
PROJEKT
Uddannelse og kompetenceudvikling
2 min læsetid
Tom bliver bedre til sit arbejde med en tale til tekst-app
Digitale værktøjer gør kæmpe forskel for medarbejdere med ordblindhed. For Tom har en simpel app givet et boost af glæde og energi.



Podcasten kan ikke afspilles
For at afspille podcasten skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.
- Jeg ville ikke kunne sidde som tekniker, hvis ikke jeg havde valgt at være åben om min ordblindhed, for med alle de skriveopgaver, jeg har, så ville det være umuligt at kunne levere mit arbejde ordentligt.
Det fortæller tekniker Tom Binder, som er ordblind, i 2. episode af podcasten “Haj til teknologi.”
Accept af ordblindhed kommer før apps
Tom Binder arbejder i Københavns Kommune, hvor han som tekniker udfører byggesyn på kommunens bygninger.
I podcasten deler han sine erfaringer med at være ordblind.
Han fortæller, hvordan han i dag bruger en tale til tekst-app som en hjælp til at udføre sit arbejde, og hvad det har betydet, at han har fået mod til at stå ved og acceptere sin ordblindhed.
- Inden jeg valgte at acceptere min ordblindhed og være åben om den og bruge hjælpemidler, så tyede jeg jo til enkelte kollegaer, jeg havde tillid til, som så hjalp mig med at skrive de rigtige ord, fortæller Tom Binder, som indimellem også måtte bede sin kone om hjælp efter arbejde.
- Så jeg brugte jo nogle gange ekstra tid på hjemmefronten for at kunne levere på arbejdsfronten. Og det var superdrænende.
Enorm forskel
Den simple tale til tekst-app på Tom Binders arbejdstablet fylder måske ikke så meget, men den har gjort en enorm forskel.
- Jeg har fået energi og livsglæde og alt muligt andet og kan så meget mere nu, og kan rumme det, fordi jeg ikke skal bruge den her enorme energi på at stave det rigtigt, fortæller han.
Erfaringer fra Sorø Kommune
I podcasten kan du også møde udviklingskonsulent Natascha Schmidt, som fortæller om, hvorfor de i Sorø Kommune har fokus på at støtte medarbejdere med læse- eller skriveudfordringer.
Kom tæt på Sorøs erfaringer og bliv klogere på, hvordan man kan arbejde strategisk med at hjælpe alle medarbejdere med læse/skriveudfordringer.
Få også svar på, hvad det kræver med succes at implementere brugen af både apps og undervisning for medarbejdere med ordblindhed på kommunale arbejdspladser.
LYT til 1.episode

Ny digital teknologi er intet værd uden medarbejderne
Medejerskab er et nøgleord når ny teknologi skal lanceres. Inddrag derfor medarbejderne tidligt i processen, lyder anbefaling fra ekspert i ny podcast
Læs artiklen






