Top banner
Mand og kvinde der taler sammen

TR har en nøglerolle i gode inklusionsforløb

Medarbejdernes tillidsrepræsentanter og de faglige organisationer er vigtige spillere i vellykkede inklusionsforløb på kommunale arbejdspladser. Det er erfaringen i Silkeborg Kommune og en af konklusionerne i en nylig undersøgelse fra SFI.

Af Marie Preisler 18/05/2017
Forhandlingsfællesskabet,
KL

Det skaber tryghed blandt medarbejderne og gode inklusionsforløb, når kommuner inddrager medarbejdernes repræsentanter og de faglige organisationer i at skabe rammerne om rummelighed, og tillidsrepræsentanten på den enkelte arbejdsplads har også en vigtig rolle i det daglige arbejde med inklusion.

Det er en central konklusion i den første danske undersøgelse af inklusionsforløb på kommunale arbejdspladser, ”Rummelighed i praksis”, som er udarbejdet af SFI for KL og Forhandlingsfællesskabet og publiceret i marts 2017. Læs mere om undersøgelsen her.

Samme erfaring har Ulla Gram, formand for Fagligt Fællesskab i Silkeborg, en paraplyorganisation for LO- og FTF-organisationer med medlemmer, der arbejder i Silkeborg Kommune.

– Undersøgelsens resultater fortæller mig, at vi er på rette spor med vores måde at samarbejde om rummelighed på i Silkeborg Kommune, siger Ulla Gram, der også er formand for FOA Silkeborg-Skanderborg.

Overordnede aftaler

I Silkeborg Kommune har kommunale arbejdspladser mange års erfaring med at tage imod borgere i eksempelvis virksomhedspraktik, løntilskud og fleksjob. Og fra første færd har ledelse, tillidsrepræsentanter og de faglige organisationer haft et meget tæt parløb om at løse opgaven, forklarer Ulla Gram.

Én gang årligt beslutter ledelse, tillidsrepræsentanter og de faglige organisationer i fællesskab, hvilke arbejdspladser der skal godkendes til at modtage medarbejdere på særlige vilkår. Sammen har de i Hovedudvalget formuleret retningslinjer for modtagelsen af medarbejdere på særlige vilkår ude på arbejdspladserne, så de lokale ledere og tillidsrepræsentanter ved, hvordan de skal håndtere opgaven. Parterne mødes desuden jævnligt og gør status på inklusionsindsatsen.

LÆS OGSÅ: Når tillidsrepræsentanten og leder bliver en duo

Ulla Gram er imponeret over, hvor dygtige kommunens medarbejdere er til at skabe rummelige arbejdspladser og inkludere borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Hun er overbevist om, at en del af opskriften på succesen er, at de overordnede rammer er defineret af kommunens øverste ledelse og Fagligt Fællesskab. Det giver ro om, hvorfor rummelighed er en opgave, og hjælp til, hvordan den skal løses, vurderer hun.

– Vi har lavet en overordnet aftale, som slår fast, at både arbejdsgiver og vi som fagforeninger ser det som en vigtig opgave, at sygemeldte og ledige får en chance for at komme ind på arbejdsmarkedet, men på måder, der ikke ødelægger de kommunale arbejdspladser.

Ulla Gram

Årlig status

For at undgå at rummeligheden overbelaster arbejdspladserne og deres arbejdsmiljø, revurderer kommunens ledelse og Fagligt Fællesskab hvert år listen over, hvor mange borgere hver enkelt arbejdsplads kan og må modtage i det følgende år. Listen skal jobcenteret derefter respektere, når der indgås aftaler med arbejdspladser om at oprette job på særlige vilkår.

