Fremfærd Sundhed og Ældre

Målet med projektet er at bidrage til øget opmærksomheddet på det tværfaglige samarbejde på plejehjem og sætte fokus på udvikling i kommunernes arbejde med at sikre faglig kvalitet og tværfagligt samarbejde på plejehjem (i tråd med intentionerne med ny ældrelov).

Formålet er at styrke det tværfaglige samarbejde og arbejde med tilgange og organisering, der understøtter kvalitet gennem et systematisk arbejde med helhedspleje, selvbestemmelse, faglighed og pårørendesamarbejde i den særlige kontekst, som plejehjemmene udgør.

Formålet med projektet er at understøtte kommunernes arbejde med at tilrettelægge og kvalificere forebyggelsesindsatsen i lyset af ældreloven.

Projektet vil undersøge, hvordan otte udvalgte kommuner griber opgaven an, og etablere et udviklingsnetværk, hvor kommunerne kan dele erfaringer, udfordre hinanden og hente inspiration til at styrke deres lokale tilgange til forebyggelse.

Projektet skal:

• Indsamle og formidle viden om forskellige kommunale erfaringer og tilgange til deres (nye) forebyggelsesopgave.
• Skabe et udviklingsnetværk for gensidig læring, erfaringsudveksling og faglig inspiration.

Ældreloven markerer et væsentligt skifte i rammerne for ældreplejen og stiller nye krav til både organisering, faglighed og ledelse. Mere selvstyring og tillid til medarbejdernes faglige kompetencer, et styrket samarbejde med pårørende og civilsamfundet, øget fokus på tværfaglig ledelse samt en ledelsesstil, der både er mere coachende, faciliterende og strategisk – er blot nogle af de markante forandringer, som ledere i ældreplejen står overfor.

Formålet med projektet er at styrke forståelsen af de nye ledelsesopgaver samt at understøtte udviklingen af en ny ledelsespraksis i ældreplejen.

Projektet har som vision for medarbejderne, at de får kendskab til grænserne for den digitale hjælp, de må tilbyde, og har nem adgang til viden om, hvordan de kan hjælpe og ikke mindst direkte kontakt til andre kolleger, som vil kunne støtte borgerne i deres digitale ærinder.

Formålet er at skabe viden og indsigt på tværs af kommunale hierarkier og faglige skel om hjælp til det digitale, så hverken frontmedarbejdere eller borgere lades i stikken.

At etablere mad- og måltidsfællesskaber er en indsats, hvor kommunerne kan styrke samarbejdet med civilsamfundet, nedsætte ensomhed og forbedre ernæringstilstanden hos borgerne. Det viste projektet Rehabilitering 2.0 mad og måltider, som Fremfærd Sundhed og Ældre gennemførte med stor succes i tre kommuner i 2023-24.

Dette projekt har derfor som mål at sprede ideer og erfaringer fra projekt Rehabilitering 2.0 mad og måltider gennem et besøgshold, som kan bidrage til at inspirere til medarbejdere og ledere i kommuner til kvalitetsløft indenfor mad- og måltidsfællesskaber.

Konkret er formålet, at flere kommuner understøttes i at kunne etablere mad- og måltidsfællesskaber, hvor borgeren er en aktiv deltager.

Målet med projektet er at bidrage til den konkrete metodeudvikling i kommunernes arbejde med at sikre kvalitet i det tværfaglige samarbejde i faste teams i ældreplejen.

Dette gøres ved at indsamle kommunernes erfaringer med det tværfaglige samarbejde på borgermøder for derved at kunne præsentere 3 konkrete modeller, som kan inspirere kommunerne i deres videre arbejde.

Formålet er at styrke samarbejdet i de faste tværfaglige teams og sikre høj kvalitet gennem et systematisk arbejde med helhedspleje, selvbestemmelse, faglighed og pårørendesamarbejde.

Målet med projektet er at tilvejebringe erfaringer og konkret viden om, hvordan samarbejder imellem kommune, lokale fællesskaber og civilsamfund kan tilrettelægges og fungere bedst muligt i praksis.

