
PROJEKT
SAMMEN MOD VOLD
7 min læsetid
Trafiklys - sådan risikovurderer du på kerneopgaven
I Aarhus Kommune er risikovurdering et centralt element i en systematisk forebyggelse af vold, trusler og chikane.



Risikoen for at blive udsat for vold, trusler og chikane er meget forskellig fra faggruppe til faggruppe afhængig af kerneopgave og omfanget af borgerkontakt.
En parkeringsbøde i forruden kan få folk op i det røde felt. Og det i en sådan grad, at det kan føre til trusler, chikane, ja ligefrem vold mod parkeringsvagten.
Andre medarbejdere fx med myndighedsfunktion kan også være i øget risiko. Det samme gælder folk, der faciliterer borgermøder om konfliktfyldte emner som vedvarende energi eller skraldemænd, der står i skudlinjen for vrede på villavejene.
Mange forskellige faggrupper
Vil man forebygge vold, trusler og chikane blandt kommunale medarbejdere giver det derfor mening at risikovurdere medarbejdergrupper baseret på kerneopgaven.
Det forklarer Jonna Borg Kallehave, der er HR og arbejdsmiljøkonsulent i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune. For nylig holdt hun et oplæg om risikovurdering på et webinar i forbindelse med indsatsen "Sammen mod Vold, Trusler og Chikane".
- I Teknik og Miljø er der godt 1600 medarbejdere fordelt på mange forskellige faggrupper. Nogle grupper oplever vold og trusler på daglig basis bl.a. parkeringsvagter, der bruger bodycams for at kunne dokumentere ubehagelige hændelser. Andre møder det kun engang imellem. Til gengæld kan det slå hårdere, hvis det kommer ud af det blå, siger hun.
Risikovurdering af kerneopgaven
For at kunne arbejde med risikovurdering og klæde medarbejderne på fagligt til at håndtere de udfordringer, de står overfor, har Miljø og Teknik i Aarhus lavet en model, der inddeler medarbejdernes kerneopgave efter trafiklysmodellen i rød, gul og grøn.
Medarbejdere i rødt møder ofte vold, trusler og chikane. Medarbejdere i gult møder det en gang imellem. Mens medarbejdere i grønt sjældent eller aldrig udsættes for vold, trusler og chikane.
- Kommunen forsøger på den måde at have en visuel og enkel tilgang til arbejdet med risikovurdering, forklarer Jonna Borg Kallehave, der har lavet trafiklys-modellen sammen med en kollega.
Den første liste over de forskellige medarbejdergrupper, deres kerneopgave og risici blev udviklet i 2020 i samarbejde med Hovedarbejdsmiljø Udvalget (HAU). Listen bliver løbende opdateret.
- Ved at bruge trafiklyset får vi en model for, hvem der især udsættes for vold, trusler og chikane, så vi i HR kan tilbyde at klæde medarbejderne godt på, afhængigt af hvordan de scorer i risikovurderingen, siger Jonna Borg Kallehave.

