1. Hjem
  2. KERNEOMRÅDER
  3. Organisation & Udvikling
  4. Menneskesyn før metode
Sammen mod vold logo

PROJEKT

SAMMEN MOD VOLD

5 min læsetid

Menneskesyn før metode

Noget af det mest effektive til at forebygge vold, handler ikke om at afprøve nye metoder men om at diskutere menneskesynet.

Menneskesyn før metode
Irene Aya Schou
Irene Aya Schou

- Menneskesynet er selve fundamentet for, at forebyggelsen virker.

Sådan siger Mette Strunge Dubert, der er chefkonsulent i SUS - Socialt Udviklingscenter og for nylig holdt oplæg på et netværksmøde i indsatsen “Sammen mod vold, trusler og chikane”.

SUS har arbejdet med arbejdsmiljø og voldsforebyggende arbejde i over 30 år og står bag Vold som Udtryksform, der siden 1992 har forebygget vold, trusler og voldsomme episoder på arbejdspladser.

Menneskesynet bag metoden

På netværksmødet præsenterede Mette Strunge Dubert en række metoder til forebyggelse af arbejdsrelateret psykisk og fysisk vold, trusler og chikane bl.a. Low Arousal, Mentalisering, Traumebevidst tilgang (TBT) og Perspektivskifte.

Samtidig gjorde hun det klart, at der forud for alle metoder ligger en viden og et mindset, som det er godt at gøre sig klart og diskutere i organisationen.

- Forebyggelse handler grundlæggende om menneskesyn. Det er hele grundlaget for at kigge ind i metoderne. Derfor er det værd at bruge tid på at forstå menneskesynet både individuelt og i gruppen af medarbejdere og ledere, siger hun.

Fire principper for menneskesynet

Der er grundlæggende fire principper, der er vigtige at følge, når det handler om menneskesyn, forklarer Mette Strunge Dubert.

  • Mennesker gør det godt, hvis de kan
  • Adfærd er kommunikation
  • Relationer er det vigtigste redskab
  • Hvert menneske har ret til at blive mødt indefra - med respekt for egne oplevelser, behov og drømme

- Ud fra disse fire grundprincipper kan vi tage snakken i medarbejdergruppen og være nysgerrige på: Hvis vi antager, at mennesker gør det godt, hvis de kan, hvilke redskaber skal vi så have fat i, hvis det går galt? Var det krav eller andet, der oversteg den enkeltes kapacitet? siger hun.

Mette Strunge Dubert er uddannet cand.scient.san fra Syddansk Universitet med en baggrund som sygeplejerske fra det psykiatriske område. Siden 2008 har hun arbejdet med udvikling af socialpsykiatri og udsathedsområdet på tværs af region, kommune og i statslig styrelse – med erfaring som både leder af tilbud og faglig/udviklingskonsulent.

Det voldsomme sker i samspillet

Menneskesynet bygger på et fælles vidensgrundlag om, hvad der fører til det voldsomme.

Ifølge Mette Strunge Dubert er der et handlingsrum, før det voldsomme sker. Det er i dette rum, forebyggelsen sker.

- Vi ved, at voldsomme episoder ofte sker i mødet mellem mennesker fx mellem borger og medarbejder, og at det oftere sker, hvis der er en utryg relation, siger Mette Strunge Dubert.

Vi reagerer kropsligt ved fare

Vi ved også, at vi som mennesker ofte reagerer kropsligt, før vi reagerer med vores bevidsthed. Vi scanner fx rummet, når vi kommer et nyt sted. Er her trygt og rart at være? Oplever vi farer?

- Hvis vi scanner et rum og føler os urolige og utrygge, så reagerer vi kropsligt, inden vi når at reagere hjernemæssigt. Forebyggelsen ligger derfor i den måde, vi møder borgeren på, siger Mette Strunge Dubert.

Kend borgerens triggere

Her er det afgørende at kende borgerens triggere, kapacitet og belastninger for at kunne tage godt imod dem. Ligesom det er vigtigt at kende konteksten ud fra antagelsen: Adfærd giver altid mening i sin kontekst.

- Det kan være uklare regler, rammer og grænsesætning. Forebyggelsen er at have tydelige rammer og klare forventninger, men også se på rammerne, siger Mette Strunge Dubert.

ressourcer til forebyggelse af vold

Viden, værktøjer og metoder mod vold

3 stærke ressourcer til forebyggelse af vold, trusler og chikane.

Læs artiklen

Forstå den anden

Hun understreger, at relationer er det vigtigste redskab i forebyggelse af konflikter og voldsomme situationer. fordi samarbejdet går bedre, når man forstår hinanden og føler sig tryg i hinandens selskab.

- Det lyder banalt, men det er utrolig vigtigt at arbejde med, hvad der skal til for at forstå den anden. Hvad har jeg som medarbejder brug for at vide om borgeren? Og hvad har borgeren brug for at fortælle mig om sig selv? siger hun.

Brug for kontrol

En del af at forstå den anden, handler også om at forstå, at hvert menneske grundlæggende gerne vil mødes med respekt for egne oplevelser, behov og drømme.

- Det handler om, at alle mennesker har behov for at have følelsen af kontrol. Det giver ro i nervesystemet. Så når du er interesseret i mig, så oplever jeg, at jeg er noget værd. Der er nogle basale psykologiske behov på spil her, siger Mette Strunge Dubert.

Metoder bygger på fire principper

Hun understreger, at ingen faglig metode til forebyggelse af vold, trusler og chikane i dag går imod de fire principper for menneskesyn, der netop er omtalt.

Spørgsmålet er bare, om vi er bevidste om det og bruger det i dagligdagen i forhold til vores kolleger.

- Hvis vi er enige om de fire grundprincipper, kan vi bedre spørge ind til forskellige situationer: Hvad gjorde du i situationen? Hvad skete der? Samtidig har vi en fælles forståelse af, hvordan vi bruger metoderne, siger hun.

Denne model er udviklet af SUS og viser, hvordan menneskesynet og det fælles vidensgrundlag ligger til grund for metoder. ”Mennesker gør det godt, hvis de kan”, er en udtryksform, som de fleste kender og har taget til sig. Det stammer oprindelig fra den amerikanske psykolog Ross W. Greene og er herhjemme blevet bredt ud af psykolog Bo Hejlskov Elvén som en del af Low Arousel tilgangen. ”Det vigtige er ikke, om udsagnene er rigtige eller ej. Det vigtige er, at vi som medarbejdergruppe bliver enige om antagelserne og arbejder ud fra menneskesynet, for derved påtager vi os ansvaret,” siger Mette Strunge Dubert.