Her giver oneliners godt arbejdsfællesskab
I daginstitutionen Hyltebro i København er arbejdsfællesskaber ikke et abstrakt begreb. Her arbejder man dagligt på at forbedre det professionelle fællesskab og følelsen af meningsfuldhed og tillid.
Man ser det allerede, når man træder ind ad døren. De sorte skifterammer med en masse ord og sætninger i:
- Hold mest af mig, når jeg mindst fortjener det
- Mave mod mave
- One size does not fit all
De hænger sort på hvidt på væggen i fællesrummet, så alle - også forældrene - ikke kan undgå at lægge mærke til dem, når de kommer for at aflevere eller hente deres barn. De kaldes pædagogiske oneliners - formuleringer, der angiver, hvordan de voksne gerne vil være sammen med børnene og hvilken pædagogisk grundholdning, institutionen gerne vil kendes på.
- Disse oneliners spiller en afgørende rolle for arbejdsfællesskabet. Det er en måde at udvikle pædagogik på og skabe retning, som er meget inddragende for medarbejderne, fortæller Kirsten Løth, der er leder af Hyltebro, en integreret daginstitution på Ydre Nørrebro.
- Hver måned diskuterer vi månedens oneliner på et personalemøde, hvor vi kommer med praksiseksempler – det vi kalder stjernestunder og snubletråde - på, hvordan den fungerer. Og om kort tid begynder vi at lægge små videoer på ForældreIntra, hvor pædagoger fortæller om, hvordan de bruger det på stuerne, siger Kirsten Løth.
Ny tilgang til kerneopgaven
Arbejdsfællesskaber er grundlæggende en måde at løse kerneopgaven på, der handler om bedre at forstå, hvordan ens egen del af arbejdet indgår i en større sammenhæng. Et stærkt arbejdsfællesskab er kendetegnet ved høj trivsel, godt arbejdsmiljø og lavt sygefravær, og arbejdsfællesskaber indgår som et vigtigt element i Københavns Kommunes nye sygefraværsstrategi.
For pædagog Martin Alexandersen er trivslen og arbejdsfællesskabet på Hyltebro bygget op omkring disse fælles formuleringer/oneliners - og ikke mindst en ærlig tone mellem kollegerne.
- Jeg synes, vi er nået langt, når man taler arbejdsfællesskaber. Nogle af de ting, man bokser med andre steder f.eks. det med at få brokken frem i lyset og få et faglig sprog for uenighed, det er vi ovre her i Hyltebro. Men det kræver daglig øvelse at sige ting ærligt og kærligt til hinanden, når man undrer sig over hinandens praksis, siger han.
Professionel uenighedskultur
Et godt arbejdsfællesskab kommer ikke af sig selv. Det ved Kirsten Løth, der har arbejdet bevidst på at skabe en professionel uenighedskultur. Da Kirsten Løth startede som leder på Hyltebro for fire år siden, var forholdene mildt sagt kaotiske. Mange medarbejdere havde sagt op, sygefraværet var højt, og man gik fra tue til tue, som hun udtrykker det.
LÆS OGSÅ: Tillid og arbejdsfællesskaber skal bane vejen for lavere sygefravær i København
- Jeg startede op med en ny personalegruppe. Der var intet fælles fodslag eller pædagogisk retning. Det var fra dag til dag: Hvem gør hvad hvornår og med hvem? Det eneste, jeg vidste var, at jeg ville skabe en kultur, hvor man kan forholde sig kritisk til hinandens praksis, uden at det bliver konfliktfyldt, siger hun.
Et andet vigtigt pejlemærke var at skabe fælles retning - og en fælles pædagogisk linje i forhold til, hvordan man gør tingene. Det kan handle om, hvordan man putter børnene, hvordan man spiser med børnene, og hvordan man trøster børnene.
"Vi kan ikke mere"
Ideen med oneliners opstod på et personalemøde, hvor snakken gik frem og tilbage omkring netop det at trøste et barn. På mødet blev alle enige om at arbejde videre med en grundsætning, der hedder: "Alle børn, der er utrygge og kede af det, skal trøstes."
Trods enighed om netop den sætning, var der dagen efter et barn, der var ked af det i 20 minutter og blev ignoreret af en voksen. Kirsten Løth var ikke på arbejde den dag, men da hun kom tilbage, opdagede hun straks, at episoden havde fremkaldt stærke reaktioner.
- Tre pædagoger kom til mig og sagde: "Nu er det slut. Vi kan ikke mere." De havde forsøgt at gribe ind, men var blevet afvist af deres kollega, fortæller Kirsten Løth.
Det blev startskuddet til at arbejde videre med at formulere korte sætninger og ord, der præcis beskriver den praksis, som alle er blevet enige om at arbejde efter. Blandt de første oneliners var "Stands gråden" og "Mave mod mave". Pt. har Hyltebro 18 oneliniers, men der kommer hele tiden flere til.
Gå planken ud
For Martin Alexandersen, der er tillidsrepræsentant og har været på Hyltebro i to år, er de pædagogiske oneliners en måde at tage sig selv og sine kolleger alvorligt på.
- I går diskuterede vi en oneliner, der hedder "Gå planken ud". Den handlede oprindeligt om, at de voksne skal turde springe ud i at gøre fjollede og åndssvage ting. Men i går fik den en ekstra betydning, der handler om, at vi skal turde konfrontere vores kolleger med det, der er svært. Vi skal være modige. I et stærkt arbejdsfællesskab tager man selv ansvar og går ikke hele tiden til sin leder eller den tillidsvalgte for at få luft. Det er ikke fair, at der er en viden i huset, som den enkelte ikke har mulighed for at agere på, siger han.
Han nævner som eksempel en irritation, han selv har haft over, at kolleger giver børnene frugt mellem måltiderne. Det er ikke godt for et stabilt blodsukker, var hans holdning. Da snakken kom op på et personalemøde sagde en kollega: "Martin, det her barn har grædt i tre kvarter. Så giver jeg altså barnet en skive banan".
- Så sagde jeg: "Det er ikke det, det handler om. I den situation havde jeg givet barnet frugt efter et kvarter. Men vi må finde nogle alternativer. Kan vi tilbyde en ostemad eller noget andet? Det kan virke som en lille ting, men vi ved, at faglige uenigheder, som ikke bliver håndteret i tide, risikerer at blive personlige konflikter, siger Martin Alexandersen.
Her bliver ingen syge af jobbet
Et stærkt arbejdsfællesskab er godt for trivslen og fagligheden, og så er det godt for sygefraværet. Det tør Kirsten Løth godt at skrive under på.
LÆS OGSÅ: Arbejdsfællesskaber og tillid nedbringer sygefraværet
- Når jeg kigger på sygefravær, så kigger jeg på, om mine medarbejdere bliver syge med noget, der er arbejdsrelateret. Og i øjeblikket kan jeg sige, at der er intet arbejdsrelateret sygefravær på Hyltebro, siger hun.
I forhold til nye medarbejdere giver det tryghed at vide, hvilke pædagogiske principper, der arbejdes efter. I forhold til gamle medarbejdere giver det tryghed at vide, at den pædagogiske linje ikke hele tiden er til diskussion.
- Én af de ting, der gør, at man ikke oplever sig selv som et fællesskab er, at ofte når der kommer en ny pædagog ind med nye ideer, så skal man starte forfra og diskutere de samme ting igen. Vi elsker nye ideer, men vi skal ikke starte forfra, hver gang vi ansætter en ny medarbejder, siger Kirsten Løth.
Snubletråde som metode
En anden barriere for et stærkt fællesskab er fortællingen om, at nu kører det hele bare. Derfor indførte Kirsten Løth begrebet snubletråde. Det går ud på, at kolleger fortæller hinanden om, hvordan de snubler i forsøget på at efterleve et pædagogisk princip.
- Når jeg valgte, at det skulle være en skal-opgave for personalet, så er det, fordi jeg gerne vil have, at medarbejderne tør indrømme, at det er ikke er alt, der bare et fedt og godt. Det er et opgør med nul-fejlskulturen. Det skal være trygt at fejle, siger hun.
Efter en tid ændrede hun det til, at man også godt måtte fortælle om en stjernestund, hvor det hele lykkedes. Det er der også mange der gør. Men det at kunne dele en dårlig erfaring i trygge rammer har en stærk appel.
Som en medarbejder fornylig sagde. "Jeg vil faktisk hellere fortælle om en snubletråd."