Formålet med projektet er at få indsigt i, hvordan gode samarbejder med civilsamfund og lokale fællesskaber foregår i praksis i medarbejdernes hverdag, herunder hvordan medarbejderne får formidlet de gode civilsamfundstilbud til borgerne.

Det vurderes, at det vil give mest mening at adskille samarbejde med civilsamfund og pårørende, da der vil være tale om forskellige måder at samarbejde på og forskellige fokusområder i forhold til samarbejdet. Derfor er pårørende ikke omfattet af dette projekt.

Projektets overordnede formål er at afdække forskellige medarbejdergruppers oplevelser og ikke mindst videns- og kompetencebehov i forbindelse med introduktion af talegenkendelse som et værktøj til nemmere og mere effektiv dokumentation.

Projektet skal bidrage med viden om, hvordan medarbejderne får værdi af den teknologiske løsning i hverdagen og komme med anbefalinger til god implementering, som tilgodeser medarbejdernes behov i forbindelse med ibrugtagning.

Udover at afdække og belyse kompetencebehov blandt forskellige medarbejdergrupper, fx praktisk brug, teknologiforståelse, dialog med uddannelsesinstitutioner mv. vil projektet munde ud i konkrete produkter som fx vejledninger, guides eller håndbøger til god implementering i hverdagen.

Projektledelse: KL og OAO

Velfærdsteknologi skal bidrage til at forbedre sundhedsvæsenet, så borgere oplever kvalitet i plejen og samtidig skal velfærdsteknologi understøtte patientsikkerheden.

Målet med velfærdsteknologier er, at de kan bidrage til, at sundhedsprofessionelle i stand til at forebygge, opspore og udføre behov for pleje. Samtidig er der et behov for, at teknologier er arbejdskraftbesparende, som en del af løsningen på mangel af sundhedsprofessionelle.

Formålet med en vidensdag er at dele viden og gode løsninger på tværs af kommuner. Dagen skal planlægges dynamisk, så deltagere bliver aktiveret f.eks. i forhold til at få indblik og være i dialog omkring konkrete teknologier.

Fremfærd Sundhed & Ældre har de seneste 3 år holdt en stor vidensdag, der har samlet 300 deltagere fra hele landet. Der har været repræsenteret omkring 50 kommuner og der har været en bred dækning på faggrupper.

En årlig vidensdag om arbejdet i Fremfærd Sundhed & Ældre giver en stor synlighed på det arbejde der sker og er et forum, hvor vi kan have dialog med medarbejdere og ledere fra kommunerne.

Vidensdag 2025 skal formidle resultater fra de projekter, der er afsluttet og i gang. Vidensdagen kan fremadrettet også bruges til at få indspil til nye aktiviteter og få rekrutteret arbejdspladser og kommuner til nye aktiviteter.

Projektet er et pilotprojekt med det formål at få fælles viden om tiltag og udfordringer i plejehjemsregi, når organiseringen udvikles i forhold til styrket tværfaglighed.

Den fælles viden skal danne baggrund for et kommende udviklingsprojekt, hvor der sættes fokus på dialog og vidensdeling mellem plejehjem, der arbejder med at ændre/styrke organiseringen og det tværfaglige arbejde omkring borgerne.

Projektledelse: FOA, Dansk Sygeplejeråd og KL

Hvordan tiltrækker og tilknytter vi flere unge på sundheds-og ældreområdet?

Og hvad efterspørger de unge når det kommer til ledelse og arbejdskultur?

De spørgsmål har stået centralt i Fremfærds udviklingsprojekt Unge og arbejdskultur, som er gennemført i samarbejde med en række ledere og unge fra 8 kommuner.

Formålet er at få udbredt kendskab og brug af de værktøjer, der er udviklet i projektet.

Projektets overordnede formål er at sikre flest mulige borgere en død i overensstemmelse med deres egne ønsker.

Gennem projektet vil blive produceret et indsatskatalog, der skal understøtte kommuners og sundhedsklyngers arbejde med at sikre, at der tages relevante samtaler med de ældste og meste syge borgere om livets afslutning (fokus er både internt i kommunerne og tværsektorielt i klyngesamarbejdet).

