sætte en ny aktivitet i gang eller med en sang fortælle, at nu skal vi vaske hænder eller rydde op.

Selvom listen over positive effekter er lang, har Nordea-fonden, der støtter projektet med 16 millioner kroner, ikke krævet håndfaste naturvidenskabelige beviser for effekterne. Det glæder Thomas Larsen Späth.

- Jeg er sikker på, at vi vil se gladere børn, men det er ikke et krav, at vi skal måle, om børnene har fået større ordforråd, større frontallapper, er blevet bedre til krydskoordination eller kan læse bøger med større lixtal.

App til pædagoger

I modsætning til lærere har pædagoger ingen forberedelsestid. Derfor skal det gøres let for dem at vælge sang som pædagogisk redskab, påpeger Thomas Larsen Späth.

Af samme grund arbejder sangkonsulenterne på at udvikle et digitalt værktøj f.eks. en app, der kan hjælpe pædagogen til at sætte sangen an i et toneleje, der er god for børnene.

- Det kan også være, at app’en indeholder et fast repertoire af sange. Det vigtigste er, at det er nemt tilgængelig. Som pædagog sætter man sig jo ikke lige hen og starter computeren op, siger han.

Thomas Larsen Späth synes, at mødet med pædagogerne har været spændende.

- Vi er blevet meget, meget positivt overraskede. Der er en stor iderigdom derude og en stor lyst til at prøve noget nyt. Men det kræver opbakning fra ledelsens side at prioritere sangen, siger han.

Kor og sangbøger

De syv udvalgte pionér-børnehaver er meget forskellige. Der er store og små, private og kommunale, integrerede og ikke-integrerede og sågar en skov- og naturbørnehave.

Børnehaverne har allerede nu mange ideer til, hvordan sangen kan styrkes.

- Nogle har planer om et sangkor, hvor børnene kan synge flerstemmigt, andre om en sangbog, som børnene kan tage med hjem og synge i. En anden ide er at lave sangeftermiddage, hvor børn, pædagoger og forældre synger sammen, mens andre gerne vil ud og synge på det lokale plejehjem, siger han.

Certificerede sangbørnehaver

Som en del af projektet bliver sangbørnehaverne undervejs certificeret med Sangglads blå stempel på, at de kan noget særligt med sang.

Ligesom med idræts- og naturbørnehaver sender sangbørnehaverne dermed et signal om, at her har vi høj faglighed på et bestemt område. Det er et vigtigt signal at sende, mener Thomas Larsen Späth.

- Mange institutioner har behov for at synliggøre, at de har en særlig profil, og sangprofilen har tidligere manglet. Men nu kommer værktøjerne, siger han.

Foto: Ard Jongsma