Medarbejderne fik magten - 10 gik på fuldtid

På plejecenteret Stenhusbakken i Holbæk har centerleder Bjarne Webb sat medarbejderne fri.

I hvert fald fri i forhold til planlægningen af arbejdet.

På plejecenteret har medarbejderne fået mere indflydelse på deres vagtskema, fordi de selv i teamet aftaler, hvem og hvornår de er på arbejde.

Og den øgede medindflydelse via drømmeskemaer giver så god mening, også set i lyset af den nye ældrelov, siger centerleder Bjarne Webb.

- Et af de bærende principper i loven er netop tillid til medarbejderne og borgernær-ledelse. Så hvis vi tror på, at medarbejderne selv kan tage beslutninger i forhold til borgerne, så burde de også kunne det i forhold til sig selv og hinanden, siger han.

Prøver fuldtid af

Frisættelsen i forhold til arbejdsplanlægning er en manøvre, som er kommet i stand i forbindelse med, at Stenhusbakken deltager i et workshopforløb med En fremtid med fuldtid - en indsats som KL og de faglige organisationer i Forhandlingsfællesskab står bag.

I forløbet har plejecenterets ledelse, tillidsvalgte og medarbejderne i samarbejde sat spot på, hvordan de kan motivere flere til at gå op i tid eller arbejde på fuldtid.

Det har resulteret i tre konkrete prøvehandlinger:

Spørgeskemaer kick-starter processen

Idéerne til prøvehandlingerne er kommet fra medarbejderne selv og på baggrund af spørgeskemaer om, hvad der skulle til for at arbejde flere timer.

- Først lavede vi et anonymt spørgeskema. Og fordelen ved det var, at man kunne svare frit uden at stå til ansvar eller bekymre sig om, at det fik en eller anden konsekvens, siger Bjarne Webb.

Men det rykkede ikke så meget i forhold til at sætte konkrete prøvehandlinger i gang, hvor medarbejderne gik op i tid eller på fuldtid. Derfor udsendte de et nyt og mere personligt spørgeskema.

- Her spurgte vi mere direkte. Du er på det antal timer. Hvad skal der til for, at du kan gå op i tid? siger lederen.

Og det var med til at sætte skub i tingene.

- Da folk fik lov til selv at være med til at bestemme og have indflydelse, så gjorde det det hele meget nemmere, siger sygehjælper og AMR Hanne Petersen.

Mere faglig sparring på tværs af vagthold

I de personlige spørgeskemaer kom det fx frem, at hvis man som medarbejder fik indflydelse på opgaver og mødetid, så var man villig til at gå op i tid.

Dermed blev flere af prøvehandlingerne født. Blandt andet 10-timers vagter og drømmeskemaer.

Ergoterapeut Tina Larsson, der også er AMR, er gået op i tid - til 37 timer. Nogle dage møder hun tidligere og andre dage senere, så hun på den måde også får mødt kolleger fra andre vagthold og kan tale fagligt med dem.

- Det fungerer rigtig godt, for jeg møder flere kolleger og kan fx få talt om nye borgeres behov og få ordnet forflytninger og sådan noget, siger hun.

Drømmeplaner giver medindflydelse

En anden prøvehandling, som Stenhusbakken har kastet sig over, er, at to teams er gået i gang med at lave drømmeskemaer.

- Der er jo ikke nogen grund til, at vi som ledere sidder og laver planer, hvis medarbejderne kan lave det selv, og de samtidig oplever, at de får noget godt, som de ikke havde før, siger Bjarne Webb.

De to teams har selv skullet pusle deres 12-ugers skema sammen og blive enige ud fra nogle faste rammer om, hvor mange der skal være på arbejde på givne tidspunkter mv.

- Vi sætter os sammen og taler om, hvad vi gerne vil. Vi er fx lykkes med, at man kan få fri om mandagen efter en arbejdsweekend, og samtidig har vi sikret, at vi ikke er affolket, ved at der altid er minimum to kolleger på arbejde i hverdagene, siger Hanne Petersen.

Forståelse af hinanden er vejen til succes

På Stenhusbakken lægger de særligt deres samarbejde og dialoger til grund for, at de er lykkes med, at flere medarbejdere har ønsket at gå op i tid og på fuldtid.

- Hvis nogen skal lykkes, så er vi afhængige af, at vi kan tale sammen, og det kræver, at vi ser og forstår hinandens perspektiver, siger leder Bjarne Webb.

Og det bakker de to tillidsfolk op om. Det er forståelsen af og respekten for den anden parts ståsted og ønsker, som fører til resultaterne.

- Der skal være plads til individuelle løsninger. Jeg tror helt klart, at det er derfor, vi er kommet så langt, fordi vi fik lov til at være med i det, siger sygehjælper og AMR Hanne Petersen.

Forløbet med En fremtid med fuldtid har vist Stenhusbakken, at noget som i starten virkede som en næsten umulig opgave - at flere ville gå på fuldtid - kan lykkes.

- Jeg vil gerne anerkende arbejdsmiljørepræsentanterne for deres evne, lyst og mod til at indgå i reel dialog og samarbejde om at få arbejdspladsen til at fungere, siger centerleder Bjarne Webb.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra En fremtid med fuldtid

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, kan du forvente at blive opdateret på de seneste nyheder fra En fremtid med fuldtid 4-6 gange om året.

Tilmeld dig her