– Som faglige organisationer har vi en god indsigt i, hvilke arbejdspladser der er egnede til at rumme bestemte grupper borgere. Eksempelvis er nogle arbejdspladser rigtig gode til at tage imod unge med misbrug, der behøver mere end blot et kærligt skub for at komme ind på arbejdsmarkedet. Vi er med til at sikre, at den form for rummelighed ikke overbelaster arbejdspladsen, og at der er perspektiv i at være på arbejdspladsen for den inkluderede borger, siger Ulla Gram.

Hun oplever ikke, at hun dermed blander sig i den kommunale arbejdsgivers ledelsesret:

– Vi har ingen interesse i at blande os i ledelsesretten, og det gør vi heller ikke på nogen måde. Men kommunen har accepteret at give os indflydelse som paraplyorganisation, fordi vi har et godt kendskab til arbejdspladserne og spiller konstruktivt med, og fordi parterne har en fælles interesse i at sikre rummelighed på ordentlige vilkår.

Trods enigheden om formålet, er det ikke altid let at samarbejde om inklusion. Især i starten var der også sværdslag, der blev udkæmpet, husker Ulla Gram.

– Alt er ikke rosenrødt. Vi har toppedes og lagt arm med kommunens personalechef mange gange, men jeg tror mere på dialog end på at råbe af hinanden, og vi har gennem de seneste 22 år gradvist opbygget et stærkt tillidsforhold, baseret på gode relationer og gensidig respekt.

Den vurdering deler Silkeborg Kommunes personalechef, Frank Høy.

– At arbejde med rummelighed kan være et svært farvand at navigere i. Mange hensyn skal vejes mod hinanden, og der er ikke altid enighed om målet. Hos os har konstruktiv dialog ført til balancerede aftaler, og til at alle involverede parter bagefter kan se hinanden i øjnene og sige, at resultatet er ok.

Frank Høy

Han ser klare og faste aftaler om fælles spilleregler som et væsentligt element i at skabe ro om rummelighedsindsatsen – sammen med en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem kommunens HR-funktion, beskæftigelsesafdeling og jobcenter.

Støtte til den lokale TR

Ulla Gram er overbevist om, at de overordnede aftaler er med til at forebygge skepsis over for rummelighed blandt medarbejderne.

– Jeg har tidligere hørt udsagn fra medarbejdere af typen: ”Hvad skal vi med alle de borgere på arbejdspladsen?” og ”Vi vil ikke være barnepiger for ledige”. Men aftalerne har luget ud i den slags.

Hun ser også aftalerne som en vigtig hjælp for tillidsrepræsentanterne i deres arbejde med rummelighed lokalt på arbejdspladserne:

– Vi klæder tillidsrepræsentanterne på til at arbejde med rummelighed ved at forklare dem om den overordnede aftale og de centralt aftalte retningslinjer samt via ”sidemandsoplæring: En gang om året tager vi med den lokale tillidsrepræsentant til et møde med den lokale leder om det års modtagelse af borgere på særlige vilkår.

Det giver tillidsrepræsentanterne ro i maven at vide, at de ikke selv skal tage overordnede diskussioner med kommunen eller deres lokale leder om rummelighed, oplever Ulla Gram.

Ronni Kjær Laumann er fællestillidsrepræsentant for 3F på Entreprenørgården, en entreprenørvirksomhed under Silkeborg Kommune, hvor op til ti procent af medarbejderne arbejder på særlige vilkår. Aktuelt er ti af de 150 medarbejderne i arbejdsprøvning. Ronni Kjær Laumann er enig med Ulla Gram i, at det letter arbejdet med rummelighed ude på arbejdspladserne, når der centralt er aftalt rammer om indsatsen.

­– At parterne centralt er enige om de overordnede rammer, gør det nemmere for mig at arbejde for en god balance, så rummeligheden ikke belaster kollegaerne og arbejdsmiljøet eller skader forretningen. Vi er i en konkurrencesituation, og det gør det vigtigt, at 90 procent af medarbejderne har de helt rigtige kompetencer.

