
PROJEKT
Uddannelse og kompetenceudvikling
7 min læsetid
Når ordblindeundervisning flytter grænser
Som ordblind er man tit på udkig efter udveje både på arbejde og privat. Det har et ordblindekursus i Kerteminde rykket ved.



- Jeg er jo ikke bleg for at sige, at jeg er ordblind. Jeg synes, jeg er nået længst med at være åben om det på arbejdspladsen, og fortælle, at jeg har de og de problemer. Men der er jo mange, der går og putter med det, og så får de jo heller ikke hjælpen.
Sådan siger Thomas Hansen, som til daglig arbejder som ufaglært gartner i Vej og Park i Kerteminde Kommune.
Sammen med en håndfuld kolleger tog han i vinteren 2025 hul på et ordblindekursus med støtte fra indsatsen Bedre til ord, tal og IT.
I en periode på tre måneder mødte han hver fredag morgen ind til tre timers undervisning på materialegården i Kerteminde.
Med sig i rygsækken havde han dårlige erfaringer fra både folkeskolen og senere i livet fra lovpligtige AMU-kurser om sikkerhed, som slet ikke tog hensyn til hans udfordringer med bogstaverne.
- Mange af dem blev afsluttet med en prøve - og når jeg hører ordet ‘prøve’, går jeg ind i mig selv. Jeg kan slet ikke være i det. Som ordblind kan jeg ikke nå at skimme teksterne efter svar, fortæller Thomas Hansen.
Undervisning i trygge rammer
For driftsleder Asbjørn Nyholt var det derfor et kardinalpunkt, at ordblindekurset kunne foregå i trygge rammer, lokalt på arbejdspladsen.
- Jeg oplever, at alle i den grad ønsker at lære og flytte sig, men jeg er blevet meget bevidst om, at det, man kunne kalde “skoleangst”, fylder mere end selve ordblindheden. Derfor var det helt afgørende, at vi fik aftalt med VUC, at undervisningen kunne foregå her på arbejdspladsen, hvor medarbejderne er vant til at komme og føler sig trygge.
Det kan Thomas Hansen skrive under på.
- Det er langt nemmere at komme herned og mødes med sine kollegaer end at tage ind på en eller anden skole, hvor man skal være sammen med en masse, som man ikke kender - og så sidde dér og blotte sig med alle de problemer, der følger med ens ordblindhed, siger han.

Hvad er Bedre til ord, tal og IT?
"Bedre til ord, tal og IT " baner vej for kompetenceløft til medarbejdere, der ønsker at blive bedre til at læse, skrive, regne og bruge IT i hverdagen.
Læs artiklenSmå hold
En anden meget vigtig ting for Asbjørn Nyholt var muligheden for at oprette små hold med 3-4 medarbejdere.
Inden Asbjørn Nyholt tiltrådte som driftsleder havde der kørt nogle forløb med Bedre til ord, tal og IT på store hold i Vej og Park i Kerteminde Kommune.
- Medarbejderne oplevede, at undervisningen gik hen over hovedet på dem, og de syntes, det var spild af tid, fortæller Asbjørn Nyholt.
Så i MED-udvalget var man enig om, at vejen frem for fremtidig undervisning var små hold. Desuden blev det besluttet, at ikke alle medarbejdere på arbejdspladsen skulle kompetenceafklares.
Og netop dét blev der åbnet op for, da kravene til Bedre til ord, tal og IT for et lille års tid siden blev lempet.
Det betyder, at man nu kan vælge at sætte fokus på en mindre medarbejdergruppe fx ordblinde - fremfor alle medarbejdere på den enkelte arbejdsplads.

