1. Hjem
  2. KERNEOMRÅDER
  3. Organisation & Udvikling
  4. Ordblindheden skal ikke definere hvem jeg er
Uddannelse og kompetenceudvikling

PROJEKT

Uddannelse og kompetenceudvikling

2 min læsetid

Ordblindheden skal ikke definere hvem jeg er

Ordblindeundervisning har givet SOSU-assistent styrke og redskaber til at komme videre i sit liv, både på arbejde og privat.

Video kan ikke afspilles

For at afspille videoen skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.

Åben video
Læs mere om cookies

Da Lisbeth Storgaard for nogle år siden tog beslutningen om at deltage i ordblindeundervisning, arbejdede hun som social- og sundhedshjælper i Roskilde Kommune.

- I en stor del af sit liv har hun været flov over, at hun var ordblind. Men nu ville hun videre med sit liv og besluttede sig for, at ordblindheden ikke længere skulle fylde så meget og sætte begrænsninger for hende.

- Det har været et tabu for mig, og jeg tænkte: "Nej, nu skal det ikke være et tabu mere." Jeg ville rigtig gerne udvikle mig, fortæller hun.

Enorm ro og selvtillid

Inden hun startede på ordblindeundervisningen, var hun både spændt og nervøs. Hun var også bekymret for, hvad andre tænkte. Men alle hendes bange anelser blev gjort til skamme.

- Ordblindeundervisningen har givet mig enorm ro og enorm selvtillid og troen på mig selv – og også modet til, at jeg ville videreuddanne mig, siger Lisbeth Storgaard, som i dag arbejder som social- og sundhedsassistent på et plejecenter i Holbæk Kommune.

Når ordblindeundervisning flytter grænser

Når ordblindeundervisning flytter grænser

Som ordblind er man tit på udkig efter udveje både på arbejde og privat. Det har et ordblindekursus i Kerteminde rykket ved.

Læs artiklen

Dokumentation og digte

I dag bruger Lisbeth skrive- og læseteknologien CD-Ord på sin arbejdstablet. Det hjælper hende i dokumentationsarbejdet.

Men ordblindeundervisningen har ikke kun bidraget til, at hun har videreuddannet sig og nu uden problemer kan løse sine dokumentationsopgaver. Hun er også begyndt at skrive i sin fritid.

- Jeg har altid elsket at skrive digte, men jeg har afholdt mig lidt fra det. Men jeg skriver rigtig mange digte nu.

- Jeg vil gerne anbefale, at man tager ordblindundervisning, fordi det giver dig styrke. Det giver dig redskaber til, at du kan komme videre i dit liv. At ordblindhed ikke definerer dig.
Social- og sundhedsassistent Lisbeth Storgaard

Har du medarbejdere som har svært ved at læse og skrive ?

Der er hjælp at hente til medarbejdere, der har svært ved at løse deres arbejdsopgaver på grund af udfordringer med IT, læsning, skrivning eller matematik.

Kommunale arbejdspladser kan få afklaret medarbejderes kompetencer i dansk, matematik og IT og få lønrefusion, når medarbejderne deltager i kursus, herunder:

  • Ordblindeundervisning
  • Forberedende voksenundervisning (FVU)-start
  • FVU-dansk,
  • FVU-matematik
  • FVU-digital

Indsatsen Bedre til ord, tal og IT henvender sig til ansatte på FOA eller 3F-overenskomster i kommunerne, og arbejdspladsen søger om midler gennem Den Kommunale Kompetencefond.

Læs mere om Bedre til ord, tal og IT