Vi er blevet klogere på vores udfordringer – og gør noget ved det

På botilbuddet Hobitten i Sæby er hverdagen bygget op omkring nøje fastlagte rytmer, dagskemaer og strukturer.

Det er med til at sikre forudsigelighed, tryghed og ro for Hobittens 12 beboere, der alle lever med autismespektrumforstyrrelser og er på et kognitivt niveau på mellem 2-3 måneder og 5 år. Mange af beboerne har ikke et verbalt sprog.

På Hobitten er der samværsvejledninger på næsten alle aktiviteter og borgere. De skal sikre, at alle medarbejdere har den samme pædagogiske tilgang og følger det samme skema for dagen for den enkelte borger.

- Det er den tilgang, borgerne har brug for - for at være i verdenen. Det skal være firkantet og struktureret, og afviger man fra aftalerne, kan det resultere i udadreagerende adfærd og mistrivsel generelt, forklarer botilbuds-leder Maja Borg Graven.

- Og som regel er der et døgns latenstid. Det vil sige, at det er først den kollega, der møder ind den næste morgen, det går ud over. Derfor er det så vigtigt at overholde strukturen, tilføjer pædagog og tillidsrepræsentant Helene Kristiansen.

Brug for en konstruktiv feedback

Men hvis det tværfaglige samarbejde omkring samværsvejledninger og aftaler skal lykkes, så er der brug for en kultur med konstruktiv feedback.

En kultur, hvor det er ok at minde hinanden om at overholde aftaler eller stille spørgsmål til hinanden, når der bliver afveget fra aftalerne omkring borgerne.

- Det handler om, at vi skal være nysgerrige på hinandens praksis og ikke opleve det som et personligt angreb, når en kollega spørger ind til, hvad der ligger bag en kollegas beslutning om at afvige. Det kræver psykologisk tryghed at turde spørge, og det kræver også psykologisk tryghed at blive stående, når man bliver spurgt, siger Helene Kristiansen.

Fundamentet er psykologisk tryghed

Og netop psykologisk tryghed skulle vise sig at blive et vigtigt omdrejningspunkt, da Hobittens lokale MED-udvalg (LMU) rakte ud efter SPARK’s hjælp tilbage i 2024.

Ønsket var et SPARK-forløb, hvor der skulle være fokus på arbejdet med at overholde aftaler og kommunikere bedre på tværs af huset, så en feedback-kultur på sigt kunne vokse frem.

- Men det viste sig hurtigt i samarbejdet med SPARK-konsulenten, at vi først måtte arbejde med at forbedre vores psykologiske tryghed for at få fundamentet på plads, fortæller Maja Borg Graven.

Dialogkort en fast del af P-møder

En fælles temadag for hele personalegruppen om psykologisk tryghed blev startskuddet på forløbet.

- I LMU var vi optaget af at inddrage medarbejderne bedst muligt. Derfor startede vi med den fælles temadag, hvor vi snakkede psykologisk tryghed og medarbejderne kunne komme med deres input, siger Maja Borg Graven.

Derefter gik LMU tilbage i ”værkstedet” sammen med SPARK-konsulent Karin Thomassen.

Hun præsenterede udvalget for forskellige redskaber bl.a. et spil med dialogkort, som kan hjælpe med at sætte gang i samtalen om psykologisk tryghed.

Udvalget satte spillet på dagsordenen på husets personalemøder, og medarbejdernes feedback var positiv. Det var noget, de godt kunne bruge. Derfor er dialog-kortene fortsat en fast del af personalemøderne.

Spil jer til psykologisk tryghed

Dialogkort sætter gang i vigtige snakke i arbejdsfællesskabet.

Læs artiklen

MED-udvalget og siden hele personalegruppen har bl.a. også arbejdet med begrebet ‘samtalens triplet’, som handler om måden, man taler med hinanden og dens betydning for den psykologiske tryghed.

Samtalen begynder med en replik, til den kommer en respons og til slut en kvittering.

Når man vil ændre sine kommunikationsmønstre, er responsen helt central, for det er den, der giver betydning til det sagte.

Det er nemlig i responsen, vi vælger, om vi vil forbinde eller distancere os fra det sagte. Ansvaret går dermed begge veje i en dialog. Det, du siger, eller måden du svarer på, har et efterliv i den efterfølgende udveksling.

De små nuancer har stor betydning

Indsigten i, hvad små nuancer i kommunikation betyder for det kollegiale samarbejde, og hvor vigtigt det er at være bevidst om at være imødekommende i dialogen med hinanden - det har en ekstra stor betydning, når man arbejder med borgere med autisme.

