Skole: Low Arousal har været et godt svar for os

På Boesagerskolen i Smørum i Egedal Kommune oplevede man en del udfordringer med konflikter og udadreagerende børn i indskolingen og deraf magtesløse medarbejdere.

Derfor var der brug for at skabe bedre vilkår og rammer for både børn og medarbejdere med fokus på forebyggelse.

Implementering af Low Arousal

Svaret blev metoden Low Arousal, som blev introduceret for seks år siden, og alt pædagogisk personale fik 12 timers uddannelse.

- Vi er rigtig glade for Low Arousal, som er meget konkret. Den instruerende form passer godt til vores skole, siger skoleleder Anne-Margit Lassen.

Hjælper med at sætter egne følelser i baggrunden

Udover at være et konkret pædagogisk tiltag hjælper metoden også ledelsen med at sætte retning i arbejdet.

- Det bliver samtidig en ledelsesmæssig forventning til det pædagogiske personales adfærd i konfliktsituationer, siger skolelederen.

Low Arousal understøtter nemlig, hvordan skoleledelsen gerne vil have, at det pædagogiske personale arbejder med fx kravsætning over for eleverne og relationsdannelse.

På den måde bidrager metoden til, at medarbejderne får et professionelt perspektiv på situationerne og kan undgå at blive følelsesmæssigt hvirvlet ind i konflikten.

- Vi skal have det pædagogiske personale trænet i at se bag om elevernes adfærd og forstå konflikterne som manglende mestring. Dermed bliver konflikter også en professionel situation, hvor medarbejderne kan trække deres personlige følelser og frustrationer ud, siger hun.

Dermed hjælpes medarbejderne til at bevare roen, regulere egne følelser og dæmpe elevernes uhensigtsmæssige adfærd.

Affektudbrudsmodellen

Boesagerskolen bruger Affektudbrudsmodellen aktivt i arbejdet. Den er en væsentlig del af metoden Low Arousal.

Modellen bruges til at forstå og håndtere situationer, hvor personer mister kontrollen eller udviser udadreagerende adfærd.

Modellen viser, hvordan en person kan gå fra have kontrol til at blive trigget og komme i affekt, hvorefter situation eskalerer og fører til et kaos, hvor personen mister selvkontrol. Efterfølgende deeskalerer situationen, og personen vender tilbage hverdagstilstanden.

Kilde: Vold som udtryksform

Afdelingsleder Lotte Aagaard fortæller, at Affektudbrudsmodellen er blevet en aktiv, visuel hjælp, som det pædagogiske personale kan have med i baghovedet, når der opstår situationer.

- Så når man står og skal håndtere en uforudsigelig adfærd, har man den viden med sig og kan tænke: Hvad var det nu med den kaoslinje?, siger hun.

Effekter af arbejdet

Ved at introducere Low Arousal på skolen er der opstået en række gode effekter, fortæller Lotte Aagaard, der er afdelingsleder og leder af ressourceteamet på skolen.

Blandt andet er personalet blevet bedre til at forstå elevernes reaktioner og se intentionen i handlingen fremfor bare handlingen.

- Vores personale fremstår meget mere samstemte og har også fået et fælles sprog for at forstå elever, der har det svært, siger hun.

Der er dermed skabt en genkendelighed i personalets adfærd omkring elever i konfliktsituationer.

- Det skaber tryghed for børnene, men også for personalet, fordi vi ved, hvad vi gør. Så det bidrager til et mere sikkert og bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø og et bedre læringsmiljø for børnene, siger Lotte Aagaard.

Færre konflikter

Arbejdet med Low Arousal har helt klart bidraget til færre konflikter, oplever både skolelederen og afdelingslederen.

- Det har medført en meget stabil pædagogisk periode, hvor vi har kunnet håndtere de konflikter, der har været, professionelt og ordentligt. Og det har givet en enorm ro og tryghed for personalet, siger Anne-Margit Lassen.

Afdelingsleder Lotte Aagaard peger også på, at metoden har givet medarbejderen et fagligt fundament, som smitter af på arbejdsmiljøet.

- At vi har teori at stå på, i forhold til hvad der sker for barnet, når barnet er i affekt, det bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø. Det gør det ikke let at håndtere konflikter, men det er absolut en faktor, som er med til at skabe noget psykologisk tryghed i opgaveløsningen, siger hun.

Vedligeholdelse og genbesøg

Som at passe en ny plante, så skal forandringer også plejes, og det skal arbejdet med Low Arousal-metoden på Boesagerskolen selvfølgelig også.

I løbet af de seneste seks år er der selvfølgelig kommet nye medarbejdere til, og dagsordener er skiftet.

- Det kræver løbende vedligeholdelse af vores viden, hvor eksisterende medarbejdere kan have brug for et brush up på metoden, og nye medarbejdere skal på kursus. Så vi skal faktisk hele tiden genforhandle og gentage vores børnesyn og strukturer, siger afdelingsleder Lotte Aagaard.

Ledelsesopbakning er afgørende

Fundamentet for, at arbejdet med Low Arousal på skolen i Smørum er lykkes, handler også om, at ledelsen skal “walk the talk” og gå forrest. Ellers nytter det ikke meget, lyder det fra skolelederen.

- Vi skal som ledelse selvfølgelig gå forrest og holder fast i vores egne beslutninger, så det bliver en kultur og en indgroet arbejdsmetode på skolen, som det også er blevet, siger Anne-Margit Lassen.

Low Arousal bliver nu også implementeret på de øvrige skoler i kommunen.

Se også et oplæg med Anne-Margit Lassen og Lotte Aagaard om deres arbejde på dette webinar:

Gik du glip af dette webinar om metoder til forebyggelse af vold, trusler og chikane?

Så kan du se det lige her.

Læs artiklen

Low Arousal

Grundtanken i Low Arousal er, at "ro smitter". For at praktisere Low Arousal skal man som medarbejder være trænet til ikke at gå med op i affekt, selv om borgeren gør det.

Læs artiklen

Podcast: Dæmp konflikter og forebyg vold med Low Arousal

Low Arousal er en pædagogisk tilgang, som går ud på at skabe ro, nedtrappe konfrontationer og forebygge vold.

Læs artiklen