Konflikt

Forebyg vold og konflikter med små film

Fire små film giver inspiration til dialog om, hvordan konfliktfyldte situationer kan håndteres.

Af Helga Grønvold 06/05/2014

Arbejdsmiljøweb har publiceret fire små film, der indgår i en samlet indsats for at forebygge konflikter, vold og trusler, der er et problem på nogle arbejdspladser i den offentlige sektor.

Filmene fra BrancheArbejdsmiljøRådet Finans/Offentlig Kontor og Administration tager udgangspunkt i realistiske situationer fra hverdagen i den offentlige sektor. Filmene skal være med til at inspirere til dialog omkring vanskelige konfrontationer i netop jeres hverdag.

Filmene

Der er lavet fire film, som alle handler om at håndtere konflikter, men de udspiller sig på forskellige typer af arbejdspladser. Hver film indholder to mulige scenarier af en konfliktfyldt situation. Efter hvert scenarie kommenterer Bo Hejlskov Elvén, psykolog med speciale i konflikthåndtering, situationen - hvad der var godt, og hvor man særligt skal være opmærksom.

Filmene varer 7-10 minutter og til hver film er der et lille hæfte, som tager udgangspunkt i filmen. Her kan I finde temaer og spørgsmål, der lægger op til diskussion omkring konflikthåndtering.

Jobcentret

Filmen udspiller sig på et jobcenter. Her har en borger et møde med sin sagsbehandler. Han vil gerne tilbage på arbejdsmarkedet og søger flittigt. Men samtalen udvikler sig i en anden retning, end den var planlagt.

 

Hent hæftet til filmen 'jobcentret'.

Se resten af filmene på arbejdsmiljøweb.dk.

Filmene om forebyggelse af vold og konflikter

Der er i alt lavet fire små film, som et led i en indsats mod vold på arbejdspladsen. I kan se alle filmene på arbejdsmiljøweb.dk