Desuden skal projektet udbrede viden, der kan understøtte samtaler, der danner grundlag for beslutninger om det rette behandlingsniveau for den enkelte borger, så der ikke ydes unødvendig og uønsket behandling i den sidste levetid

Projektet står på skuldrene at de to foregående projekter under titlen ”Klar til samtalen”. Hensigten med første runde af ”Klar til samtalen” var at udarbejde en række anbefalinger, der støtter sundhedsfagligt personale i deres arbejde. Formålet med anden rundet var at udbrede anbefalingerne fra første runde.

Projektledelse: KL, FOA og Dansk Sygeplejeråd

Formålet med projektet er at udvikle viden om, hvordan og i hvilket omfang mindre faste teams og lignende organisationsformer, bidrager til øget synergieffekt mellem faggruppernes forskellige kompetencer i det tværfaglige samarbejde. Samtidig undersøger projektet, hvordan hver enkelt faggruppes faglighed udfoldes og bedst bringes i spil i det tværfaglige samarbejde i kommuner, der arbejder med nye organisationsformer i mindre tværfaglige teams. Alt sammen med formål at sikre kvalitet og sammenhæng for borgere.

Projektledelse: KL og Dansk Sygeplejeråd.

At etablere mad- og måltidsfællesskaber er en indsats, hvor kommunerne kan styrke samarbejdet med civilsamfundet, nedsætte ensomhed og forbedre ernæringstilstanden hos borgerne. Det viste projektet Rehabilitering 2.0 mad og måltider, som Fremfærd Sundhed og Ældre gennemførte med stor succes i tre kommuner i 2023-24.

Dette projekt har derfor som mål at sprede ideer og erfaringer fra projekt Rehabilitering 2.0 mad og måltider gennem et besøgshold, som kan bidrage til at inspirere til medarbejdere og ledere i kommuner til kvalitetsløft indenfor mad- og måltidsfællesskaber.

Konkret er formålet, at flere kommuner understøttes i at kunne etablere mad- og måltidsfællesskaber, hvor borgeren er en aktiv deltager.

Formålet med projektet er at bidrage til en styrkelse af arbejdet med at varetage den grundlæggende pleje i den kommunale hjemmepleje og hjemmesygepleje. Dette indebærer såvel en større opmærksomhed på vigtigheden af og agtelse for den grundlæggende pleje som en revitalisering af den grundlæggende pleje som arbejdsområde.

Fokus er dels på at udvikle et tydeligere og opdateret ledelsessprog om grundlæggende pleje og dels på at understøtte implementeringen af en ny måde at tænke og handle om grundlæggende pleje på.

Projektledelse: KL, FOA og DSR

Projektets formål er at styrke personalets kompetencer i at skabe sikre arbejdsgange, pålidelige processer og rutiner i forebyggelsen af sygdom hos borgere med demens med udgangspunkt i forbedringsmodellen og den udviklede demenspakke.

Hertil at styrke personalets demensfaglige kompetencer, og give personalet en tryghed og et styrket fagligt fundament for at arbejde med borgere med demenssygdomme.

Derudover skal projektet være med til at forbedre sundhed og patientsikkerhed for demente borgere, f.eks. ved at reducere antallet af fald, tryksår og medicinfejl hos borgere med demenssygdomme.

Projektledelse: KL og FOA.

Formålet med projektet er at opnå ny viden om, hvordan kommunerne kan løfte kvaliteten overfor ældre borgere med stadig større kompleksitet i sundhedsproblemstillinger, og hvordan kommuner mest hensigtsmæssigt inkorporer dette som en del af kerneopgaven.

Projektet har fokus på at afprøve og opnå viden om, hvordan der sikres et godt samspil i de differentierede kompetencer, der er nødvendige i et kompleks borgerforløb.

