Fire nye retningslinjer løfter den generelle faglighed på sundheds- og ældreområdet

Nye retningslinjer skaber fælles sprog på tværs af fag

Evidensbaserede retningslinjer løfter det faglige niveau og skaber et fælles sprog på tværs af faglighed for blandet andet ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker og faggrupper under FOA. Sådan lyder konklusionen fra pilotkommuner.

Af Luna Svarrer 18/06/2014

Fire evidensbaserede retningslinjer til medarbejdere på sundheds- og ældreområdet i de danske kommuner løfter den generelle faglighed og styrker det tværfaglige samarbejde. Sådan lyder konklusionen efter et år, hvor ni pilotkommuner har implementeret de kliniske retningslinjer i et projekt udarbejdet af KL og Sundhedskartellet.

De ni pilotkommuner er enige om, at retningslinjerne har skabt et fornyet fokus på bestemte områder i fagligheden, og at retningslinjerne generelt har løftet fagligheden og skabt gode faglige diskussioner.  

LÆS OGSÅ: Fire nye retningslinjer bygger på evidens

Sammenhæng på tværs af fag

De nye retningslinjer er såkaldte kliniske retningslinjer, et redskab der er velkendt i det regionale sundhedsvæsen, og som nu er ved at vinde indpas i det kommunale sundhedsvæsen.

En klinisk retningslinje er et systematisk udarbejdet udsagn om korrekt sundhedsfaglig ydelse, og som fagpersoner kan bruge til at understøtte en beslutning. Kliniske retningslinjer bygger på ideen om, at praksis skal bygge på evidens. 

Retningslinjerne går på tværs af fag, og på den måde samler de flere forskellige fagligheder blandt andet ergoterapeuter, sygeplejersker, fysioterapeuter, plejepersonale og faggrupper under FOA.

De ni pilotkommuner har erfaret, at de kliniske retningslinjer åbner døre til kollegaer med forskellige fagligheder, mindsker afstanden mellem medarbejdernes faglighed og skaber mere klarhed over, hvad de forskellige fagligheder kan. Retningslinjerne har på den måde medført, at kollegaer på tværs af fag taler et fælles sprog. 

Læs hvordan din kommune kommer i gang her.

Fem anbefalinger til nabokommunerne

Fra januar 2015 planlægger KL og Sundhedskartellet at understøtte implementeringen af de kommunale kliniske retningslinjer i resten af landet.

De ni pilotkommuner giver derfor deres bedste anbefalinger til, hvordan nabokommunerne kan komme i gang. Husk, at:

  1. Retningslinjerne skal tænkes ind i den større sammenhæng i kommunen fra start.
  2. Retningslinjerne skal give mening for både medarbejder og borger. Det kræver introduktion og undervisning i retningslinjernes formål.
  3. Retningslinjerne skal prioriteres af ledelsen. Retningslinjerne bliver kun implementeret, hvis der er ledelsesopbakning på alle niveauer.
  4. Retningslinjerne og deres formål skal italesættes igen og igen, for gamle vaner har det med at bestå.  
  5. Retningslinjerne skal diskuteres af medarbejderne, så der bliver klarhed over, i hvor høj grad pågældende retningslinje bliver prioriteret i forhold til andre retningslinjer og skemaer.

Fire kliniske retningslinjer klar til brug

De kliniske retningslinjer er udarbejdet af KL og Sundhedskartellet. De fire retningslinjer drejer sig om spisevanskeligheder hos apopleksi-ramtemålsætning i hverdagsrehabiliteringidentifikation af tidlige palliative behov samt udredning og forebyggelse af indlæggelse ved luftvejsinfektion

Retningslinjerne er godkendt af Center for Kliniske Retningslinjer og kan allerede tages i brug nu. For at lette implementeringen foreligger de kliniske retningslinjer også som skabelon i en kort udgave, som er lige til at hente. Det er en såkaldt generisk instruks som kortfattet og i skabelon-form beskrive essensen af den kliniske retningslinje: hvem skal gøre hvad ved hjem hvor hvornår og hvordan. Hver kommune kan gøre den generiske instruks lokal ved at tilføje kommunenavn og logo, lokale handlingsanvisninger samt kontaktpersoner.

Klinisk retningslinje

Kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede, faglige anbefalinger, der beskriver diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering for konkrete patientgrupper – baseret på evidens for virkningen.  En klinisk retningslinje er et redskab til beslutningsstøtte for det sundhedsfaglige personale, som understøtter  en ensartet, evidensbaseret opgaveløsning på tværs af sektorer og geografi.

KL og Sundhedskartellet anbefaler, at man benytter kliniske retningslinjer i opgaveløsningen hvor de er relevante, såvel de kommunale som de nationale, der er udarbejdet i Sundhedsstyrelsen.