En del af familien

Som fællestillidsrepræsentant har Ronni Kjær Laumann været med til at forhandle en lokalaftale, som meget specifikt forklarer, hvordan arbejdspladsen modtager nye kollegaer på særlige vilkår. Eksempelvis fastslår lokalaftalen, at en kollega på særlige vilkår skal have udleveret arbejdstøj fra dag ét, uanset hvor kort eller længe opholdet er.

– Det er vigtigt for os, at en ny kollega føler sig som del af familien, så vi går i det samme tøj. Det står i aftalen, som alle har nikket til, og det er med til at begrænse den murren i krogene, rummelighed altid vil udløse.

At minde kollegaer om, hvorfor rummelighed er en værdi og en pligt på arbejdspladsen, ser Ronni Kjær Laumann som en af sine vigtigste opgaver i det daglige arbejde med rummelighed.

– En anden vigtig opgave som tillidsrepræsentant og fællestillidsrepræsen­tant er at sikre, at det ikke er de faste medarbejdere, som udfører alle de trælse opgaver, fordi de ansatte på særlige vilkår får de lette.

Ronni Kjær Laumann

Virksomheden er organiseret i selvstyrende grupper, der har relativ stor frihed til at selv at tilrettelægge dagens arbejdsopgaver. Men hvis rummeligheden giver udfordringer, kommer grupperne til Ronni Kjær Laumann, oplever han.

Han har ugentlige møder med den øverste ledelse på virksomheden, snak­ker løbende om rummeligheden med sit eget faglige bagland i 3F i Silkeborg og går hver måned til møde i Fagligt Fællesskab, hvor emnet også ofte er på dagsordenen. Derudover sidder han i Silkeborg Kommunes Hovedudvalg, hvor de centrale retningslinjer er blevet til.

Ronni Kjær Laumann ved efterhånden en del om rummelighed – støttet arbejde, som han kalder det. TR-kurserne klædte ham godt på til at arbejde med det som TR, men det ville være godt at blive klædt fagligt bedre på til at arbejde med rummelighed som fællestillidsrepræsentant, vurderer han.

– Som fællestillidsmand har jeg eksempelvis været med til at skrive en lokalaftale om rummelighed, hvor hvert ord skal formuleres med stor omhu. Som fællestillidsrepræsentant har man også brug for dybere indsigt i lovgivning og aftaler på området, siger han.

 

Tre råd til tillidsrepræsentanter

Ronni Kjær Laumann har følgende råd til arbejdet med rummelighed: 

  • Sørg for, at der er en fælles forståelse mellem TR og ledelse om opgaven.
  • Lav aftaler, men sørg for, at der er et vist råderum til at fylde dem ud lokalt.
  • Del de gode historier om rummelighed, der lykkes.
Vigtige TR-roller

I vellykkede inklusionsforløb kan tillidsrepræsentanten ifølge en ny SFI-undersøgelse spille en række vigtige roller:

  • Vagthunden, der sikrer, at de sociale kapitler bliver overholdt, og at inklusion ikke skader kerneopgaven.
  • Garanten for, at eventuelle problemer bliver taget op med lederen og løst.
  • Bindeledet mellem medarbejdere og leder
  • Kontaktpersonen for den inkluderede.

”Den lokale tillidsrepræsentant skal formelt set godkende alle inklusionsforløb og er dermed også en slags gatekeeper i forhold til antallet og arten af forløb på arbejdspladsen. Lederens inddragelse af tillidsrepræsentant og medarbejdere vil ligeledes være afgørende for gode forløb på arbejdspladserne.”

Kilde: SFI: Rummelighed i praksis

Mere inspiration: Mangfoldige arbejdspladser
mange mennesker samlet

Projektet om mangfoldighed viser, hvordan I kan udnytte forskelligheder som for eksempel etnicitet, alder og køn til at skabe gode resultater i form af bedre samarbejde, nedsat sygefravær og meget mere. Læs mere om mangfoldige arbejdspladser her.