Sådan gik vi fra 51 magtanvendelser om året til tre

Al adfærd er kommunikation

Det er grundforståelsen i specialinstitutionen CSU i Holbæk. Og det gælder også vold, gråd, råb og skrig.

- Helt grundlæggende er det vores opgave at være nysgerrige på, hvad det er for et problem, borgeren forsøger at kommunikere og løse med sin adfærd.

Det siger Mia Drews, der arbejder som vejleder og instruktør i nænsomt nødværge.

Sammen med centerleder Peer Sjørslev deler hun CSU’s erfaringer med forebyggelse af voldelige episoder på et online netværksmøde i indsatsen Sammen mod vold, trusler og chikane, som vil støtte landets kommuner i at skabe en mere helhedsorienteret tilgang til forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret vold, trusler og chikane.

Man skal turde sætte sin praksis på spil

CSU er et center for specialundervisning, der tilbyder undervisning til borgere med særlige behov herunder bla. ordblindeindsats, neurofaglig arbejdsrehablitering og meget mere. Derudover indeholder CSU også et botilbud med en række studieboliger.

På ganske få år er CSU gået fra 51 magtanvendelser om året til 3 – nogle år har de endda været helt nede på bare 1 magtanvendelse om året.

Nøglen til de imponerende resultater ligger ifølge Peer Sjørslev og Mia Drews i et nyt syn på registrering og forebyggelse. Grundtanken er, at det skal være naturligt at registrere alle episoder omhandlende fysisk og psykisk vold, for det er her, læringen og nøglen til at undgå episoder i fremtiden findes.

Jo flere registreringer - jo nemmere er det at finde systematikker og løsninger.

Derfor vil man væk fra oplevelsen, at man ”udstiller” sig selv og sin faglighed ved at fortælle om svære episoder, der ikke gik godt.

- Det er faktisk lige modsat hos os. Jo flere registreringer vi som institution har, jo dygtigere er vi. Jo mere man tør at sætte selv på spil, desto mere lydhør for pædagogiske input er man. Sidste år havde vi 150 registreringer, og det synes jeg faktisk er et rigtig flot tal, siger Peer Sjørslev.

Hvad har medarbejderne brug for efter en episode?

Meget hurtigt opdagede CSU, at medarbejderne screenede ret forskelligt på, hvor påvirkede de var efter sammenlignelige episoder.

- Og det giver jo god mening, for vi er forskellige, og vi bliver påvirket forskelligt af forskellige ting. MEN det blev en lille smule svært for os som ressourcepersoner at vide, hvilke handlinger de forskellige screeninger så kræver af os som arbejdsplads, fortæller Mia Drews.

Derfor blev der udviklet en indikator for, hvilke tiltag de forskellige screeninger kalder på.

- Alt, der screenes over 5, involverer fx ressourcepersoner som ledelse, krisepsykologer, og så videre deropad, siger hun.

På den måde understøtter screeningen medarbejderne i at få reflekteret og sat ord på, hvad de egentlig har brug for efter en episode. Men uanset hvor på skalaen en medarbejder har scoret, så følges alle registreringer op af en samtale med en ressourceperson - om ikke andet så for at give medarbejderen en mulighed for at ventilere.

Se CSU's screeningsindikator

Download

Svarene ligger i detaljen - så bliv ved med at lede

Indenfor voldsforebyggelse taler man ofte om vigtigheden af registrering. Men det hele står og falder med, hvordan man efterfølgende bruger registreringerne.

Her har CSU fundet en arbejdsform, der fungerer rigtig godt for dem.

De har nedsat et registreringsudvalg bestående af to personer med særligt fokus på forebyggende indsatser, to ledere og arbejdsmiljørepræsentanten.

Udvalget kigger i fællesskab alle registreringer igennem på jagt efter mønstre og systematikker, som man kan lære af, fortæller Peer Sjørslev.

- Vi kigger helt ned i dagsformer og rytme for borgerne. Ligger der noget i skemaet, der er svært? Er der en relation, der udfordrer? Hvad er det borgeren forsøger at kommunikere med sin adfærd? spørger Mia Drews.

Og der ligger masser af vigtig viden i detaljerne. Det er derfor, det er lykkedes for CSU at gå fra 51 magtanvendelser om året til bare 3.

- Vi ser på voldsepisoder med fokus på både før, under og efter episoderne. Og jo mere vi kan lære af ”efter”, jo mere kan vi flytte fokus til ”før” og helst helt undgå episoderne, siger hun.

Vi justerer hele tiden

I starten mødtes udvalget fast hver måned. Men det blev ret hurtigt tydeligt, at det var bedre at holde møder efter behov.

- Vi har opdaget, at vi har brug for mest læring i begyndelsen af skoleåret. Derfor har vi en meget høj mødefrekvens fra august og frem til efterårsferien, og herefter falder mødefrekvensen så hen over skoleåret, fortæller Peer Sjørslev.

Det hænger sammen med, at der i august starter en masse nye elever, som skal lære at finde tryghed på CSU. Derfor har medarbejderne ekstra fokus på forebyggelse der.

Men forebyggelse bør fylde hver eneste dag, siger Mia Drews.

- Jeg plejer at sige: Her hos os har vi ikke fredstid. Vi forebygger 100 procent af tiden. Og det vil sige, at vi også forebygger, når borgerne har overskud, fortæller hun.

Vi vil være endnu bedre!

Registreringsarket ændrer sig også over tid. Fx er der efter ønske fra medarbejderne blevet tilføjet en boks, hvor medarbejderne kan skrive egne refleksioner og læring efter en episode.

- Og her ligger der en masse guld, fordi medarbejderne reflekterer over den praksis, som de har anvendt, og får øje på, hvad de selv kan gøre anderledes en anden gang, siger Mia Drews

Lige nu er CSU Holbæk nået til et sted, hvor der stort set kun er magtanvendelse i situationer omhandlende borgere, der ikke har forståelse for konsekvensen af egne handlinger - som fx at træde ud foran en bus i trafikken. Men ambitionerne er stadig høje – allerhelst vil man ned på 0 magtanvendelser om året.

- Vi vil bare være bedre. Der skal være så få magtanvendelser og så mange registreringer, som overhovedet muligt, siger centerleder Peer Sjørslev.