Fra udfordringer til læring: Effektive greb til kollegial støtte

Vold, trusler og chikane kan sjældent helt undgås på arbejdspladser med høje følelsesmæssige krav. Derfor er det nødvendigt at kigge på, hvordan man kan forebygge belastningen - især af de mange mindre hændelser og konflikter, der akkumuleres over tid, og hvor det store system ikke nødvendigvis bliver sat i gang.

Her er arbejdspladsens håndtering og den kollegiale støtte helt afgørende, forklarer Marianne Adelhardt Jensen, der er erhvervspsykolog og chefkonsulent i Human House.

- Når vi oplever vold, trusler og chikane, så møder vi det med det mentale beredskab, vi hver især har med. Men dette mentale beredskab kan vi gøre noget ved på arbejdspladsen. Vi kan sørge for, at vi ikke møder det individuelt og belastes individuelt, men forebygger i fællesskab, siger hun.

Psykologisk tryghed mindsker belastningen

Støtten kan bestå i at vide, at man har et trygt fællesskab, man kan falde tilbage i, hvor man ikke bliver dømt, men i stedet skaber fælles læring.

- Vi ved fra forskningen, at vi oplever belastningen mindre, hvis vi har støtte fra gode kolleger, vi kan tale med. Vi ved også, at kollegial støtte betyder mere, end hvis man efterfølgende får psykologhjælp, siger Marianne Adelhardt Jensen.

Gode kollegiale relationer og høj psykologisk tryghed er derfor afgørende for, hvordan vi oplever belastningen. Og her er der en række greb, man kan benytte på arbejdspladsen.

Kend din kollega

Det første greb handler om at investere tid i at lære hinanden godt at kende. Men behøver ikke at kende sine kolleger privat, men det er relevant fx i pædagogisk arbejde med borgere at vide, hvad der trigger deres nervesystem, og hvordan de reagerer, når de bliver trigget.

Det andet greb er at drøfte i fællesskab, hvad I forventer af hinanden som gode kolleger.

- Det gør, at man kan have de gode snakke om: Når du bliver trigget, hvordan er jeg en god kollega for dig, siger Marianne Adelhardt Jensen.

Aftaler om professionel ventilering

Det tredje greb er at bruge hinanden til at lufte oplevelser, følelser, tanker, men uden at give gode råd eller smitte hinanden følelsesmæssigt.

- Jeg oplever tit på arbejdspladser, at man som kollega kommer til at belære den anden: "Du skal bare gøre sådan." Eller man siger: "Det oplevede jeg også i sidste uge. Det er bare for vildt med den borger". Dermed overtager man fortællingen med egne følelser og tanker, siger hun.

Det er defor afgørende at have aftaler for, hvordan man ventilerer på en professionel måde, hvor kollegaen kan fortælle om sin oplevelse uden vurderinger og bliver hjulpet til at tage følelserne ud af situationen.

Prøv Defusing-metoden

Defuse betyder "afværge" eller "tage det værste tryk".

Defusing-metoden understøtter kollegial støtte, når en medarbejder har været udsat for ubehagelige / grænseoverskridende oplevelser med borgere. På den måde forebygger man, at ubehagelige oplevelser over tid fører til stressbelastninger og sygefravær.

Se metodebeskrivelse og film hos Arbejdsmiljø København

Det fjerde og sidste greb handler om at gøre fejl til genstand for fælles læring og etablere en god feedbackkultur.

- Vi er vores eget redskab, når vi arbejder tæt på borgeren. Derfor kan det være svært at få feedback. Men det er afgørende at etablere en god feedbackkultur, hvor fejl ses som justerbar læring, siger Marianne Adelhardt Jensen.

Tjekliste til arbejdspladsen

Udover de fire greb, der er nævnt ovenfor, er der andre ting, der er vigtige for at forebygge belastninger. Det handler bl.a. om at give plads til faglig sparring og tilrettelægge arbejdet, så der er plads til pauser og restitution.

Derfor har Human House udarbejdet en tjekliste, hvor man på arbejdspladsen kan tjekke af, I hvor høj grad man oplever, at der på arbejdspladsen er plads til kollegial støtte.

- Det kan være én voldsom hændelse, der gør udslaget, men det kan også være flere små hændelser over en dag, der får bægeret til at flyde over. Derfor kan det være godt lige at tjekke af: Har I styr på at forebygge belastningen af de mange små hændelser? siger Marianne Adelhardt Jensen.

Baggrunden for denne artikel

Denne artikel bygger på et oplæg, som Marianne Adelhardt Jensen fra Human House holdt for kommuner i netværket 'Sammen mod Vold, trusler og chikane' den 24. februar 2026 i Glostrup.

Her var repræsentanter fra 16 kommuner fra Østdanmark samlet for at blive klogere på en mere helhedsorienteret tilgang til forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret vold, trusler og chikane, herunder digital chikane.