
PROJEKT
Uddannelse og kompetenceudvikling
1 min læsetid
Ordblindhed skal ikke stå i vejen for udvikling
Webinar sætter fokus på, hvordan ordblindeundervisning kan støtte medarbejdere og skabe mod på mere uddannelse?

I anledning af den internationale ordblindeuge inviterer vi til gratis webinar den 29.september, hvor vi sender live fra Vej & Park i Kerteminde Kommune.
Kom med og hør ledere og medarbejdere dele deres erfaringer med ordblindeundervisning som første skridt mod mere kompetenceudvikling.
I webinaret får du inspiration til, hvordan I kan gennemføre lignende aktiviteter for medarbejdere med ordblindhed på jeres arbejdsplads og styrke troen på mere kompetenceudvikling.
På webinaret møder du:
- Direktør Dan Bonde - Ledelsens perspektiv
- Driftsleder Asbjørn Nyholt - Baggrunden for indsatsen og erfaringer med implementering af den
- Ordblindementor Christian Bock - Digitale hjælpemidler og teknologiske løsninger
- Medarbejder - Hvilken forskel gør ordblindeundervisningen i praksis?
- Konsulent fra Den opsøgende indsats og kompetenceudvikling - Muligheder for økonomisk støtte til ordblindeundervisning i arbejdstiden – herunder indsatsen Bedre til ord, tal og IT
Målgruppe
Webinaret henvender sig til chefer, ledere, (F)TR, AMR, medarbejdere, valgte og ansatte i FOA og 3F, HR-konsulenter, uddannelseskonsulenter, kommunale konsulenter på efter/videreuddannelsesområdet og andre med interesse for området.