Projektledelse: KL og Dansk Sygeplejeråd

Formålet med projektet Spredningsprojekt - Pejlemærker for god faglig ledelse, er at få publikationen ’God faglig ledelse i ældreplejen’ ud at leve, og derved indfri publikationens formål. Fremfærd er et partssamarbejde om udvikling af de kommunale kerneopgaver. Det fælles mål er at skabe effektive arbejdspladser, hvor opgaverne løses i et tæt samspil med borgerne og hvor medarbejdere trives. Fremfærd er organiseret i fem områder, der iværksætter udviklingsarbejde inden for alle dele af den kommunale velfærd. Spredningen af resultaterne fra projektet ”Pejlemærker for faglig ledelse på ældreområdet” ønskes understøttet ved at udarbejde 2-3 koncepter for workshops, som er at inspirere til og kvalificere den lokale dialog om god faglig ledelse i ældreplejen.

Projektledelse: KL, FOA og Dansk Sygeplejeråd.

Formålet med projektet er at styrke det arbejde, der foregår med at udvikle en ny dansk model med mindre, faste teams, der i øjeblikket er i gang i en række kommuner. Her arbejdes bl.a. med frisættende ledelse, større fagligt råderum, bedre brug af medarbejdernes kompetencer og tæt dialog mellem borger, pårørende og medarbejder om, hvorledes hjælpen tilrettelægges og afvikles i hverdagen.

Rigtig mange kommuner er i gang med at lave forsøg, med nye måder at løse de mange opgaver i hjemmeplejen på. Der tænkes rigtig gode tanker i kommunerne/projekterne, og de støder helt sikkert på mange forskellige problemstillinger og barrierer i forhold til at løse opgaverne på nye måder.

Projektledelsen består af KL og FOA.

Rekruttering er den helt store udfordring på ældre- og sundhedsområdet. Kommuner melder om massive problemer med at besætte ledige stillinger i hjemmepleje og på plejecentre. Især manglen på social- og sundhedspersonale og sygeplejersker er stor. Men hvad skal man gøre ved det?

Det spørgsmål skal tre kommuner forsøge at besvare nemlig Rebild, Hvidovre og Middelfart Kommune. De er med i "Rekrutteringsværkstedet", et projekt under Fremfærd Sundhed og Ældre, der skal gentænke hele området og finde nye, kreative løsninger.

Projektledelse: KL, FOA & DSR

Projektets formål er at finde en eller flere metoder til at arbejde med styring på ældreområdet, så den understøtter kerneopgaven, samtidig med at beslutningstagerne oplever at få viden om, hvad der virker, og at arbejdet på arbejdspladsen trækker i den fastsatte retning.

Projektet er relateret til Fremfærds bestyrelsesprojekt Mere kerneopgave mindre bureaukrati

Projektledelse: KL og FOA

Formålet med projektet ”Klar til samtalen” har været at udarbejde en række anbefalinger, der støtter sundhedsfagligt personale i deres arbejde. Dette opfølgningsprojekt har til formål at udbrede erfaringer og anbefalinger fra det første projekt, så de kommer flere arbejdspladser og kommuner til gavn.

Projektledelse: KL, FOA og DSR

Projektet skal styrke det arbejde, der foregår med at udvikle en ny dansk model med mindre selvstyrende teams i en række kommuner.

Her arbejdes blandt andet med bedre brug af medarbejdernes kompetencer, frisættende ledelse, større fagligt råderum og tæt dialog mellem borgere, pårørende og medarbejdere om, hvorledes hjælpen bliver tilrettelagt og afviklet i hverdagen.

Målet er at understøtte en arbejdsorganisering og faglig stolthed, så medarbejdernes forskellige kompetencer kommer i spil og realiseres i sundheds- og ældreplejen.

Projektledelse: KL og FOA

Formålet med projektet er at få tydeliggjort ledelsesopgaven i ældreplejen – herunder ledelsens rolle i forhold til at sikre en sammenhængende indsats af høj kvalitet. En del af arbejdet handler dermed om at afdække, hvordan der skabes de bedst mulige rammer for faglig ledelse.

Projektledelse: KL, FOA og Sundhedskartellet