Othello Plejecenter i Fredericia har glæde af fleksjobbere. Foto: Thomas Bertelsen

Plejecenter: Fleksjobbere gør vores arbejdsplads bedre

Hver 12. medarbejder på Othello Plejecenter arbejder i fleksjob, og det beriger arbejdspladsen, fordi der er klare rammer, tydelig kommunikation og godt samarbejde om ansættelserne, vurderer lederen og tillidsrepræsentanten.

Af Marie Preisler 23/01/2017
Forhandlingsfællesskabet,
KL

Othello Plejecenter i Fredericia Kommune er en kommunal institution med dagcenter, 119 plejeboliger og tradition for at være en rummelig arbejdsplads. Centeret har ofte borgere i virksomhedspraktik og løntilskud, og ti ud af de cirka 125 medarbejder er ansat i fleksjob.  

Fleksjobansættelserne er et stort aktiv for hele arbejdspladsen, vurderer leder Grethe Jørgensen. 

– Vi har lang tradition for at have mange i fleksjob, og mit hjerte banker for vores fleksjobbere. Det har stor værdi for arbejdspladsen, at vi er med til at løfte et socialt ansvar, og samtidig bidrager de til at løse mange arbejdsopgaver.

De første fleksjobbere blev ansat for cirka 20 år siden, og flere af dem er stadig på arbejdspladsen. Siden er antallet af fleksjobbere vokset markant. Hver af plejecenterets afdelinger har i dag en eller to fleksjobbere ansat. Deres arbejdsopgaver spænder vidt, afhængig af deres faglighed og arbejdsevne. Nogle løser deciderede plejeopgaver, andre varetager opgaver, som ellers ikke ville blive løst. 

Plejecenteret har tre fleksjobbere ansat uden sundhedsfaglig uddannelse. De arbejder fem timer om ugen. Én tager sig af affald, en anden fungerer som massør, mens den tredje står for en klub for centerets mandlige brugere.

De øvrige fleksjobbere er sosu-hjælpere og -assistenter, og den senest ansatte i et fleksjob er sygeplejerske. Hun var i arbejdsprøvning på plejecenteret efter en rygskade og blev efterfølgende ansat i fleksjob seks timer om ugen efter den nye fleksjobordning, fortæller Grethe Jørgensen.

– Hun har tidligere arbejdet på en intensivafdeling og er en rigtig dygtig sygeplejerske, men har fået ødelagt sin ryg, så hun kan ikke arbejde i plejen. I stedet er hendes opgave at undervise og være konsulent for de øvrige medarbejdere, og hendes kompetencer har tilført meget til sosu-gruppen.

LÆS OGSÅ: Fredericia prioriterer fleksjob

Flødeskummen i hverdagen

Grethe Jørgensen betegner fleksjobberne som ”flødeskummen” i organisationen, fordi en del af dem udfører arbejdsopgaver, der ellers ikke ville blive løftet, eller som de øvrige medarbejdere har svært ved at få tid til. Det er eksempelvis ofte fleksjobbere, der fodrer fuglene i plejecenteret voliere – og gør opgaven til en hyggelig stund sammen med beboere. Én sørger for alt omkring personalets uniformer, andre løser opgaver som gåture, spil og socialt samvær, hjælp ved måltider, borddækning og lignende.

Men der er også en del af de fleksjobbere med en sosu-hjælper– eller -assistentuddannelse, der løser ordinære plejeopgaver og indgår i afdelingernes vagtplan på linje med øvrige medarbejdere, men med kortere arbejdstid og skånehensyn.

Tillidsrepræsentant Annette Vangsaa deler begejstringen over arbejdspladsens relativt høje andel af fleksjobbere:

– Det er ledelsens idé, men der er opbakning fra medarbejderside, og fleksjobberne bliver taget godt imod og gør et stort stykke arbejde.
 

Reagér hurtigt på brok

Leder og tillidsrepræsentant er også enige om, at det kræver en særlig og løbende indsats både at få fleksjobbere til at trives på arbejdspladsen og at få de øvrige medarbejdere til at betragte fleksjobbere som ligeværdige kollegaer, der dog skal tages visse særlige hensyn til. En vigtig ingrediens i den indsats er klare og tydeligt kommunikerede aftaler om, hvad fleksjobberne udfører, understreger de begge.

– Skånehensyn og fleksjobberens korte arbejdstid udløser med jævne mellemrum irritation i medarbejdergruppen. Den irritation skal gribes i opløbet, og da jeg selv som leder er langt væk, er det ofte tillidsrepræsentanten, der tager den snak, siger leder Grethe Jørgensen.

Annette Vangsaa nikker:

– Det hænder, at medarbejdere finder det uretfærdigt, at fleksjobberne har færre timer, og at en del af dem ikke må løse specifikke arbejdsopgaver; eksempelvis har flere fleksjobbere fysiske skader, der betyder, at de ikke kan foretage tunge løft. Den type brok vælger jeg at reagere på straks og direkte.

Det gør hun ved at gøre de pågældende medarbejdere opmærksomme på, hvilke skånehensyn der er aftalt – og hvorfor. Hun minder samtidig om, at alle kan komme i den situation at få brug for særlige hensyn.