Overordnet muligheds- og risikovurdering
Opdelingen i rød, gul og grøn ledsages af en systematisk liste over nuværende indsatser, fremtidige indsatser og konsekvens for medarbejdergrupper, hvis ikke der bliver lavet en indsats.
Listen over de forskellige medarbejdergrupper og deres kerneopgave har titlen 'Overordnet muligheds- og risikovurdering'. Aarhus Kommune har været arbejdsmiljøcertificeret siden 2010. Den første liste blev udviklet ved overgangen fra OHSAS 18001 til ISO 45001 i november 2020.
Arbejdsmiljøgruppen tager over
På baggrund af risikovurderingen og det efterfølgende arbejde i de lokale arbejdsmiljøgrupper tilbydes medarbejdere, afdelinger og faggrupper kurser og kompetenceudvikling.
Det foregår i tæt samarbejde med lederne for de berørte medarbejdere og konsulenthuset Human House, der rådgiver om ledelse og arbejdsmiljø.
- Human House står klar til at rykke ud, afhængigt af om det skal være en to-timers genopfriskning eller et decideret kursus fx målrettet vold og trusler på skrift og over telefon, siger Jonna Borg Kallehave.
Er borgermødet rødt, gult eller grønt?
En af de afdelinger i Teknik og Miljø, der har taget godt imod risikovurdering, er Medborgerskab, hvor godt 30 medarbejdere arbejder med at styrke borgerinddragelse, samskabelse og aktivt medborgerskab i byudviklingen,
Efter en episode, hvor en ophidset borger skubbede til en medarbejder på et borgermøde, har man valgt at risikovurdere alle borgermøder efter trafiklysmodellen.
- Handler borgermødet om en konfliktfyldt sag med mange interessenter fx havneudvidelse eller vedvarende energi? Så er det et rødt møde, hvor man skal overveje at have en vagt med. Eller er det et grønt borgermøde uden de store konflikter, hvor lederen kan vurdere, om de skal være til stede? siger Jonna Borg Kallehave.
Risikovurdering som plakat
Medborgerskab har oversat tankerne om risikovurdering til en plakat, der viser, hvilke tanker og spilleregler, der er vigtigt at have på plads inden et borgermøde.
Plakaten illustrerer også vigtigheden af relationsarbejde, debriefing og giver eksempler på 'gode vendinger', man kan sige under et borgermøde for at komme ud af en ubehagelig situation.
Forebyggelse af interne konflikter
Risikovurdering bliver også brugt som arbejdsmiljøværktøj i forhold til forandringer og mulige konflikter internt i organisationen. Aarhus Kommune har for nylig vedtaget en politik for medborgerskab, hvor øget samarbejde og inddragelse betones.
Det kan konflikte med myndighedsopgaven i planafdelingen, hvor borgerinddragelse fx på et borgermøde kan betyde, at deadlines for vedtagelse af lokalplaner ikke kan overholdes.
For at forebygge eventuelle konflikter mellem faggrupper med forskellig kerneopgave har kommunen afholdt et fælles kursus for medarbejdere i Plan og Medborgerskab. Det har resulteret i et inspirationskatalog, der beskriver, hvad der kan ske både før, under og efter et borgermøde.
- Det er vigtigt at have øje for, at der er forskellige vinkler på kerneopgaven, og at der kan opstå konflikter mellem kolleger, der står til det samme borgermøde, siger Jonna Borg Kallehave.
Facebook-kultur giver ændret retorik
Hun er overbevist om, at risikovurdering som værktøj har en forebyggende effekt, selvom vold og trusler stadig er et stort problem på nogle områder bl.a. myndighed og medarbejdere med borgerkontakt.
Det skyldes bl.a. en Facebook-kultur, hvor borgere ikke nøjes med at skrive grimme ting på sociale medier. Nu siger de det også højt.
- Vi kan høre fra vores arbejdsmiljørepræsentanter, at der er en ændret retorik, og at det er blevet legalt at gå over at skælde ud, hvis man ser en mand i refleksjakke, og der står 'kommune' på ryggen, siger hun.
Hun mener dog, at jo bedre medarbejderne er klædt på til at tage vare på sig selv og hjælpe kolleger i krisesituationer, jo mindre voldsomme bliver de enkelte hændelser.
- Her kan det hjælpe at stille spørgsmålet: Er det kommunen, der bliver skældt ud på? Eller går kritikken i maven på mig som person, fordi det er mig, kritikken tilfældigvis rammer? siger Jonna Borg Kallehave.
Om indsatsen Sammen mod vold, trusler og chikane
Sammen mod vold, trusler og chikane er en fælles indsats om forebyggelse af arbejdsrelateret fysisk eller psykisk vold, trusler og chikane, herunder digital chikane, aftalt ved OK24 mellem KL og Forhandlingsfællesskabet.
Parterne er enige om, at det er uacceptabelt, at ansatte i forbindelse med deres arbejde udsættes for fysisk eller psykisk vold, trusler eller chikane fra borgere, herunder digital chikane. Det skal forebygges, hvad enten det er arbejde med borgere med særlige problemstillinger eller arbejde med borgere i almindelighed.
Som en del af indsatsen er der blevet etableret et nyt netværk for kommuner, der får støtte til en fælles indsats med forebyggelse af vold, trusler og chikane.
Kort om Jonna Borg Kallehave

- Uddannet biolog fra Aarhus Universitet
- Har arbejdet 15 år som HR og arbejdsmiljøkonsulent i Teknik og Miljø, Aarhus Kommune
- Arbejdede tidligere med arbejdsmiljøledelse i elektronikindustrien.
Vil du vide mere:
Vil du vide mere om risikovurdering i Teknik og Miljø, er du velkommen til at kontakte Jonna Borg Kallehave på jbk@aarhus.dk.
Bagrunden for projektet
Video kan ikke afspilles
For at afspille videoen skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.
Formand for Forhandlingsfællesskabet Mona Striib og Formand for KL's Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler











