Top banner
Næsten 1000 er visiteret til fleksjob i Fredericia. Foto: Tomas Bertelsen

Fredericia Kommune prioriterer fleksjob

Fleksjobordningen er mere aktuel end nogensinde, vurderer fleksjobteamet i jobcenteret i Fredericia Kommune, hvor næsten 1.000 borgere er visiteret til fleksjob, heraf har cirka en tredjedel fået fleksjob siden 2013.

Af Marie Preisler 23/01/2017
Forhandlingsfællesskabet,
KL

Fredericia Kommune har god og lang erfaring med at oprette fleksjob på både private og kommunale arbejdspladser. Aktuelt arbejder ca. 750 borgere i fleksjob; 310 af dem er ansat, efter at der i 2013 kom nye rammer for at bruge ordningen.

– Selv om reglerne er ændret, er der fortsat stor velvilje over for at ansætte fleksjobbere på både private og kommunale arbejdspladser, siger Pia Koch Larsen, arbejdsmarkedskonsulent i Fredericia Kommunes fleksjobteam.

Der er mange fleksjobbere på alle de store kommunale serviceområder, især inden for ældrepleje, skoler, vej og park samt sundhed. På en af byens skoler er der eksempelvis otte fleksjobbere ansat, én af dem pakker mælk til skolebørnene, en anden går til hånde på skolebiblioteket, en tredje hjælper til i SFO’en. I kommunens alkohol- og stofbehandling er seks fleksjobbere ansat, hovedparten i administrationen. 

Tilbage i 2013 – umiddelbart efter fleksjobreformen – skabte Fredericia Kommune med ét slag 75 kommunale fleksjob:

– Det var nærmest en event, hvor vi samlede borgere visiteret til fleksjob og kommunale arbejdsgivere i samme lokale, så de kunne møde hinanden ved små boder. Den aktivitet alene affødte 75 nye fleksjobstillinger.

LÆS OGSÅ: Fleksjobbere gør vores arbejdsplads bedre

Mere tid til kerneopgaverne

Pia Koch Larsen vurderer, at fleksjobordningen er mere aktuel og relevant end nogensinde:

- Det er med de nuværende regler blevet lettere for den enkelte borger og virksomhed at forme et fleksjob, der passer til behovene. Virksomhederne har fået øjnene op for, at man kan lette øvrige medarbejdere ved at ansætte en fleksjobber til de forefaldende opgaver – eksempelvis lave kaffe, gå ud med skrald, dække op til møder og lignende. Dermed får de øvrige medarbejdere mere tid til deres kerneopgaver.

I fleksjob, der er oprettet før reformen i 2013, arbejder de ansatte typisk 15-25 timer om ugen, mens der efter reformen har været en stigende andel af såkaldte mini-fleksjob på ti timer og derunder. Enkelte borgere har kun to timer om ugen.

Pia Koch Larsen vurderer, at tre ud af fire fleksjob fungerer uden problemer og til gavn for alle på arbejdspladsen. I den sidste fjerdedel af sagerne går det mindre glat. I nogle tilfælde fordi borgerens helbredssituation forværres, der opstår nye problematikker, eller arbejdspladsen får måske en ny chef, der ser på situationen med andre briller.

– De færreste steder er der problemer, og når der er, handler det som regel ikke om, at fleksjobberen arbejder få timer, eller at der skal tages skånehensyn. Det er min erfaring, at virksomhederne finder gode løsninger på den slags. Problemer skyldes i højere grad generelle udfordringer på arbejdspladsen – eller for borgeren i fleksjob. Udfordringer, der også  kunne opstå, hvis den pågældende var ordinært ansat 37 timer om ugen.

LÆS OGSÅ: Fastholdelsesfleksjob - en god ordning med langt tilløb

Foto: Tomas Bertelsen

Bred indsats for flere fleksjob

Jobcenteret i Fredericia bistår konkret virksomheder med at oprette fleksjob ved blandt andet:

  • At tilbyde virksomhedspraktik forud for en ansættelse, så skånehensyn og timer bliver afstemt med jobindholdet.

