Læsning lindrer smerte og gør livet lidt lettere at leve. Og får man tilmed læst højt og snakket om indholdet i en fortrolig gruppe, er gevinsten endnu større.

Det ved man på Holstebro Bibliotek. Her er to bibliotekarer uddannet læsegruppeledere. Flere gange om måneden holder de guidet fælleslæsning for grupper af borgere.

Deltagerne er psykisk sårbare, ensomme, misbrugere, husvilde, børn og ældre eller bare mennesker, der elsker en god historie.

- Det er forunderligt, hvad læsegrupperne gør. Jeg har selv været med nogle gange, og man bliver helt høj af det, siger Vita Debel, der er leder af Læring og Udvikling på Holstebro Bibliotek.

Biblioteket rykker ud

Nogle gange foregår oplæsningen på biblioteket, men ofte tager de to læseguider ud og læser højt f.eks. på psykiatrisk afdeling, medborgerhuse eller væresteder for psykisk sårbare.

- På den måde kan vi bringe litteraturen ud og være bibliotek uden for biblioteket, siger Vita Debel, der ikke selv er uddannet læsegruppeleder men har ansvaret for området.

Hun mener, at guidet fælleslæsning styrker bibliotekarernes faglighed.

- Bibliotekerne står midt i et paradigmeskifte. Vi prøver rigtig mange ting, men lige netop det her med fælleslæsning giver umådelig stor mening. Også fordi vi er et folkebibliotek. Vi skal kunne rumme alle, siger hun.

Bibliotekaren bruger sig selv

Metoden ’guidet fælleslæsning’ stammer fra England og består af højtlæsning og efterfølgende samtale. 

Læseguidens rolle er at udvælge egnet litteratur og skabe en relation mellem deltagere og litteraturen gennem at stille åbne spørgsmål.

For Lisbeth Busk er rollen som læsegruppeleder både fagligt og menneskeligt udfordrende.

- Det er en udfordring både at skulle læse op og bagefter forsøge at få en god dialog med gruppen og være lydhør over for, at nogle er meget deltagende, men andre ikke er det, siger Lisbeth Busk, der er bibliotekar og læseguide på Holstebro Bibliotek.

Johannes V. Jensen og Helle Helle

Lisbeth Busk vælger både noveller, digte og kapitler fra romaner. Forfatterne spænder fra H.C. Andersen over Knud Holst og Johannes V. Jensen til mere moderne forfattere som Helle Helle og Henning Mortensen.

- Det afgørende er, at der er et godt litterært indhold i teksterne, og at der bliver læst langsomt og med pauser undervejs. Ikke bare fordi man skal snakke, men fordi indholdet skal bundfælde sig. Og så skal man huske, at teksten taler meget ofte for sig selv. Den skal ikke dramatiseres, siger Lisbeth Busk.

Deltagerne kender ikke teksten på forhånd, og der er ingen forberedelse forud for et møde i læsegruppen.

Efter oplæsningen snakkes der om teksten, og alle kan bidrage med indtryk, tanker, spørgsmål, undren, minder. Den enkelte deltager bestemmer selv, hvor meget han eller hun vil deltage.

- Der er ingen forkerte svar. Der er ingen forkerte indtryk. Der er ingen forkerte erindringer, siger Lisbeth Busk.

Fælleslæsning på recept

Holstebro Bibliotek er sammen med fire andre jyske biblioteker netop kommet med i et pilotprojekt, der på mere systematisk vis skal afprøve fælleslæsning som sundhedsfremmende initiativ.

Projektet, der løber frem til 2019, hedder "Tid til læsning". Planen er, at sundhedsfagligt personale på de kommunale sundhedscentre skal kunne visitere borgere til fælleslæsning.

- Dette projekt kan skabe en model for, hvordan kultur- og sundhedssektoren kan arbejde sammen helt lavpraktisk og organisatorisk. Hvad er det for grupper i sundhedssektoren, kulturtilbud kan have en relevans for? Hvad er effekterne? Og hvordan kompetenceudvikler vi i forhold til bibliotekarernes rolle? siger projektleder Mette Steengaard, der er ph.d. i litteratur og stifter af Læseforeningen.

Vita Debel forventer sig meget af projektet, som også Aarhus Universitet og Region Midt deltager i.

- Vi arbejder rigtig meget med at forene sundhed og kultur i Holstebro Kommune, ikke mindst fordi vi er én og samme forvaltning og én og samme direktør. Så dette projekt ligger lige til højrebenet, siger hun. 

Hvis projektet skal lykkes, skal der uddannes flere læseguides - både bibliotekarer og frivillige. For der er bud efter læsegrupperne, fastslår Vita Debel.

- Vi får allerede nu – med den sparsomme reklame vi har haft – rigtig mange henvendelser f.eks. fra aktivitetscentre for ældre og sundhedsplejen, der vil bruge fælleslæsning til sårbare børn, siger hun.

Fælleslæsning er ikke terapi

Guidet fælleslæsning er ikke terapi, men kan have en terapeutisk effekt, understreger bibliotekar Lisbeth Busk.

- Jeg oplevede engang under en fælleslæsning på biblioteket, at vi læste en novelle af Knud Holst om et far-søn forhold. Gangen efter kom en deltager og sagde: ”Jeg har sådan tænkt på den novelle, for jeg kom sådan til at tænke på min egen far”, siger hun.

For Vita Debel består den heldredende effekt i at opdage sin egen menneskelighed og se følelser og erfaringer afspejlet i litteraturen.

- Ofte taler deltagerne slet ikke om sygdomme eller begrænsninger. Ofte er det noget alment menneskeligt, der optager dem. Selvom folk ikke har sagt ret meget, går de fra læsegruppen og siger: ”Det var godt nok dejligt.”

Foto: Ursula Brogaard og Lars Pallesen