Det får gemytterne til at falde til ro igen, oplever Annette Vangsaa. Men hun er nødt til at tale med større bogstaver end tidligere for at forsvare fleksjobberne, synes hun:

Jeg oplever, at medarbejdere de senere år er mindre solidariske og åbne for at hjælpe hinanden. Det er som om, vi skal være supermennesker, der kan alt 110 procent, og det kan en typisk fleksjobber ikke. En enkelt gang har jeg ligefrem måtte sige til kolleger, der kritiserede en fleksjobber, at de skulle skamme sig.

Annette Vangsaa

Grethe Jørgensen ser som en mulig forklaring, at medarbejderne kan føle mindre overskud, fordi pleje- og omsorgsopgaver i dag er mere komplekse og dermed mere krævende af løse.

LÆS OGSÅ: Fastholdelsesfleksjob - en god ordning med langt tilløb 

Lær fleksjobberen at sige nej

At tage sig af fleksjobberne er også en opgave, både leder og tillidsrepræsentant bruger tid på. Som fleksjobber er man ansat, men det er for nogle af plejecenterets fleksjobbere svært at føle sig som fuldgyldige medlemmer af fællesskabet på arbejdspladsen, fordi de er der færre timer end kollegerne.

– Derfor er vi meget omhyggelige med at invitere vores fleksjobbere med til alt; de kommer også til MUS-samtale, og jeg har sygefraværssamtaler med dem som med alle andre, siger Grethe Jørgensen.

Nogle fleksjobbere er også psykisk skrøbelige og har særligt brug for, at ledelsen og tillidsrepræsentanten nurser dem lidt, forklarer Annette Vangsaa.

Det er også vigtigt løbende at holde øje med, at fleksjobberne ikke påtager sig opgaver, de ikke magter, og at lære dem, at det er helt i orden at sige nej til ting, der vil overanstrenge dem. Vores fleksjobbere er meget pligtopfyldende og hjælpsomme, så de skal støttes i også at sige nej.

Annette Vangsaa


Stadig en god ordning

Som tillidsrepræsentant deltager hun sammen med lederen i det årlige møde med hver fleksjobber, hvor det revurderes, hvilke arbejdsopgaver fleksjobberen kan løse, hvilke skånehensyn det kræver, og hvor mange timer den pågældende kan arbejde.

– Fordi jeg deltager i de møder, har jeg et godt billede af, hvad de enkelte fleksjobbere kan. Dermed kan jeg lettere støtte dem i hverdagen og være med til at sikre, at der tages de fornødne hensyn, så den model vil jeg klart anbefale, siger hun.

De fleste fleksjobberes ugentlige timetal sættes gradvist ned, fordi deres arbejdsevne med tiden falder, oplyser Grethe Jørgensen.

Hun oplever, at det efter fleksjobreformen i 2013 er blevet mindre økonomisk attraktivt for Othello Plejecenter at have medarbejdere ansat i fleksjob, men det ændrer ikke på, at det er en god og brugbar ordning, vurderer Grethe Jørgensen. Hun tøver ikke med at anbefale den til ledere af andre kommunale virksomheder: 

– Vær ikke bange for at ansætte en fleksjobber. Mit hjerte banker stadig for mennesker, der behøver noget ekstra for at være på arbejdsmarkedet, så jeg forventer også at gøre brug af fleksjobordningen fremover.

Alle fotos er taget af Tomas Bertelsen

Råd til ledere og tillidsrepræsentanter
  • Vær omhyggelig med at præcisere arbejdsopgaver og skånehensyn i den skriftlige aftale om fleksjobberens ansættelse.
  • Vær tydelig over for medarbejderne om skånehensyn og om, hvorfor arbejdspladsen ser værdi i at ansætte fleksjobbere.
  • Hjælp fleksjobberen til at afpasse sin arbejdsindsats efter formåen; gør det klart, at det er i orden at sige nej til belastende arbejdsopgaver.
  • Gå hurtigt i dialog med medarbejdere, der er kritiske over for en fleksjobbers skånehensyn. 
Perspektiv for alle på arbejdspladsen
PErspektiv for alle på arbejdspladsen

Læs flere artikler fra Perspektiv for alle på arbejdspladsen her.

Ved overenskomstfornyelsen i 2015 besluttede KL og Forhandlingsfællesskabet at styrke drøftelserne om det inkluderende arbejdsmarked ved at etablere et nyt dialogforum, der har fået navnet Perspektiv for alle på arbejdspladsen.

Formålet med samarbejdet er at fremme lederes og medarbejderes forståelse for og opbakning til at beskæftige ledige og personer med nedsat arbejdsevne. Samarbejdet skal understøtte, at ansættelserne har perspektiv for de pågældende, gavner kerneopgaven og tager hensyn til hele arbejdspladsen.

I dialogforum deltager repræsentanter for KL og Forhandlingsfællesskabet, repræsenteret ved 3F, BUPL, FOA, FTF-K, HK Kommunal, OAO og Sundhedskartellet.

For yderligere oplysninger:

Trine Dahl Iversen
Konsulent, KL 
Direkte 3370 3085

Astrid Marianne Hjortø 
Chefkonsulent, 
Forhandlingsfællesskabet
Direkte 3347 0624