  • At modtage konkrete stillingsopslag og matche dem med de ledige, der er visiteret til fleksjob.
  • At afholde fælles samtaler med den fleksjobomfattede og virksomheden for at afstemme forventninger.
  • At formidle fleksjobvisiteredes cv’er til arbejdsgivere.
  • At gennemføre opsøgende virksomhedsbesøg, hvor fleksjobordningen bliver promoveret, og hvor konsulenterne ”sælger” fleksjobbernes kompetencer.
  • At afholde jobcafé, hvor de ledige, der er visiteret til fleksjob, får mulighed for at få sparring på deres cv’er og ansøgninger samt opnå et netværk med andre ledige.
Fakta om fleksjob

At blive godkendt til et fleksjob kræver, at ens arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat, og at det ikke er muligt at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet. 

Alle kommuner fik fra 1. januar 2013 et tværfagligt rehabiliteringsteam, der behandler sager om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

En ansættelse i et fleksjob betyder, at der tages hensyn til, at medarbejderens arbejdsevne er begrænset. Arbejdet tilrettelægges derfor ud fra medarbejderens skånebehov. Dette betyder fx, at arbejdstempoet og behovet for pauser så vidt muligt bliver tilpasset i forhold til, hvad medarbejderen har behov for. Størstedelen af de fleksjobomfattede har nedsat arbejdstid som et skånehensyn.

Arbejdsgiveren betaler løn for den reelle arbejdsindsats, og herudover modtager medarbejderen et tilskud fra kommunen, der afhænger af lønindtægten.

For at kommunen kan bevilge en borger et fleksjob, skal tre betingelser i hovedtræk være opfyldt:

  • Borgeren skal være under pensionsalderen
  • Kommunen skal vurdere, at borgerens arbejdsevne er varigt og væsentligt nedsat
  • Alle muligheder for at bevare tilknytning til arbejdsmarkedet på normale vilkår skal være undersøgt.

Der er lagt op til i lovgivningen, at fleksjobomfattede så vidt muligt selv skal finde deres fremtidige job på samme måde, som det gælder for forsikrede ledige i dagpengesystemet.

Arbejdspladsen kan få vejledning i jobcentret om de handicapkompenserende ordninger med personlig assistance, hjælpemidler o.l. Der er desuden mulighed for at få en mentor frikøbt fra arbejdspladsen i en periode.

Find flere fakta om fleksjobordningen:

I KL og Forhandlingsfællesskabets Rammeaftale om det sociale kapitel

På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside om fleksjob

Nyere undersøgelser om fleksjob:

SFI: Borgere i fleksjob efter reformen. 

Ankestyrelsen: Praksisundersøgelsen ”Fleksjob til borgere med aktuelt meget begrænset arbejdsevne”. 

Pia Koch Larsens råd til ledere og tillidsrepræsentanter
  • Sørg for en tæt og tillidsfuld dialog med jobkonsulenten om ansættelsesbehov og forventninger til fleksjobberen – i forhold til lovgivningens muligheder og rammer.
  • Tal åbent og ærligt med borgeren, der skal i fleksjob, om, hvad vedkommende kan og skal. Tal om skånehensyn uden omsvøb og uden at sygeliggøre fleksjobberen.
  • Involvér fleksjobberen i arbejdspladsens aktiviteter og læg vægt på, at ansvaret for at være del af fællesskabet går begge veje. Fleksjobberen må også selv bidrage.
  • Hvis fleksjobberen kun er på arbejdspladsen få timer om ugen, kan det være hensigtsmæssigt, at et par kollegaer sørger for at orientere fra fx personalemøder, frem for at fleksjobberen selv deltager.
Perspektiv for alle på arbejdspladsen
PErspektiv for alle på arbejdspladsen

Læs flere artikler fra Perspektiv for alle på arbejdspladsen her.

Ved overenskomstfornyelsen i 2015 besluttede KL og Forhandlingsfællesskabet at styrke drøftelserne om det inkluderende arbejdsmarked ved at etablere et nyt dialogforum, der har fået navnet Perspektiv for alle på arbejdspladsen.

Formålet med samarbejdet er at fremme lederes og medarbejderes forståelse for og opbakning til at beskæftige ledige og personer med nedsat arbejdsevne. Samarbejdet skal understøtte, at ansættelserne har perspektiv for de pågældende, gavner kerneopgaven og tager hensyn til hele arbejdspladsen.

I dialogforum deltager repræsentanter for KL og Forhandlingsfællesskabet, repræsenteret ved 3F, BUPL, FOA, FTF-K, HK Kommunal, OAO og Sundhedskartellet.

For yderligere oplysninger:

Trine Dahl Iversen
Konsulent, KL 
Direkte 3370 3085

Astrid Marianne Hjortø 
Chefkonsulent, 
Forhandlingsfællesskabet
Direkte 3347 0624