Bedre til ord, tal og IT: Nye rammer gør det lettere at komme i gang
Se webinar og få indsigt i de nye fleksible rammer for opkvalificering af medarbejderens basale kompetencer.
Læs artiklenSamtidig er det nu også blevet muligt at tilbyde ordblindeundervisning til sæsonansatte medarbejdere på dagpenge - dog uden økonomisk støtte fra Bedre til ord, tal og IT.
Det gav Asbjørn Nyholt blod på tanden, og med hjælp fra Den opsøgende indsats fik han oprettet to små hold for både fuldtidsansatte og sæsonansatte medarbejdere i park-afdelingen.
Målrettet den enkelte medarbejder
Det gav masser af plads til en undervisning, der var individuelt rettet mod den enkelte medarbejder, fortæller Thomas Hansen.
- Vi er jo ikke ordblinde på samme måde. Hvor nogen læser godt, læser jeg knapt så godt. Til gengæld staver jeg lidt bedre, hvor andre staver dårligere. Vi er på den måde forskellige. Og underviserne gik meget ind i, hvad vi lige præcis havde brug for at lære, siger han.
Thomas Hansen blev sat til at ”læse” en lydbog og følge med på skærmen, mens den blev læst op.
- Det var sundt for mig at sidde der og prøve at lytte. Jeg vil jo til hver en tid hellere tage opvasken end at læse en bog. Så der blev vi jo virkelig rykket, i forhold til ting vi ellers aldrig ville gøre som ordblinde.
- Der var så få på holdet, at medarbejderne følte sig set og taget alvorligt - og der blev hældt på dér, hvor behovet var. Det har været helt unikt.
En følelse af sejr
En af de ting, de fleste med ordblindhed ser tilbage på med særlig skræk fra deres folkeskoletid er højtlæsning for hele klassen. Og præcis den udfordring tog de to VUC-undervisere op: Var der mon nogen, der havde mod på at læse en lille tekst op?
Nej tak, det var der ikke nogen, der skulle nyde noget af. Men efter et par undervisningsgange og lidt tilløb tog Thomas Hansen alligevel handsken op.
- Det handlede jo netop meget om, at det var så trygt at være der – og det var virkelig en sejrsfølelse bagefter. Nu gjorde jeg det!
- Jeg ser skoleangsten som et større monster end ordblindheden. Så det gælder om at ændre oplevelsen med at gå i skole, så det ikke bliver en barriere i sig selv.
En ny verden åbner sig
En stor del af ordblindekurset handler om at få præsenteret digitale hjælpemidler og få dem installeret på arbejdstelefonen.
- Det var jo som en ny verden, der åbnede sig med fx oplæsningsfunktioner, så jeg nu kan få læst alle de mails op, som Asbjørn sender til mig - og så bruger jeg jo også hjælpemidlerne privat, siger Thomas Hansen.
Og det er netop en selvstændig pointe for Asbjørn Nyholt, at ordblindekurset ikke kun handler om det faglige.
- Jeg prøver at gøre en dyd ud af at kigge på medarbejderne som mennesker, der skal have et arbejdsliv til at fungere, men jo også et privatliv. Jo fastere og mere sikkert man står i sin egen verden, jo mere smitter det af på, hvordan man fungerer på arbejdspladsen og derhjemme, siger han.
På udkig efter udveje
Thomas Hansen kan mærke, hvordan ordblindekurset har været med til at rykke ved nogle indgroede vaner, som handler om altid at være på udkig efter det, han selv kalder ‘smuthuller’, a la “Hvis du lige skriver det der, så klipper jeg hækken imens.” Eller “Hvis du lige ordner det der med Aula, så tager jeg opvasken.”
- Men nu er jeg begyndt at tvinge mig selv til at komme lidt mere ind på Aula og læse ugebrev og finde ud af, hvad sker der, siger Thomas Hansen.
Asbjørn Nyholt supplerer:
- Vi taler jo om dybt forankrede vaner. Dem knipser vi jo ikke alle sammen lige væk med et enkelt kursus - men det er et vigtigt skridt i den rigtige retning.
Asbjørn Nyholt er nu gået i gang med at undersøge muligheden for et opfølgende ordblindekursus.
- De medarbejdere, jeg har snakket med, fortæller, at de har fået rigtig god hjælp til at læse i kraft af oplæsningsfunktionen. Og nu efterlyser de hjælp til dét, der er den største hurdle, nemlig at får løftet deres basale kompetencer i at skrive, siger han.
Har du medarbejdere som har svært ved at læse og skrive?
Der er hjælp at hente til medarbejdere, der har svært ved at løse deres arbejdsopgaver på grund af udfordringer med IT, læsning, skrivning eller matematik.
Kommunale arbejdspladser kan få afklaret medarbejderes kompetencer i dansk, matematik og IT og få lønrefusion, når medarbejderne deltager i kursus.
Indsatsen 'Bedre til ord, tal og IT' henvender sig til ansatte på FOA eller 3F-overenskomster i kommunerne, og arbejdspladsen søger om midler gennem Den Kommunale Kompetencefond.
Vil du vide mere, så kontakt Den opsøgende indsats. Vi sidder klar til at hjælpe dig videre.

Kontakt Den opsøgende indsats
Konsulenterne i Den opsøgende indsats står klar til at hjælpe dig og din arbejdsplads med viden og rådgivning om økonomiske rammer og det strategiske arbejde med uddannelse og kompetenceudvikling.
Læs artiklen