Mennesker med autisme registrerer nemlig tit deres omverden og stemninger i rummet med en ekstrem høj detaljegrad.

- Vores borgere aflæser øjeblikkeligt, hvis du kommer ind og kun smiler med munden og ikke med øjnene. Så vi kan nemt komme til at give dem en dårlig dag, hvis vi ikke er i sync med os selv, fortæller Helene Kristiansen.

- Så hvis jeg lige har haft en negativ udveksling med en kollega, så tager jeg måske den dårlige stemning med, som så breder sig som ringe i vandet til borgeren. Derfor er det så vigtigt, at vi som kollegaer forstår at få tjekket godt ind med hinanden, for vores borgere fortjener det bedste af os, tilføjer pædagog og SOSU-assistent Rikke Martensen, som er tillidsrepræsentant for FOA.

Faglig uenighed udvikler

Arbejdet med psykologisk tryghed har generelt bidraget til, at flere har fået en større forståelse for, at uenighed og forskellige faglige perspektiver ikke er en dårlig ting. Tværtimod. Det er med til at udvikle den fælles faglighed, vurderer Maja Borg Graven.

- Jeg ser et større mod til, at man stiller faglige spørgsmål til hinanden, uden det bliver opfattet som en irettesættelse, og står ved, at man ikke ser tingene på samme måde, siger hun.

Det kan Rikke Martensen helt personligt bekræfte.

- I takt med den øgede psykologiske tryghed trækker jeg mig ikke lige så meget fra en faglig uenighed med en kollega, som måske har ordet mere i sin magt end jeg. Nu er jeg begyndt at gå tilbage og sige: ‘Du sagde sådan, og jeg har grublet over det: hvorfor sagde du det?’, siger hun.

Mod til at vise sin usikkerhed

Samtidig ser botilbudslederen og de to tillidsrepræsentanter, at der er kommet et større mod til at sige: “Det ved jeg faktisk ikke”.

- Man tør åbent vise, at man kan føle sig usikker og sårbar, og det er en kæmpe styrke i et hus, hvor vi skal arbejde tværfagligt om, hvad der er bedst for borgeren, siger Maja Borg Graven.

For det er vigtigere at stå ved, at man fx ikke nåede i mål med dagskemaet, end at lade som om, at alt er fryd og gammen for, ellers ved kollegaen, der skal tage over ikke, hvad hun har at arbejde med - og kan fx have svært ved at se bagom en udadreagerende eller selvskadende adfærd.

- Så det der med, at man tør sige: ‘Jeg har prøvet meget, men jeg fejlede.’ Det er også en del af den psykologiske tryghed, at der så er en kollegial accept af, at det er ok, så længe man gør, hvad man kan og kan argumentere fagligt for det, siger Rikke Martensen.

Få vores gratis email-kursus om psykologisk tryghed

Få viden, værktøjer og indblik i, hvordan I på jeres arbejdsplads kan arbejde med at styrke den psykologiske tryghed. Skriv dig op her!

Læs artiklen

Gryden skal holdes i kog

Selvom der er sat punktum for SPARK-forløbet, er der langt fra sat punktum for arbejdet med at modne den psykologisk tryghed på Hobitten

- Vi har stadig stor fokus på at få italesat den psykologiske tryghed for at holde gryden i kog - det stopper aldrig, for der kommer hele tiden nye kollegaer og input udefra. Det tager vildt lang tid at modne den psykologiske tryghed, og vi kommer nok aldrig til at sige, at nu er vi i helt mål, siger Maja Borg Graven.

Hun anbefaler andre arbejdspladser at tage fat i SPARK.

- Forløbet har været værdifuldt, fordi vi er blevet klogere på vores egne udfordringer og har turdet at gøre noget ved dem. Vi har fået et fælles sprog og gode redskaber og sparring. Det har været fedt. Kæmpe cadeau til SPARK!

Kunne et SPARK-forløb være noget for jer?

SPARK – Samarbejde om Psykisk ARbejdsmiljø i Kommunerne er et gratis tilbud til alle kommunale arbejdspladser.

SPARKs forløb er målrettet MED-udvalg og TRIO’er. I får støtte og sparring, så I selv bliver bedre i stand til at handle på de udfordringer, I oplever i det psykiske arbejdsmiljø på jeres egen arbejdsplads.

Søg om forløb