1. Hjem
  2. KERNEOMRÅDER
  3. Ældre og Sundhed
  4. ”Velfærdsteknologi bider ikke”
Uddannelse og kompetenceudvikling

PROJEKT

Uddannelse og kompetenceudvikling

2 min læsetid

”Velfærdsteknologi bider ikke”

Lone Moss arbejder med at give kolleger mere lyst og mod på ny teknologi.

Video kan ikke afspilles

For at afspille videoen skal du acceptere marketing-cookies. Du kan altid ændre dit valg i cookieindstillinger.

Åben video
Læs mere om cookies
Social- og sundhedshjælper fortæller om socialrobotten Lovot.
Pernille Søndergaard
Pernille Søndergaard

- Jeg er gået fra at tænke, at teknologi ikke er det, vi har behov for, vi skal snarere have flere hænder, til at kunne se, at teknologi kan gøre noget, jeg ikke kan gøre som personale.

Sådan siger social- og sundhedshjælper i Tønder Kommune Lone Moss i en film, som er produceret af Den opsøgende indsats for udvikling og kompetenceudvikling.

Lone Moss arbejder som ressourceperson i Transformationscentret, hvor hendes rolle går ud på at give medarbejdere inden for pleje- og omsorgsområdet mod på velfærdsteknologi.

OM Transformationscentret i Tønder Kommune

Centret er et dynamisk udviklings- og testmiljø under afdelingen for Pleje og Omsorg. Formålet med centret er at gentænke, afprøve og hurtigt implementere nye løsninger – herunder velfærdsteknologi – for at imødegå fremtidens demografiske udfordringer i ældreplejen.

I Tønder Kommune er de bl.a. i gang med at afprøve socialrobotten Lovot. Kan den give noget socialt samvær for borgerne? Kan den hjælpe i forhold til udadreagerende borgere?

Lone Moss fortæller også om Memorycuben - en fysisk interaktiv terning med personlige billeder og videoer, der kan bruges af borgere, som føler sig ensomme og isoleret fra familie og venner i hverdagen.

Her bliver alle medarbejdere klædt på til velfærdsteknologi

Her bliver alle medarbejdere klædt på til velfærdsteknologi

Et digitaliseringskursus for alle medarbejdere på pleje- og omsorgsområdet skaber fælles mindset til teknologien.

Læs artiklen

Understøtter selvstændighed

Velfærdsteknologien kan også tage højde for, at mange ældre borgere gerne vil klare sig selv – og her er en medicinrobot en mulighed, hvor borgeren selv kan tage sin medicin, fortæller Lone Moss.

- Der behøver ikke komme en fremmed ind og fortælle, at nu skal du tage din medicin. Så her får borgeren sin selvstændighed tilbage, siger hun.

Leg med det

I sit daglige arbejde støder Lone Moss indimellem på modstand mod teknologien.

- Og så det er sjovt at prøve at se, om man kan vende kollegaer til, at de pludselig synes, at det måske er spændende at arbejde med noget teknologi, siger hun.

Og Lone Moss’ råd til andre er: Leg med det – brug forskellige teknologier.

- Teknologi bider ikke. Der sker ikke noget ved at prøve, og fejler du, så prøv igen.

Kompetenceudvikling i velfærdsteknologi

For at understøtte kompetenceudvikling inden for demens, relationskompetencer og velfærdsteknologi for social- og sundhedshjælpere kan arbejdspladsen søge økonomisk støtte fra Den Kommunale Kompetencefond til AMU- eller akademimoduler.

Læs mere om puljen