
PROJEKT
Uddannelse og kompetenceudvikling
2 min læsetid
Ny digital teknologi er intet værd uden medarbejderne
Medejerskab er et nøgleord når ny teknologi skal lanceres. Inddrag derfor medarbejderne tidligt i processen, lyder anbefaling fra ekspert i ny podcast



Podcasten kan ikke afspilles
For at afspille podcasten skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.
- Teknologiens succes afhænger jo af de mennesker, der skal bruge den. Teknologi gør ingenting i sig selv. Det er menneskernes anvendelse af den, der gør noget.
Sådan lyder det fra digitaliseringsekspert Søren Skaarup i første episode af podcasten “Haj til teknologi”, som udgives af Den opsøgende indsats for uddannelse og kompetenceudvikling.
Brug teknologien med respekt for fagligheden
AI eller kunstig intelligens er på alles læber, og snart vil det blive brugt til alle mulige opgaveløsninger, også i danske kommuner.
Men hvad kræver det at indføre nye digitale løsninger på en måde, så alle, der arbejder i kommunerne fra social- og sundhedshjælpere til skolesekretærer og rengøringsassistenter oplever, at de nye løsninger gør sit indtog på en meningsfuld måde?
Hvordan bliver medarbejderne bedst klædt på med de rette kompetencer?
Søren Skaarup understreger, at det er afgørende, at medarbejderne oplever, at de er blevet inddraget med respekt for deres faglighed, når ny teknologi skal lanceres på arbejdspladsen.
- Man kan sagtens have en teknologi, som medarbejderne pligtskyldigt bruger - for det skal de. Men hvis de ikke har medejerskab til den, så bruger de den ikke i dybden. De bruger kun det, de absolut er nødt til. Det bliver sådan en automatøvelse, siger han.
Mønster-eksempel og gode råd
Så hvordan er det man kan lancere nye teknologi, så det skaber mest muligt medejerskab – og ikke sker hen over hovedet på medarbejderne?
Lyt med, og få Sørens Skaarups mønster-eksempel på, hvordan ny AI-teknologi er blevet implementeret på plejecentre i Næstved Kommune – til gavn for borgerne.
Hør også, hvorfor medarbejdere skal på færre kurser og eksperimentere mere, og få Søren Skaarups 3 gode råd til, hvordan man som leder kan sikre sig at få medarbejderne med på vognen.
Lyt til 2. episode

Tom bliver bedre til sit arbejde med en tale til tekst-app
Digitale værktøjer gør kæmpe forskel for medarbejdere med ordblindhed. For Tom har en simpel app givet et boost af glæde og energi.
Læs artiklen





