”Vi har fået flere redskaber til vores forebyggende arbejde”

- Vi er med i netværket for at blive opdateret på metoder og tjekke, hvor vi er i forhold til andre kommuner.

Sådan siger Tina Balsig, der er leder af Ydelser i Odsherred Kommune og har ansvaret for bl.a. borgerservice, sociale ydelser og boligadministration.

Sammen med kolleger fra Odsherred Kommune deltager hun på netværksmøde i indsatsen Sammen mod Vold, trusler og chikane.

Denne gang samles netværket i Glostrup, hvor repræsentanter fra 16 kommuner fra Østdanmark skal blive klogere på en mere helhedsorienteret tilgang til forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret vold, trusler og chikane, herunder digital chikane.

Netværk styrker fælles AMR-arbejde

For Tina Balsig (billedet tv) er det vigtigt at få et fælles sprog for at tale om forebyggelse på tværs af fagligheder og forvaltninger.

- Netværket er en mulighed for at klæde arbejdsmiljørepræsentanterne på og styrke det fælles AMR-arbejde i Center for Social og Arbejdsmarked (CMU). Samtidig får vi inspiration fra andre kommuner fx Aarhus, der systematisk arbejder med risikovurdering af alle medarbejdergrupper, siger hun.

Trafiklys - sådan risikovurderer du på kerneopgaven

I Aarhus Kommune er risikovurdering et centralt element i en systematisk forebyggelse af vold, trusler og chikane.

Læs artiklen

Flere lærere per klasse giver tryghed

Ved et andet bord sidder deltagere fra Ishøj Kommune, nærmere betegnet Vibeholmskolen. Fire ledere og medarbejdere fra skolen samt en kommunal udviklingskonsulent deltager i netværket for at få ideer til, hvordan de kan forbedre arbejdsmiljøet.

- Som skoleledelse er vi optaget af data og systematik. Vi er en branche, hvor der er høje følelsesmæssige krav, og forebyggelse er afgørende for at sikre os, at medarbejderne ikke bliver syge, siger viceskoleleder Peter Holst.

For Daniel Sommer, der er lærer og AMR, hænger arbejdsmiljø uløseligt sammen med den daglige praksis. Vibeholmskolen har indført tre lærere til to klasser i indskolingen. Det mindsker belastningen.

- Hvis det er rart at være medarbejder, er det også rart at være borger, i vores tilfælde elev. Det, at være en lærer mere, skaber mere faglighed og gør, at man er tættere på børnene, og så giver det en tryghed for kollegaen, at man ikke står alene, siger han.

Viceskoleleder Peter Holst (tv) sammen med lærer og AMR Daniel Sommer.

Klar til at sprede gode ideer

De ser begge netværket som et professionelt læringsfællesskab, der kan inspirere til prøvehandlinger og øget samarbejde på tværs af fagligheder.

- Vi har vores AKT-vejleder med, fordi hun har et andet blik på børnene. Samtidig har vi en repræsentant med fra HR, hvis noget skal bredes ud. Så hvis der sker noget fedt her, så kan det bruges alle mulige steder, siger de.

Deltagere præsenteres for metoder

Dagen er bygget op med oplæg og diskussioner - både i de enkelte kommuner og på tværs af kommuner.

Deltagerne præsenteres for metoder som low arousal, perspektivskifte, mentalisering, LA2 og traumebevidst tilgang, der alle kan bruges til at forebygge vold, trusler og chikane og mindske belastningen ved forekomst af vold, trusler og chikane.

Metoderne er samlet under "Vold som udtryksform", der er et program under SUS - Socialt Udviklingscenter, der siden 1992 har forebygget vold, trusler og voldsomme episoder på arbejdspladser på social- og sundhedsområdet og det brede velfærdsområde.

Behov for mere systematik

Mange af deltagerne i netværket bruger allerede metoderne i deres hverdag, men der er brug for at gøre det på en mere systematisk måde, fortæller Julie Hviid-Schwartz, der arbejder som sygeplejerske i hjemme- og sygeplejen i Solrød Kommune.

- På vores plejecentre arbejder vi systematisk med Blomsten for at komme hele vejen rundt om en borger. Men i hjemmepleje og sygeplejen arbejder vi mere intuitivt. Der bliver ikke sagt på et møde: Lad os prøve at gennemgå en borger efter denne metode, siger hun.

Ting forsvinder i travlhed

Flere af de deltagende kommuner efterlyser på netværket mere tid til at arbejde med forebyggende metoder, så man ikke først sætter ind, når "skaden er sket". Det gælder bl.a. på ældreområdet, hvor fagligheder skal lære at tale et fælles sprog i nye faste teams.

- Jeg er meget bekymret for, i en tid med reformer, omorganiseringer og nye tværfaglige samarbejde, at vi ikke får skabt tiden til at have dialoger om kerneopgaven og vores syn på borgerne. Ting forsvinder i travlhed. Så der skal være én, der har ansvaret for at skabe den nye kultur, lyder det fra en deltager.

Menneskesyn kommer før metoder

Et gennemgående tema på netværksmødet er, at viden og menneskesyn kommer før metoder. Forebyggelse handler grundlæggende om menneskesyn.

Her er der fire principper, der er vigtige at følge, forklarer Mette Strunge Dubert, der er chefkonsulent i SUS - Socialt Udviklingscenter.

Mennesker gør det godt, hvis de kan.
Adfærd er kommunikation
Relationer er det vigtigste redskab
Hvert menneske har ret til at blive mødt indefra - med respekt for egne oplevelser, behov og drømme.

- Ud fra disse fire grundprincipper kan vi tage snakken i medarbejdergruppen og være nysgerrige på: Hvis vi antager, at mennesker gør det godt, hvis de kan, hvilke redskaber skal vi så have fat i, hvis det går galt?. Var det krav eller andet, der oversteg den enkeltes kapacitet? siger hun.

"Ingen taler om robuste medarbejdere"

På Vibeholmskolen i Ishøj har de især bidt mærke i snakken om, hvordan vi er hinandens arbejdsmiljø, og at den kollegiale støtte er alfa og omega.

- Engang skulle vi have robuste medarbejdere. Nu skal vi have robuste arbejdsfællesskaber, lød det i et oplæg fra scenen.

Det kan lærer og AMR Daniel Sommer skrive under på.

- Jeg er optaget af, at vi sidder to medarbejdere og to fra ledelsen og har et rigtig godt samarbejde. Vi vil det samme, og ingen taler om robuste medarbejdere, siger han.