Plejecenter: Nu er vi en enhed på tværs af vagtlag

“Vi fik tid til at give Else-Marie et bad, så det skal I ikke tænke på i dag😊!”

“Nybagte boller i brødkassen - velbekomme”

“Jørgen har haft alt ude af skabet, og jeg kunne kun nå at ordne skufferne – har I tid til at give en hånd med det?”

På plejecenteret Sandgårdsparken i Silkeborg Kommune finder man ofte den slags beskeder på Tak og bed om hjælp-tavlen, hvor fokus er på at sige tak til hinanden og bede om hjælp. Her skriver medarbejderne på tværs af vagtlag beskeder til hinanden. Reglen er, at beskederne skal være konstruktive og opbyggelige.

For få år siden var tonen nemlig en helt anden mellem vagtlagene.

Anklage frem for hjælp

- I stedet for at hjælpe hinanden, så anklagede vi nærmere hinanden, fortæller tillidsrepræsentant og social- og sundhedsassistent Gitte Elsborg.

For dagvagten undrede sig over, hvorfor aftenvagten ikke havde nået bestemte opgaver. Aftenvagten tænkte det samme om dagvagten.

Og små ting voksede sig store: Hvorfor er opvaskemaskinen ikke blevet sat i gang? Hvem rydder op? Hvorfor er der ikke fyldt op med stiklagener? Hvem har egentlig ansvaret for hvad?

Samtidig var hverdagen presset. Sandgårdsparken var i gang med en større forandringsproces og en faglig opkvalificering efter et påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed og en mediesag i 2023.

Et blik udefra giver ekstra skub

Det var den nye plejecenterleder Pia Hedegaard, der blev sat i spidsen for ændringerne. Hun og medarbejderne kom hurtigt i gang med faglig opkvalificering og en række forskellige tiltag, men Pia Hedegaard havde en idé til at sætte yderligere skub på forandringerne ved bringe et ekstra sæt øjne ind i huset.

- Jeg har tidligere i mit arbejdsliv haft rigtig god erfaring med SPARK – Samarbejde om Psykisk Arbejdsmiljø i Kommunerne – og heldigvis var resten af TRIOen med på at søge et forløb, fortæller hun.

Der kan nemlig være rigtig god energi i at få en udenforståendes blik på de udfordringer, man selv er meget tæt på, mener Pia Hedegaard.

Derfor søgte og fik Sandgårdsparkens TRIO et SPARK-forløb med forandringsønsket: Et styrket samarbejde mellem vagtlagene i en altid foranderlig hverdag.

Blandede vagter og overlap giver indsigt og forståelse

Allerede før SPARK-forløbet startede, havde Sandgårdsparken taget hul på noget helt nyt, nemlig blandede vagter. Tidligere var man enten dag- eller aftenvagt. Nu er man primært det ene eller det andet – men alle har enkelte arbejdsdage i et andet vagtlag.

Og det har gjort en stor forskel for sammenholdet.

- Vi havde nok alle sammen en mening om, hvad andet vagtlag skulle og kunne lave. Nu hvor vi alle sammen jævnligt er del af det andet vagtlag, så har vi en større forståelse for hinandens opgaver og er bedre til at give en hånd med, siger tillidsrepræsentant Gitte Elsborg.

Samtidig er overleveringen mellem vagtlagene blevet stærkt forbedret. En af dagvagterne har rykket arbejdstiden, så hun møder og går senere – og på den måde blev der opnået en times overlap mellem dag- og aftenvagt uden ekstra omkostninger. I overlappet holder den ansvarlige fra dagvagten mini-triageringsmøder med aftenvagterne, man sparrer med hinanden og er sammen i arbejdet hos beboerne.

Arbejdsmiljørepræsentant Annie Bøgelund Madsen har flest aftenvagter, og hun er stor tilhænger af overlappet:

- Tidligere kunne vi i aftenvagten gå glip af vigtig information – både om borgerne, men også i forhold til den faglige udvikling, vi er i gang med her på stedet, så triageringsmøderne gør virkelig en forskel, siger hun.

Fra krav til ønsker

Gennem hele SPARK-forløbet har kommunikation og medarbejdernes egne ønsker om forandring været en rød tråd.

Noget af det første, TRIOen afprøvede, var at holde en dialogproces på et personalemøde om ønskelister mellem vagtlagene.

Her var fokus på, hvad man kunne drømme om fra det andet vagtlag. Ikke krav. Ikke bestillinger – men drømme og ønsker.

- Vi har i virkeligheden længe arbejdet med en kulturændring, hvor vi prøver at fokusere mere på, hvad vi udviklingsmæssigt gerne vil arbejde henimod, end hvad vi er trætte af. Det passer perfekt med en øvelse som ønskelisterne, siger leder Pia Hedegaard.

Du ejer 3 meter – ansvar på en ny måde

Ønskelisterne blev første trædesten til en ny måde at tænke arbejdet på, fortæller TRIOen, der samlede en styregruppe med bred repræsentation fra hele huset og assisterende leder Louise Riisager Holst som tovholder. Styregruppen inddelte alle medarbejdernes ønsker i kategorier og prioriterede.

Det blev hurtigt klart, at særligt et tema fyldte: Ansvar.

For hvem ”ejer” opgaverne? Hvem har ansvaret for, at borgerens lejlighed føles hjemlig? Hvem har ansvaret for at sætte den efterladte tallerken i opvaskemaskinen eller køre den glemte servicevogn ud i køkkenet? Hvem har ansvar for at tømme skraldespandene, når hende, der plejer at gøre det, har fri?

Sammen besluttede styregruppen at implementere tre meters-reglen, der oprindeligt stammer fra Tivoli. Den går kort sagt ud på, at alle tager ansvar for det, de kan se, inden for en omkreds af tre meter.​‌‌​​​‌‌‍​‌‌‌‍ Det handler ikke nødvendigvis om oprydning, men om at have øje for, hvad der sker i ens nærhed.

- Selvfølgelig kan man ikke altid nå alt, hvad man ser, men så må man tage ansvar for at få det videregivet – fx bede om hjælp på Tak og bed om hjælp -tavlen, siger assisterende leder Louise Riisager.

Tre meters-reglen blev indført for få uger siden, så det er for tidligt at sige, om den revolutionerer Sandgårdsparken på den lange bane – men lovende ser det ud.

- Vi har fået rigtig god feedback på den måde at tænke arbejdet på. Det er noget, alle kan forholde sig til, og som gør en reel forskel i hverdagen, siger arbejdsmiljørepræsentant Annie Bøgelund Madsen.

SPARK gjorde forskellen – ved ikke at give svarene

TRIOen er enige om, at SPARK har spillet en central rolle i forbedringerne på Sandgårdsparken. Ikke ved at levere løsninger – men ved at facilitere processen.

- Vi har lært at inddrage vores kolleger mere og har fået nogle gode faciliteringsgreb, så der er meget mere engagement og struktur på vores personalemøder. Vi har på kort tid rykket os mere, end hvad vi havde turde håbe på, siger tillidsrepræsentant Gitte Elsborg.

Leder Pia Hedegaard er enig og tilføjer:

- Noget af det fede ved SPARK er, at de ikke giver os svarene, men hjælper os med selv at finde dem. Så tror vi også selv mere på løsningerne.